Det er juletid, og Poptillægget genudsender det bedste fra arkivet hver dag fra 1. til 24. december. Afsnittet er oprindeligt udgivet d 17. maj 2024. Protestbevægelserne kan høres i gaderne verden over, men kampråbene, der kalder på et frit Palæstina, er også begyndt at sive ind i kulturen. Foruden slagsangene og bannerne griber protesterne også fat i den poesi, der lige nu siver ud som vidnesbyrd fra de sønderbombede områder, og som ligeledes bliver skrevet i solidaritet langt fra krigszonen. I dette afsnit af Poptillægget taler vi om protestpoesien som kulturhistorisk momentum og om de digte, der skaber forbindelse til både fortid og fremtid. PANEL Elias Sadaq, digter og dramatiker. Anbefaling: Se tredje sæson af serien ’Abbott Elementary’ Sadaf Hayat, designer. Anbefaling: Sug viden til dig gennem lydbøger og aviser Sabitha Söderholm, forfatter. Anbefaling: Læs bøgerne ’Moderens mark’ af Djingiz Ajtmatov og ’Gamle danske vejrvarsler’ af Ib Askholm Vært: Lucia Odoom. Anbefaling: Læs bøgerne ’Deep Purple’ af Christel Wiinblad og ’Love Looks Bleak’ af Ulrikke Bak Redaktion: Lucia Odoom og Jonas Bach-Madsen
See omnystudio.com/listener for privacy information.
Nyd den ubegrænsede adgang til tusindvis af spændende e- og lydbøger - helt gratis
Dansk
Danmark
