App Store

Google Play

DK - Details page - Device banner - 894x1036

Nyd den ubegrænsede adgang til tusindvis af spændende e- og lydbøger - helt gratis

Lyt når som helst, hvor som helst 

Vi befinder os altid i historiens slipstrøm. Krige, politiske beslutninger, samfundsmæssige omvæltninger, store ideologier og karismatiske personer fra den ikke så fjerne fortid påvirker i høj grad vores måde at leve på i dag. I 'Kampen om historien' vil Adam Holm og skiftende gæster hver uge forsøge at gå bagom en historisk begivenhed, som fortsat har aktualitet og kalder på stærke følelser og modstridende tolkninger.
Musik: Adi Zukanovic.
Hør alle afsnit i DR Lyd.

Kampen om historien

"Det er min pligt over for tribunalet at fremlægge et dokument, der tjente som det åndelige fundament for de tiltalte. Jeg taler om Hitlers 'Mein Kampf'." Sådan lød det fra den britiske jurist Elwyn Jones under Nürnbergprocessen. På anklagebænken sad nogle af Det Tredje Riges mest magtfulde mænd - ansvarlige for Holocaust og krigsforbrydelser i et omfang verden aldrig før havde set. I år er det hundrede år siden, at 'Mein Kampf' så dagens lys.
Hvad fortæller dette kontroversielle værk om Hitlers liv og visioner? Hvor meget fylder hadet til jøder og den biologiske racisme? Var bogen dybest set en manual til død og destruktion? Og kan den bruges som skræk og advarsel i dag? Det er nogle af spørgsmålene i denne uges udgave af Kampen om historien, hvor Adam Holm taler med Therkel Stræde og Claus Bundgård Christensen, der begge er lektorer i historie. 
Redaktør: Thomas Vinter Larsen.
I redaktionen: Clara Faust Spies.
Musik: Adi Zukanovic.

Hadets manifest - Hitlers 'Mein Kampf' (1:2)

Adolf Hitlers famøse og berygtede bog 'Mein Kampf' fylder 100 år. Det er værket, hvori nazisternes Fører fremlagde sine tanker om racismens nødvendighed og kampen for at udrense det 'beskidte blod' fra den germanske folkestamme.
Men hvilke konsekvenser fik Hitlers bog? Var det med bogens udgivelse ikke muligt at forudse, hvad der måtte følge? Og kan den bruges som skræk og advarsel i dag? Det er nogle af spørgsmålene i denne uges udgave af Kampen om historien, hvor Adam Holm taler med Therkel Stræde og Claus Bundgård Christensen, der begge er lektorer i historie. 
Redaktør: Thomas Vinter Larsen.
I redaktionen: Clara Faust Spies.
Musik: Adi Zukanovic.

Hadets manifest - Hitlers 'Mein Kampf' (2:2)

Frederik 5. hører ikke til blandt danmarkshistoriens bedst kendte monarker. Men i løbet af de seneste år bliver flere enevoldskonger trukket en smule ud af glemslen. Det gælder også for Frederik 5. I 2020 blev han omdrejningspunktet i en happening på Det Kongelige Danske Kunstakademi, hvor en gipsbuste af Frederik 5. blev smidt i Københavns Havn.
Vi skal diskutere den lidt oversete konge, hvis historie om drukkenskab og liderlighed måske godt kan trænge til en nuancering. Vi skal også tale om hans personlige syn på monarkiet, hvordan det mon er relevant i dag, samt i hvilken grad han var en del af datidens internationale system - både i form af europæisk diplomati men også den transatlantiske slavehandel. Det er nogle af emnerne, der skal vendes i denne uges udgave af Kampen om historien, hvor Hans Erik Havsteen taler med Søren Mentz historiker, forfatter og museumsinspektør på Museum Amager. 
Medvirkende: Bente Scavenius. 
Redaktion: Josephine Gaïa Utoft og Clara Faust Spies. 
Redaktør: Silke Fensman.
Musik: Adi Zukanovic.

Frederik 5. - kongelig drukkenbolt eller oplyst monark?

