App Store

Google Play

DK - Details page - Device banner - 894x1036

Nyd den ubegrænsede adgang til tusindvis af spændende e- og lydbøger - helt gratis

Lyt når som helst, hvor som helst 

Vi befinder os altid i historiens slipstrøm. Krige, politiske beslutninger, samfundsmæssige omvæltninger, store ideologier og karismatiske personer fra den ikke så fjerne fortid påvirker i høj grad vores måde at leve på i dag. I 'Kampen om historien' vil Adam Holm og skiftende gæster hver uge forsøge at gå bagom en historisk begivenhed, som fortsat har aktualitet og kalder på stærke følelser og modstridende tolkninger.
Musik: Adi Zukanovic.
Hør alle afsnit i DR Lyd.

Kampen om historien

Josip Broz Tito stod i spidsen for Jugoslavien frem til sin død i 1980. Han var en mand fuld af modsætninger. Han var kommunist, men brød med Sovjetunionen. Han opbyggede en etpartistat, men tillod større kulturel og intellektuel åbenhed end de øvrige socialistiske lande. Tito anså sig selv for at være folkets mand, men ejede samtidig store villaer og dyre sejlbåde.
Hvordan opfattes Tito i dag? Ses han som manden, der kunne have forhindret det blodige sammenbrud af Jugoslavien? Eller var det tværtimod hans ideal om et samlet jugoslavisk folk, der var problemets kerne? Det er nogle af spørgsmålene i denne uges udgave af Kampen om historien, hvor Adam Holm taler med Zlatko Jovanovic og Tea Sindbæk Andersen, der begge har en ph.d. i historie med speciale i Jugoslavien. Desuden medvirker Durdica Zlebacic Sørensen, der er født i Jugoslavien og er vokset op under Titos lederskab. 
Redaktør: Thomas Vinter Larsen.
I redaktionen: Clara Faust Spies.
Musik: Adi Zukanovic.

Tito - Jugoslaviens modsætningsfulde marskal

"Det er min pligt over for tribunalet at fremlægge et dokument, der tjente som det åndelige fundament for de tiltalte. Jeg taler om Hitlers 'Mein Kampf'." Sådan lød det fra den britiske jurist Elwyn Jones under Nürnbergprocessen. På anklagebænken sad nogle af Det Tredje Riges mest magtfulde mænd - ansvarlige for Holocaust og krigsforbrydelser i et omfang verden aldrig før havde set. I år er det hundrede år siden, at 'Mein Kampf' så dagens lys.
Hvad fortæller dette kontroversielle værk om Hitlers liv og visioner? Hvor meget fylder hadet til jøder og den biologiske racisme? Var bogen dybest set en manual til død og destruktion? Og kan den bruges som skræk og advarsel i dag? Det er nogle af spørgsmålene i denne uges udgave af Kampen om historien, hvor Adam Holm taler med Therkel Stræde og Claus Bundgård Christensen, der begge er lektorer i historie. 
Redaktør: Thomas Vinter Larsen.
I redaktionen: Clara Faust Spies.
Musik: Adi Zukanovic.

Hadets manifest - Hitlers 'Mein Kampf' (1:2)

Den 14. maj 1948 proklamerede Israels første premierminister David Ben-Gurion oprettelsen af Staten Israel. Det som for mange jøder var en nærmest mirakuløs forandring blot få år efter Holocaust, blev for palæstinenserne til 'Al-Nakba', katastrofen. Her 75 år synes der stadig ikke at være en ende på konflikten mellem Israel og Palæstina. Noget, som de seneste ugers blodige begivenheder i Gaza og Østjerusalem, vidner om. 
Men hvad betyder 1948 for jøder og palæstinensere i dag? Hvad er det for en historie, man typisk hører på hver side af konflikten? Og hvordan fletter politik og historie sig sammen i den kamp begge parter anser for at være retfærdig og nødvendig? Det er nogle af spørgsmålene i denne uges Kampen om historien, hvor Adam Holm taler med Mellemøstkorrespondent for Weekendavisen Layal Freije og ph.d.-stipendiat og tidligere projektleder i Jødisk Informationscenter Jonathan Harmat. 
Musik: Adi Zukanovic.
(Sendt første gang 7. februar).

