App Store

Google Play

DK - Details page - Device banner - 894x1036

Nyd den ubegrænsede adgang til tusindvis af spændende e- og lydbøger - helt gratis

Lyt når som helst, hvor som helst 

Vi befinder os altid i historiens slipstrøm. Krige, politiske beslutninger, samfundsmæssige omvæltninger, store ideologier og karismatiske personer fra den ikke så fjerne fortid påvirker i høj grad vores måde at leve på i dag. I 'Kampen om historien' vil Adam Holm og skiftende gæster hver uge forsøge at gå bagom en historisk begivenhed, som fortsat har aktualitet og kalder på stærke følelser og modstridende tolkninger.
Musik: Adi Zukanovic.
Hør alle afsnit i DR Lyd.

Kampen om historien

"Det er min pligt over for tribunalet at fremlægge et dokument, der tjente som det åndelige fundament for de tiltalte. Jeg taler om Hitlers 'Mein Kampf'." Sådan lød det fra den britiske jurist Elwyn Jones under Nürnbergprocessen. På anklagebænken sad nogle af Det Tredje Riges mest magtfulde mænd - ansvarlige for Holocaust og krigsforbrydelser i et omfang verden aldrig før havde set. I år er det hundrede år siden, at 'Mein Kampf' så dagens lys.
Hvad fortæller dette kontroversielle værk om Hitlers liv og visioner? Hvor meget fylder hadet til jøder og den biologiske racisme? Var bogen dybest set en manual til død og destruktion? Og kan den bruges som skræk og advarsel i dag? Det er nogle af spørgsmålene i denne uges udgave af Kampen om historien, hvor Adam Holm taler med Therkel Stræde og Claus Bundgård Christensen, der begge er lektorer i historie. 
Redaktør: Thomas Vinter Larsen.
I redaktionen: Clara Faust Spies.
Musik: Adi Zukanovic.

Hadets manifest - Hitlers 'Mein Kampf' (1:2)

Josip Broz Tito stod i spidsen for Jugoslavien frem til sin død i 1980. Han var en mand fuld af modsætninger. Han var kommunist, men brød med Sovjetunionen. Han opbyggede en etpartistat, men tillod større kulturel og intellektuel åbenhed end de øvrige socialistiske lande. Tito anså sig selv for at være folkets mand, men ejede samtidig store villaer og dyre sejlbåde.
Hvordan opfattes Tito i dag? Ses han som manden, der kunne have forhindret det blodige sammenbrud af Jugoslavien? Eller var det tværtimod hans ideal om et samlet jugoslavisk folk, der var problemets kerne? Det er nogle af spørgsmålene i denne uges udgave af Kampen om historien, hvor Adam Holm taler med Zlatko Jovanovic og Tea Sindbæk Andersen, der begge har en ph.d. i historie med speciale i Jugoslavien. Desuden medvirker Durdica Zlebacic Sørensen, der er født i Jugoslavien og er vokset op under Titos lederskab. 
Redaktør: Thomas Vinter Larsen.
I redaktionen: Clara Faust Spies.
Musik: Adi Zukanovic.

Tito - Jugoslaviens modsætningsfulde marskal

"Befinder vi os i det amerikanske imperiums undergang?". Sådan lyder det i en amerikansk podcast om USA's rolle i verden. Blandt mange amerikanerne er der en opfattelse af, at deres land mister indflydelse og dominans på den globale scene. Illegale indvandrere lægger pres på den sydlige grænse, militæret har udkæmpet flere opslidende krige, volden er udbredt i samfundet, det samme er misbrugsproblemer, samtidig med at afstanden mellem rige og fattige vokser. Kort sagt, imperiet er truet både indefra og udefra. Hvor har vi set det før? Et godt bud er Romerriget.
Men kan man meningsfuldt bruge erfaringer fra antikken til at forstå vor tid? Hvilke begivenheder udløste det romerske imperiums gradvise sammenbrud? Og er der nogen lære at drage i forhold til USA i dag? Det er nogle af spørgsmålene i Kampen om historien, hvor Adam Holm taler med Jesper Majbom Madsen, der er Ph.d. og professor i Antikkens Historie på Syddansk Universitet. 
Redaktør: Silke Fensman. 
I redaktionen: Clara Faust Spies, Josephine Gaia Utoft og Nanna Sloth Skardhamar.
Musik: Adi Zukanovic.