Donald Trump og Vladimir Putin er to beslutsomme mænd, der har forandret og præget den globale udvikling og historie - men hvor meget kan hænges op på en enkelt person? 
Kan Trump og Putin alene gøre ubodelig skade på idéen om Vesten? Og hvilken rolle spiller historiens dom - det personlige eftermæle - for en politiker? Det er nogle af spørgsmålene i denne uges Kampen om historien, hvor Adam Holm taler med Anders Fogh Rasmussen, tidligere statsminister og generalsekretær for NATO.
I redaktionen: Josephine Gaïa Utoft og Clara Faust Spies. 
Redaktør: Thomas Vinter Larsen
Musik: Adi Zukanovic.

Hvor vigtige er individer for historiens gang?

Tv-serien Matador skildrer en usikker og dramatisk periode af danmarkshistorien - mellemkrigsårene og Besættelsen - og er med tiden selv blevet et stykke danmarkshistorie. Matador er mange danskeres kilde til forståelse af især 1930'ernes komplekse samfundsspørgsmål, politiske stridigheder og ideologiske modsætninger. Men hvad er det for et billede af Danmark, serien tegner? I hvor stor udstrækning kan vi bruge en farverig fortælling om en fiktiv købstad til at forstå den historiske virkelighed? Og har serien åbenlyse politiske sympatier i enten en kulturradikal eller mere borgerlig-liberal retning?
Det er nogle af spørgsmålene i denne uges Kampen om historien, hvor Adam Holm taler med historikerne Bo Lidegaard, Cecilie Nielsen og Christian Egander Skov, der alle har beskæftiget sig med fremstillingen af danmarkshistorien i Matador. 
Musik: Adi Zukanovic.
(Sendt første gang 31. januar).

Fremstillingen af danmarkshistorien i Matador

"Dette er en historisk morgen: Matteo Messina Denaro, manden som har holdt sig skjult i 30 år, er netop blevet anholdt, og med hans pågribelse lukker et kapitel i kampen mod mafiaen og et nyt åbner sig". Sådan lød det for en lille måneds tid siden på italiensk morgen-fjernsyn, efter at den 60-årige sicilianske mafiaboss Denaro var blevet taget af politiet i Palermo. Hans anholdelse viser, at den italienske retsstat ikke er sat ud af kraft, men hans mange år på fri fod understreger samtidig vanskeligheden ved at bekæmpe mafiaen effektivt. Hvorfor er den så godt beskyttet? Hvordan opstod mafiaen? Og er Italien for altid dømt til at leve med sin historiske plage? 
Det er nogle af spørgsmålene i denne uges Kampen om historien, hvor Adam Holm taler med forfatter og oversætter Thomas Harder og journalist og mafia-kender Morten Beiter. 
Musik: Adi Zukanovic.

Mafiaen - Italiens historiske plage

"På vegne af USA og Rusland, som begge støtter fredsprocessen i Mellemøsten, byder jeg velkommen til denne store historiske begivenhed, der indvarsler håb". Ordene kommer fra Bill Clinton, datoen er 13. september 1993. Med Det Hvide Hus i baggrunden er USA's præsident flankeret af Israels premierminister Yitzhak Rabin og PLOs formand, Yassir Arafat. De to havde længe været dødsfjender. Rabin opfattede Arafat som en brutal terrorist, mens Arafat i Rabin så en morderisk zionist. Nu stod de ansigt til ansigt og rakte tøvede hænderne frem som et tegn på forsoning. Deres håndtryk markerede den symbolske kulmination på den såkaldte Oslofredsproces, som dengang tog verden med overraskelse - og storm.
Hvad var indholdet af denne opsigtsvækkende aftale? Hvem bærer ansvaret for at de løfterige visioner om stabilitet og sameksistens endte i et orgie af terror og drab? Og er der i dag en brugbar erfaring at hente i fredsprocessen for 30 år siden? Det er spørgsmålene i denne uges Kampen om historien, hvor Adam Holm taler med Anders Jerichow, der er journalist og udenrigspolitisk kommentator på Politiken. 
Musik: Adi Zukanovic.

Osloprocessen - håb eller bedrag?

