App Store

Google Play

DK - Details page - Device banner - 894x1036

Nyd den ubegrænsede adgang til tusindvis af spændende e- og lydbøger - helt gratis

Lyt når som helst, hvor som helst 

Hans Erik Havsteen og Anders Olling

Historiepodcasten Kongerækken består af Hans Erik Havsteen og Anders Olling. Sammen har vi siden 2015 formidlet historie via podcast, foredrag, i bøger og som magasinredaktører. Lyt med!

Kongerækken

Oftest forbinder vi korstogene med Mellemøsten, men det foregik mange steder, både på vore breddegrader i Østersøen og i Spanien. 

For mens korstogsbevægelsen mistede grebet om Det Hellige Land, så opnåede man store sejre under og reconquistaen på den Den Iberiske Halvø samt Valdemar Sejr i Baltikum.

Men efterhånden som middelalderen skred frem, blev det stadigt sværere at forene kristenheden i et stort, fælles projekt. Og 1500-tallets splittelse mellem protestanter og katolikker blev det endelige dødsstød for den engang så stærke korstogsbevægelse.

Korstogene 4: Korstog alle vegne

I anden halvdel af 1100-tallet var korsfarerstaterne i Mellemøsten presset af en ny mægtig fjende, Saladin, der havde samlet den muslimske verden. Samtidig prægede indre splid magthaverne i Jerusalem og hjælpen fra Europa var ikke lige så stabil som tidligere. 

Alligevel rystede det hele den kristne verden, da Jerusalem blev erobret af Saladin i 1187.

Korstogene 3: Saladin og Richard Løvehjerte

Med oprettelsen af de nye korsfarerstater i Mellemøsten havde muslimer fået en fælles fjende at bekæmpe. Så mens teorierne om retfærdig krig blev videreudviklet af Bernhard af Clairvaux i Vesteuropa begynder muslimerne at føre jihad mod korsfarerstaterne...

Korstogene 2: Den retfærdigste krig

I 1099 indtog korsfarerne den hellige by Jerusalem på det første af en lang række korstog op gennem middelalderen. 

Men hvad er et korstog overhovedet, og hvorfor indledte man et frontalløb mod muslimerne i lige i 1090'erne, når nu islam på det tidspunkt havde udgjort en trussel mod kristenheden i århundreder?

Korstogene 1: Prins Svend af Danmark omkom i en sky af pile på korstog til Jerusalem

Johann Friedrich Struensees voldsomme reformer i 1770-71 gjorde ham enormt upopulær, og en januarnat i 1772 slog den tilsidesatte enkedronning Juliane Marie til og førte an i et kup mod greven og hans støtter.

Struensee og Enevold Brandt blev begge anholdt og sat bag lås og slå, og Caroline Mathilde sendt til Kronborg. Det hele endte som bekendt med dødsdomme for majestætsforbrydelse til de to grever, mens dronningen, der aldrig igen skulle se sine børn, blev sendt i eksil i tyske Celle.

Men hvad med de to tænder? Vi søger denne gang hjælp hos retsodontologien samt retsgenetikken og forsøger at nærme os en konklusion.

Medvirkende: Dorthe Arenholt Bindslev, professor emeritus og specialtandlæge, Institut for Retsmedicin på Aarhus Universitet samt Bo Thisted Simonsen, afdelingsleder på Retsgenetisk Afdeling under Retsmedicinsk Institut på Københavns Universitet. 

Serien udgives i samarbejde med Medicinsk Museion og med støtte fra Carlsbergfondet.

Struensees tand 4: På hjul og stejle

I 1771 var Struensee på toppen. Hans forhold til dronning Caroline udmøntede sig i den lille prinsesse Louise Augusta, og samtidig havde han frie hænder til at reformere enevældens Danmark.

Men mens han Struensee tog sig af rigets affærer og dyrkede sit forhold til dronningen, sørgede han også for at børste sine tænder. Og ved hjælp af den gamle recept er vi i dag i stand til at genskabe tandpastaen og vurdere dens kvalitet. For hvad i alverden laver en ingrediens som f.eks. drageblod i en tandpasta?

Medvirkende: Mette Katrine Jensen, Dansk Farmacihistorisk samling.

Serien udgives i samarbejde med Medicinsk Museion og med støtte fra Carlsbergfondet.

Struensees tand 3: Drageblod på tandbørsten

Struensee skulle egentlig blot af været kongens livlæge, men der går ikke mange måneder efter hans ankomsten til København, før han bliver en central figur ved Christian 7.s hof. 

Han også indyndet sig hos den ellers skeptiske dronningen, og snart får han udmanøvreret den gamle magtelite, der må se sig kørt ud på et sidespor. Et radikalt reformarbejde tager sin begyndelse.

Vi kigger også nærmere på tidens tandpleje, for vi ved, at Struensee passede godt på sine tænder, mens hans gradvist tilranede sig mere og mere magt. Og så ser vi nærmere på teksten, som er vedlagt de to tænder i den forgyldte ramme. Kan vi verificere, at det er M.W. Kall, der faktisk har skrevet den?

Medvirkende: Per Andersen, skriftekspert og grafolog

Bente Vinge Pedersen, museumsinspektør

Serien udgives i samarbejde med Medicinsk Museion og med støtte fra Carlsbergfondet.

Struensees tand 2: Magtkamp og tandpleje

I Medicinsk Museions samling i København findes en mystisk genstand: En forgyldt ramme med to tænder og en gammel håndskrevet seddel. 

På sedlen hævdes det, at tænderne har tilhørt ingen ringere end hoffolkene Johan Friedrich Struensee og Enevold Brandt, som i 1772 begge blev halshugget på Østre Fælled. 

Men er det sandt?

Medvirkende: Anne Bernth Jensen, kurator, Medicinsk Museion.

Serien udgives i samarbejde med Medicinsk Museion og med støtte fra Carlsbergfondet.

Struensees tand 1: Mysteriet om de to tænder

I denne episode skildrer vi Bremerhavens kometagtige succes i lyset af 1800-tallets udvikling i Tyskland med industrialisering, befolkningstilvækst og samlingen i 1871. 

Det var dog ikke alle tyskere, der nød godt af forandringerne, da Tyskland i løbet af 1800-tallet blev en stormagt. Bremerhaven var nemlig tyskernes foretrukne havn, hvis man ønskede at prøve lykken i den nye verden. 

Serien udgives i partnerskab med Rejselandet Tyskland.

Historien om Tyskland 10: Porten til den nye verden

Den lille by Weimar i Thüringen blev et kulturelt verdenscentrum i 1700-tallet, da kulturelt interesserede fyrste, der bl.a. gav geniet Goethe gode muligheder for at udfolde sig. 

Intellektuelle og kunstnere strømmede snart til hoffet, der kom til at præge ikke bare den kulturelle udvikling i Tyskland men også i resten af Europa, herunder Danmark. Den tyske romantik, der voksede ud af Weimar og det nærliggende Jena i begyndelsen af 1800-tallet, satte gang i tankerne hos danske intellektuelle som f.eks. Henrich Steffens, der var med til at forme fætteren N.F.S. Grundtvigs syn på danskhed. 

Serien produceres i partnerskab med Rejselandet Tyskland.

Korstogene 4: Korstog alle vegne

Lyt når som helst, hvor som helst

Other podcasts you might like ...