App Store

Google Play

DK - Details page - Device banner - 894x1036

Nyd den ubegrænsede adgang til tusindvis af spændende e- og lydbøger - helt gratis

Lyt når som helst, hvor som helst 

Nicklas Kronow og Lukas Toft Hansen

Alexander Gammelholm

I Psykologen dykker tre psykologer ned i psykologiske teorier og emner, som bliver præsenteret og diskuteret. Psykologien kan være kompleks, så vi forsøger at gøre emnerne forståelige og jordnære. Kontakt os på psykologen.odense@gmail.com eller følg med på https://www.facebook.com/psykologenpodcast. Psykologen er uafhængig af reklame, men vi modtager gerne donationer på https://psykologenpodcast.10er.app/, som vi bruger til at forbedre udstyr og kvalitet i episoderne. Musik: Bensound.com

Psykologen

I denne uge taler vi om narcissisme som personlighedstræk og som personlighedsforstyrrelse. Er narcissisme kun dårligt eller kan det også være godt, og hvordan hænger narcissisme og selvtillid egentlig sammen? Vi diskuterer også tendenser og normer for selvoptagethed på tværs af generationer i Danmark og i resten af verden.

31: Narcissisme

Psykologen dykker ned i jalousien og undersøger, hvad det er for en følelse og hvordan jalousi adskiller sig fra misundelse. Vi diskuterer hvordan og hvorfor vi kan føle jalousi, og hvilke konsekvenser følelsen kan have i romantiske forhold, arbejdslivet og mellem søskende.

28: Jalousi

I dag betragter vi psykoterapi fra et overordnet udgangspunkt. Vi undersøger hvilken effekt psykoterapi har, hvorfor det virker, hvad der virker ved terapi og hvordan man måler effekten. Særligt undersøger vi 3 påstande: 1. Psykoterapi er ikke blevet bedre/mere effektiv siden 1980´erne. 2. Alle psykoterapeutiske retninger/modeller er lige gode/lige dårlige. Der er ikke forskel på terapi overordnet set. 3. Terapeutens erfaring og uddannelsesgrad korrelerer ikke med behandlingsgraden (altså terapeuter bliver ikke bedre med årene).

23: Psykoterapi

Hvornår opfylder man kriterierne for at få en diagnose inden for autismespektret, og hvad vil det sige, at der er tale om et spektrum? Hvordan oplever mennesker med autisme verden, og hvilke udfordringer kan mennesker med autisme opleve? I dag taler vi i Psykologen om sociale færdigheder, mentalisering og empati. Som altid er psykologien bag mere nuanceret og kompleks, men vi forsøger at blive lidt klogere på begrebet autisme.

26: Autisme

Hvad er rigtigt, og hvad er forkert at gøre, når vi står i et etisk dilemma? I denne uge undersøger Psykologen, hvilke uskrevne regler vi lever efter og ikke mindst hvorfor. Vi taler om nytte-, pligt- og dydsetikken, og undersøger hvordan man kan bruge forskellige ræsonnementer, når man står i et etisk dilemma og overvejer sine muligheder.

40: Etik

Hvad er en personlighedsforstyrrelse, og hvordan mon det er, at leve med den personlighedsforstyrrelse, der er af typen borderline? Vi forsøger at relaterer symptomerne til noget, som vi selv kender og diskuterer, om det overhovedet er muligt at forstå og opleve det, som andre mennesker oplever.

44: Borderline

Videnskabsteori er ofte forbundet med abstrakte filosofiske tanker om viden, væren og verden som sådan. Positivismen er dog som udgangspunkt lidt mere enkel at forholde sig til end nogle af de humanistiske videnskabsteorier kan være. Derfor tager vi i denne uge udgangspunkt i naturvidenskabens grundlæggende tankegang.

86: Positivisme: Kort sagt

I denne uge skal vi diskuterer empati, og ikke mindst mennesker, der arbejder med at bruge empati og yde omsorg for andre. Disse mennesker kan nemlig være i risiko for at blive udkørt og distancerede til det, som de ellers brænder for, nemlig arbejdet med andre mennesker.

89: Omsorgstræthed

Vrede kan komme i flere versioner og fra irritabilitet til raseri, men hvorfor bliver vi vrede og hvad skal eller kan vi gøre ved det? Lyt med og blive klogere på psykologien bag en følelse, som vi alle oplever somme tider.

121: Vrede

De fleste har hørt om diagnosen PTSD. Bogstaverne står for Post-traumatic Stress Disorder og er en lidelse, som traditionelt udløses af det, vi kalder choktraumer. Choktraumer er afgrænsede traumatiske hændelser, så som voldsomme krigsoplevelser, alvorlige ulykker og vold. Men ikke alle traumer er choktraumer. 

Komplekse traumer refererer til et bredere spektrum af traumer: kan for eksempel være udviklingstraumer (kaldes også barndomstraumer -at man udsættes for urimelige og overvældende hændelser ift. ens udviklingstrin. kronisk fejlafstemning), tilknytningstraumer (gentagne afvisninger/neglicering fra primære omsorgspersoner (mor og far)), relationelle traumer (traumer fra voksne. kan vores fysiske og/eller seksuelle overgreb), kulturelle traumer (tabuer i tilpasning og splittelse i identitet ift. kultur/religion) eller transgenerationelle traumer (traumer der videregives mellem generationerne). Ved choktraumer er der ofte tale om, at et menneskes liv er i fare. Ved komplekse traumer er der i stedet tale om, at vores selv/identitet/sjæl, er i fare. 

Når vi taler om komplekse traumer, skal ordet ”traume” forstås i bredere forstand, end det typiske ville blive defineret, når vi taler om choktraumer -hvor det handler om akut livsfare…

167: Kompleks PTSD

Rosy retrospection refererer til vores tendens til at erindre fortiden mere idylisk end nutiden, alt andet lige. Det er en kognitiv forvrængning, der løber parallelt med begrebet nostalgi, selvom det sidste ikke altid direkte antyder en forudindtaget erindring.

156: Rosy retrospection bias: Kort sagt

Lyt når som helst, hvor som helst

Other podcasts you might like ...