Israel & Palæstina - konflikten uden ende

Adolf Hitlers famøse og berygtede bog 'Mein Kampf' fylder 100 år. Det er værket, hvori nazisternes Fører fremlagde sine tanker om racismens nødvendighed og kampen for at udrense det 'beskidte blod' fra den germanske folkestamme.
Men hvilke konsekvenser fik Hitlers bog? Var det med bogens udgivelse ikke muligt at forudse, hvad der måtte følge? Og kan den bruges som skræk og advarsel i dag? Det er nogle af spørgsmålene i denne uges udgave af Kampen om historien, hvor Adam Holm taler med Therkel Stræde og Claus Bundgård Christensen, der begge er lektorer i historie. 
Redaktør: Thomas Vinter Larsen.
I redaktionen: Clara Faust Spies.
Musik: Adi Zukanovic.

Hadets manifest - Hitlers 'Mein Kampf' (2:2)

"Che er ikke død, selv om hans fjender ønsker det. Hans betydning bliver stærkere i takt med tiden." Sådan lyder det fra Miquel Diaz-Canel, Cubas præsident. Che Guevara er et revolutionært symbol på Cuba - og på t-shirts, der bæres af unge mennesker i Vesten. Hans tilhængere hylder ham som en idealist og frihedskæmper. Hans modstandere derimod kalder ham for undertrykker og morder. 
Men hvad handlede hans kamp om? Hvilke bedrifter - og fejltrin - kan vi tilskrive ham? Og har Cubas præsident ret i at Che Guevaras betydning bare bliver stærkere og stærkere? Det er spørgsmålene i denne uges Kampen om historien, hvor Adam Holm taler med antropolog og latinamerikakender Lasse Yde Hegnet og lektor i spansk og latinamerikastudier Jan Gustafsson. 
Musik: Adi Zukanovic.
(Sendt første gang 29. november 2022).

Che Guevara - helt eller skurk?

Den måske mest myteomspændte skikkelse under Besættelsen 'Flammen' er hovedperson i en ny bog, som går i kødet på tavsheden og fortrængningerne. Modstandsmanden døde i efteråret 1944 i en alder af 23 år, men nåede at sætte et markant og blodigt aftryk på frihedskampen. Hvad kæmpede 'Flammen' for? Var han en adrenalinjagende ung mand eller en ideologisk patriot? Og hvad er det for en kamp om den 'sande fortælling', som modstandsfolkene efter krigen har været kastet ud i? Det er nogle af spørgsmålene i dagens udgave af Kampen om historien, hvor Adam Holm taler med historiker og museumsinspektør på Frøslevlejrens Museum Gry Scavenius Bertelsen og forfatteren til bogen "Jagten på Flammen, den hemmelige historie om modstandsmanden Bent Faurschou Hviid" Martin Q. Magnussen. 
I redaktionen: Nanna Sloth Skardhamar og Clara Faust Spies.
Redaktør: Silke Fensman.
Musik: Adi Zukanovic.

'Flammen' - national helt eller afstumpet hitman?

"Hvis vi republikanere skal være ærlige over for os selv, så er vores parti hverken civiliseret eller konservativt, det er det kaotisk og skørt. Det eneste fornuftige vi kan gøre, er at dumpe Trump".
Sådan lød det nogle måneder før det amerikanske præsidentvalg i fjor fra en fremtrædende republikaner fra Georgia, Jeff Duncan. Men Trump blev som bekendt ikke 'dumpet' - tværtimod; han er netop blevet sværget ind som USA's 47ende præsident, mens Duncan er blevet ekskluderet af det republikanske parti. Hvad har det republikanske parti repræsenteret historisk? Er 'trumpismen' blot en moderne opdatering af 'reaganismen'? Og - apropos Reagan - ville han kunne genkende sit gamle parti i dag?
Det er spørgsmålene i Kampen om historien, hvor Adam Holm taler med Niels Bjerre-Poulsen, ph.d. i amerikansk historie og lektor i Amerikanske Studier på SDU, samt David Trads, kommentator og forfatter til flere bøger om USA.
I redaktionen: Clara Faust Spies og Josephine Gaïa Utoft.
Redaktør: Silke Fensman.
Musik: Adi Zukanovic.

Trumpisme vs. Republikanisme: Same, same but different?