Kan vi lære af Romerrigets undergang?

"Hvis vi republikanere skal være ærlige over for os selv, så er vores parti hverken civiliseret eller konservativt, det er det kaotisk og skørt. Det eneste fornuftige vi kan gøre, er at dumpe Trump".
Sådan lød det nogle måneder før det amerikanske præsidentvalg i fjor fra en fremtrædende republikaner fra Georgia, Jeff Duncan. Men Trump blev som bekendt ikke 'dumpet' - tværtimod; han er netop blevet sværget ind som USA's 47ende præsident, mens Duncan er blevet ekskluderet af det republikanske parti. Hvad har det republikanske parti repræsenteret historisk? Er 'trumpismen' blot en moderne opdatering af 'reaganismen'? Og - apropos Reagan - ville han kunne genkende sit gamle parti i dag?
Det er spørgsmålene i Kampen om historien, hvor Adam Holm taler med Niels Bjerre-Poulsen, ph.d. i amerikansk historie og lektor i Amerikanske Studier på SDU, samt David Trads, kommentator og forfatter til flere bøger om USA.
I redaktionen: Clara Faust Spies og Josephine Gaïa Utoft.
Redaktør: Silke Fensman.
Musik: Adi Zukanovic.

Trumpisme vs. Republikanisme: Same, same but different?

"Kunstneren som samfundets vagthund - det er idealet for en moderne kunstner". Sådan udtalte kunstneren Firoozeh Bazrafkan i forbindelse med en høring fra i fjor om den omstridte 'Koranlov'. Mange kunstnere mener, at lovgiverne har genindført censuren og drejet historiens urskive tilbage til en mørk fortid. Men hvordan har kunstneren historisk set på rollen som vagthund? I dagens udsendelse kigger vi nærmere på Danmarkshistoriens måske største kunstner, billedhuggeren Bertel Thorvaldsen, der blev berømt i en tid, hvor kunstneren skulle ære enevældens magt og pragt. Men hvordan kom Thorvaldsens politiske tanker til udtryk i marmoren? Var han monarkens skødehund eller kunne han ind i mellem snerre og bide? Det er nogle af spørgsmålene i dagens udgave af Kampen om historien, hvor Adam Holm taler med Hans Erik Havsteen, historiker samt podcastvært på 'Kongerækken'.
Redaktør: Silke Fensman.
I redaktionen: Josephine Gaïa Utoft og Clara Faust Spies. 
Musik: Adi Zukanovic.

Thorvaldsen - politisk idealist eller behagesyg hofkunstner?

USA og Europa har stået last og brast i generationer, men nu er der slået dybe skår i sammenholdet. Forestillingen om Vesten vakler. Hvad byggede denne forestilling på? Hvori bestod Vestens styrke? Og skal vi skrive Vestens nekrolog? Det er nogle af spørgsmålene i denne uges udgave af Kampen om historien, hvor Adam Holm taler med Rasmus Mariager, dr.phil. og professor i historie på Københavns Universitet og Mikkel Vedby Rasmussen, ph.d. og professor i statskundskab på Københavns Universitet.
Redaktør: Thomas Vinter Larsen.
Redaktion: Clara Faust Spies.
Musik: Adi Zukanovic.

Vestens storhed og fald 1:3 - forestillingen om den vestlige verdensorden

"Det er på tide at gøre op med mentaliteten fra kolonitiden. Jeg vil sige, "tør øjnene". Denne æra er for længst forbi og vil aldrig vende tilbage. Aldrig!". Sådan sagde Ruslands præsident, Vladimir Putin, i en tale i 2023 til en forsamling af blandt andre russiske, kinesiske, iranske og indiske politikere, forretningsfolk og generaler. Den æra, som er forbi, er Vestens globale dominans.
På et tidspunkt hvor den tætte forbindelse mellem USA og Europa er kraftigt udfordret, er spørgsmålet, hvordan man i Rusland og Kina forstår Vesten? Hvordan ser de på den vestlige dominans op igennem historien? Og hvad forbinder de med vestlige værdier? Det er nogle af spørgsmålene i denne uges udgave af Kampen om historien, hvor Adam Holm taler med Flemming Rose, chefredaktør på Frihedsbrevet og tidligere ruslandskorrespondent og Peter Harmsen, ph.d. i kinastudier og forfatter.
Redaktør: Thomas Vinter Larsen.
Redaktion: Clara Faust Spies.
Musik: Adi Zukanovic.

