Selvom det er næsten to uger siden, valget blev udskrevet, så bliver balladen om formueskatten ved med at dominere valgkampen. 500 personer, heriblandt kendte ansigter fra 'Løvens Hule', har sendt et kritisk åbent brev til de politikere, der bakker op om forslaget. Dansk Industri har kaldt formueskatten "hul i hovedet". Og forvirringen er åbenbart total hos den konservative leder, Mona Juul, som har skrevet: "Øhhhh. Undskyld, hvad gælder?" på sine sociale medier. P1 Debat spørger: Hvad gælder? Hvem skal betale? Hvad med iværksætterne? Er det hul i hovedet at beskatte de rige? Eller er den stigende ulighed så stort et problem, at en ny skat til de absolut rigeste giver meget god mening? Du kan blande dig i debatten ved at ringe ind fra 12:15-13:30 på 7021 1919 eller send en sms til 1212. Gæster: Mette Abildgaard, politisk ordfører, K Jacob Bræstrup, chef for skattepolitik, DI Christian Rabjerg, politisk ordfører, S Damoun Ashournia, Cheføkonom FH Michael Svarer, professor ved Aarhus Universitet og tidligere overvismand Emil Buch-Andersen, CFO, RentEstate Vært: Cecilie Lange Producer/tilrettelægger: Nina Lorenz og Mathias Pedersen