Frederik 5. hører ikke til blandt danmarkshistoriens bedst kendte monarker. Men i løbet af de seneste år bliver flere enevoldskonger trukket en smule ud af glemslen. Det gælder også for Frederik 5. I 2020 blev han omdrejningspunktet i en happening på Det Kongelige Danske Kunstakademi, hvor en gipsbuste af Frederik 5. blev smidt i Københavns Havn.
Vi skal diskutere den lidt oversete konge, hvis historie om drukkenskab og liderlighed måske godt kan trænge til en nuancering. Vi skal også tale om hans personlige syn på monarkiet, hvordan det mon er relevant i dag, samt i hvilken grad han var en del af datidens internationale system - både i form af europæisk diplomati men også den transatlantiske slavehandel. Det er nogle af emnerne, der skal vendes i denne uges udgave af Kampen om historien, hvor Hans Erik Havsteen taler med Søren Mentz historiker, forfatter og museumsinspektør på Museum Amager. 
Medvirkende: Bente Scavenius. 
Redaktion: Josephine Gaïa Utoft og Clara Faust Spies. 
Redaktør: Silke Fensman.
Musik: Adi Zukanovic.

Frederik 5. - kongelig drukkenbolt eller oplyst monark?

Den amerikanske forfatter Mark Twain har engang sagt, at Historien aldrig gentager sig, men den har det med at rime på sig selv. I disse måneder er vi vidner til et af Historiens rim. Den hidtidige verdensorden er i færd med at bryde sammen. Og det som bekendt langt fra første gang.
I Europa har vi i århundreder oplevet krige, konflikter, kriser og kaos, som har fået imperier til at synke i grus, forandret den geopolitiske virkelighed og affødt nye magter. Men hvad sker der, når den herskende orden går i opløsning? Hvordan har vi i Europa håndteret de dramatiske omskifteligheder? Og er der håb at hente i historiens eksempler eller står den på undergangsstemning til aftenkaffen i de næste mange år? Det er nogle af spørgsmålene i denne særudgave af Kampen om historien optaget på Historiske Dage i København. Adam Holm får besøg på scenen af Rasmus Glenthøj, historieprofessor ved Syddansk Universitet, og Lykke Friis, ph.d. i statskundskab og direktør i Tænketanken Europa.
Musik: Adi Zukanovic.

Vestens storhed og fald 3:3 - Opbrud i Europa fra 1789 til 1989

Om morgenen d. 9. april 1940 kunne det nazistiske Tyskland meddele, at tyske tropper på fredelig vis var rykket ind i Danmark efter kortvarige kamphandlinger. Regeringen og den militære overkommando var så sent som om aftenen inden overbevist om, at Tyskland ville overholde den dansk-tyske Ikke-angrebspagt fra 1939. 
I Danmark mente man at den virkelige trussel imod vores territoriale suverænitet og status som neutralt land kom fra Storbritannien, som pressede på for at bruge Østersøen til deres krigsflåde. Hvordan kunne regeringen tage så betragteligt fejl af situationen? Hvilke oplysninger støttede man sig fra dansk side til? Og hvorfor var de danske beslutningstagere mere nervøse for Winston Churchill end for Adolf Hitler før 9. april? 
Det er nogle af spørgsmålene i denne udgave af Kampen om historien, hvor Adam Holm taler med Steen Andersen, der Ph.d. i historie og forfatter til flere roste bøger om Besættelsestiden. 
Redaktion: Josephine Gaïa Utoft og Clara Faust Spies.
Redaktør: Thomas Vinter Larsen.
Musik: Adi Zukanovic

9. april 1940 - hvem var farligst for Danmark, Hitler eller Churchill?

En biografaktuel tysk film om Wannsee-konferencen i januar 1942 viser, hvordan 15 fremtrædende nazister brugte knap to timer - inklusiv frokost - på at nå frem til 'den endelige løsning af jødespørgsmålet'. Bevæbnet med notesblokke, plancher, kuglepenne og bureaukratiske begreber vedtog de, hvordan 11 millioner europæiske jøder skulle gå deres snarlige undergang i møde. 
Hvordan skildres Wannsee-konferencen i filmen? Og hvilken betydning fik virkelighedens konference for udførslen af Holocaust? Det er nogle af spørgsmålene i denne uges Kampen om historien, hvor Adam Holm taler med lektor i tyske studier Moritz Schramm og lektor i tysk samtidshistorie Therkel Stræde. 
Musik: Adi Zukanovic.

Wannsee-konferencen - historiens mest fatale møde

Lyt når som helst, hvor som helst

Other podcasts you might like ...