Vestens storhed og fald 2:3 - Vesten set med Østens øjne

Den amerikanske forfatter Mark Twain har engang sagt, at Historien aldrig gentager sig, men den har det med at rime på sig selv. I disse måneder er vi vidner til et af Historiens rim. Den hidtidige verdensorden er i færd med at bryde sammen. Og det som bekendt langt fra første gang.
I Europa har vi i århundreder oplevet krige, konflikter, kriser og kaos, som har fået imperier til at synke i grus, forandret den geopolitiske virkelighed og affødt nye magter. Men hvad sker der, når den herskende orden går i opløsning? Hvordan har vi i Europa håndteret de dramatiske omskifteligheder? Og er der håb at hente i historiens eksempler eller står den på undergangsstemning til aftenkaffen i de næste mange år? Det er nogle af spørgsmålene i denne særudgave af Kampen om historien optaget på Historiske Dage i København. Adam Holm får besøg på scenen af Rasmus Glenthøj, historieprofessor ved Syddansk Universitet, og Lykke Friis, ph.d. i statskundskab og direktør i Tænketanken Europa.
Musik: Adi Zukanovic.

Vestens storhed og fald 3:3 - Opbrud i Europa fra 1789 til 1989

Indien og Pakistan er igen på kanten af en storkrig. Den aktuelle anledning til fjendtlighederne er et blodigt terrorangreb på indisk jord for nylig, men de historiske rødder rækker tilbage til den dramatiske og traumatiske deling af Indien i 1947, der dengang kostede flere end en million dræbte og millioner af fordrevne.
Hvordan lyder de fortællinger, som parterne hver især bringer på banen? Og på hvilken måde spænder de historien for deres politiske stridsvogn? Det er nogle af spørgsmålene i denne udgave af Kampen om historien, hvor Adam Holm taler med professor i Indien- og Sydasienstudier Ravinder Kaur og ph.d. i statskundskab Mona Kanwal Sheikh. 
Redaktør: Thomas Vinter Larsen.
Redaktion: Clara Faust Spies.
Musik: Adi Zukanovic.

Indien vs. Pakistan - traumet fra 1947

Donald Trump og Vladimir Putin er to beslutsomme mænd, der har forandret og præget den globale udvikling og historie - men hvor meget kan hænges op på en enkelt person? 
Kan Trump og Putin alene gøre ubodelig skade på idéen om Vesten? Og hvilken rolle spiller historiens dom - det personlige eftermæle - for en politiker? Det er nogle af spørgsmålene i denne uges Kampen om historien, hvor Adam Holm taler med Anders Fogh Rasmussen, tidligere statsminister og generalsekretær for NATO.
I redaktionen: Josephine Gaïa Utoft og Clara Faust Spies. 
Redaktør: Thomas Vinter Larsen
Musik: Adi Zukanovic.

Hvor vigtige er individer for historiens gang?

Lagerforvalteren fra Kolding, Peter Rindal, blev 'bærer af en isme', fordi han i løbet af én uge i februar 1965 blev katapulteret ind i den offentlige bevidsthed med en hidtil ukendt kritik af velfærdsstaten. Rindal formåede at bryde igennem mediernes lydmur med en protest imod det dengang nyoprettede Statens Kunstfond. Rindal anså det for at være frås at tildele de fælles skattekroner til det han betragtede som klatsmørere og fidusmagere. Ifølge en ny biografi om Rindal var han ansigtet på en folkelig modvilje imod elitær smag og statsligt overformynderi. Hvad udsprang hans kamp af? Hvilke resultater kunne han opvise? Og hvor er Rindalismen i dag?
Det er nogle spørgsmålene i denne uges Kampen om historien, hvor Adam Holm taler med Alex Ahrendtsen, der er medlem af Folketinget for Dansk Folkeparti og forfatter til bogen 'Rindal. Kampen mod kultureliten og velfærdsstaten'. 
Musik: Adi Zukanovic.

Rindal - manden bag ismen

Lyt når som helst, hvor som helst

Other podcasts you might like ...