"Jeg har besluttet at iværksætte en special militær operation. Den har til hensigt at beskytte folk, som er blevet forfulgt og udsat for folkemord gennem otte år af regimet i Kyiv. På grund af det vil vi afmilitarisere og afnazificere Ukraine". Sådan lød det for tre år siden, da Ruslands præsident, Vladimir Putin, begrundede det russiske angreb på Ukraine. En krig der i høj grad udspringer af præsident Putins forståelse af den russisk-ukrainske fortid. Historien er et vigtigt redskab for Putin, men hvordan bruger han det i praksis? På hvilken måde bliver den russiske offentlighed - ikke mindst skoleungdommen - forsøgt påvirket? Og kan vores forståelse af det russiske historiesyn bidrage til at tage brodden af fremtidige konflikter? Det er nogle af spørgsmålene i dagens udgave af Kampen om historien, hvor Adam Holm taler med Morten Lassen, historiker og forfatter til 'Historien som våben: Ruslands march mod fortiden - og ind i krigen' samt Jens Worning, forfatter til 'Ukraine, 24. 02. Den nye verdensorden' og ekspert i russisk politik og historie.
I redaktionen: Clara Faust Spies og Josephine Gaïa Utoft.
Redaktør: Thomas Vinther Larsen
Musik: Adi Zukanovic

Putins historielektioner til børn og voksne

"Den løsning af det tjekkoslovakiske problem, som vi nu har fundet, er i mine øjne blot begyndelsen på en større løsning, hvor hele Europa kan leve i fred". Sådan sagde Storbritanniens premierminister, Neville Chamberlain, da han 30. september 1938 stolt kunne fremvise en aftale, han havde indgået med Hitler i München. Aftalen tillod en tysk annektering af Sudeterlandet i Tjekkoslovakiet.
Chamberlain er blevet ansigtet på den såkaldte 'appeasement-politik', som søgte at undgå en militær konfrontation med det nazistiske Tyskland. Hvordan lyder den tjekkiske version af München-forliget? Hvilket historisk eftermæle har Chamberlain fået? Og er Ukraine nutidens Tjekkoslovakiet? Det er spørgsmålene i denne uges udgave af Kampen om historien, hvor Adam Holm taler med historiker og journalist Vibe Termansen og post.doc. på Københavns Universitet Emil Eiby Seidenfaden. 
Redaktør: Thomas Vinter Larsen.
Redaktion: Clara Faust Spies.
Musik: Adi Zukanovic.

Læren af München 1938

USA og Europa har stået last og brast i generationer, men nu er der slået dybe skår i sammenholdet. Forestillingen om Vesten vakler. Hvad byggede denne forestilling på? Hvori bestod Vestens styrke? Og skal vi skrive Vestens nekrolog? Det er nogle af spørgsmålene i denne uges udgave af Kampen om historien, hvor Adam Holm taler med Rasmus Mariager, dr.phil. og professor i historie på Københavns Universitet og Mikkel Vedby Rasmussen, ph.d. og professor i statskundskab på Københavns Universitet.
Redaktør: Thomas Vinter Larsen.
Redaktion: Clara Faust Spies.
Musik: Adi Zukanovic.

Vestens storhed og fald 1:3 - forestillingen om den vestlige verdensorden

"Antizionisme er antisemitisme". Sådan siger den israelsk-amerikanske skuespillerinde og aktivist Noa Tishby om den udvikling hun mener at se i synet på jøder. I disse uger har man på bannere og i slagsange til pro-palæstinensiske demonstrationer også kunne finde det modsatte udtrykt. 
Vi kaster i dette andet og sidste program om antisemitismens historie, et blik på 'verdens ældste had' i en mere nær fortid. Hvilke fordomme og stereotyper, har drevet antisemitismen frem og hvordan er de blevet brugt som argument for blandt andet nazismen? Det er nogle af spørgsmålene i denne uges Kampen om historien, hvor Adam Holm taler med historikerne Sofie Lene Bak og Morten Thing. 
Musik: Adi Zukanovic.

Verdens ældste had 2:2

Lyt når som helst, hvor som helst

Other podcasts you might like ...