app_store_button

google_play_button

DK - Details page - Device banner - 894x1036

Nyd den ubegrænsede adgang til tusindvis af spændende e- og lydbøger - helt gratis

Lyt når som helst, hvor som helst 

Vi befinder os altid i historiens slipstrøm. Krige, politiske beslutninger, samfundsmæssige omvæltninger, store ideologier og karismatiske personer fra den ikke så fjerne fortid påvirker i høj grad vores måde at leve på i dag. I Kampen om historien vil vært og historiker Asser Amdisen og skiftende gæster hver uge gå bagom en historisk begivenhed, som fortsat har aktualitet og kalder på stærke følelser og modstridende tolkninger.
Lyddesign: Martha Winther
Hør alle afsnit i DR Lyd.

Kampen om historien

En ny bog har ramt markedet, og den har pustet til debatten om dyneløfteri blandt kongelige. I bogen fremlægges historierne om 39 kongelige personer, der divergerer fra normalen. Dynerne bliver løftet så meget, det er muligt - og det er ganske meget. 
I dette afsnit af Kampen om historien dykker vi med ned under dynen. Ikke udelukkende for at friste med pikante historier, men fordi anmeldelserne af bogen tydeligt viser, at kongeliges seksualitet - og især hvis den ikke er helt normal - stadig kan få folk op på barrikaderne. Og det er netop dér, kampen om historien lever.
Med i studiet har vi forfatteren til bogen, historiker Lars Oskan-Henriksen, og historiker og forfatter Dan H. Andersen, der har anmeldt bogen for Berlingske.
Redaktør: Thomas Vinther Larsen
I redaktionen: Otto Christian Korse
Lyddesign: Martha Winther

Kongeligt queer eller kongeligt dyneløfteri?

Førsteudgaven af Peters Jul, som mange måske kender, udkom i 1866. Den skildrer, hvordan Peter og hans familie fejrer jul. De er en velstående familie, der er en del af borgerskabet i 1800-tallets anden halvdel. Det er dog ikke helt ens, hvordan familier fejrer deres juleaften - både dengang såvel som nu.
Julens historie er en kampplads, og i dag tager vi fat på nogle af historierne fra bogen og slås lidt med dem. Det er i dén grad en alvorlig sag, så vi har hidkaldt historiker Anna Wowk Vestergaard, som også er museumsinspektør i Den Gamle By i Århus, til at gøre os klogere på julen.
Redaktør: Thomas Vinther Larsen
I redaktionen: Otto Christian Korse
Lyddesign: Martha Winther

Vi læser Peters Jul - er julen kun for de rige?

Det er ganske normalt i mediebilledet at tale om verdens brændpunkter. Der er krig, massakrer og anden uskik, men ofte glemmer vi, at der også er en tid efter branden. Når en konflikt er afsluttet, er der altid en gruppe vindere, som jubler, men der er oftest også en gruppe tabere, som ikke bare skal leve med nederlaget, men også finde en plads i en verden, som faktisk ikke særligt godt kan lide dem. Og den splittelse, som opstår i kølvandet på den slags opgør, kan sætte sig i et samfund i generationer. 
I Kampen om historien taler vi i dag med historiker og museumsinspektør Dorthe Kook Lyngholm og psykolog Ilse Kristensen om de dømte i retsopgøret i årene efter 1945 og ikke mindst om deres efterkommere. Det gør vi med udgangspunkt i spørgsmålet: Kan skam nedarves? 
Redaktør: Thomas Vinther Larsen
I redaktionen: Otto Christian Korse
Lyddesign: Martha Winther

Min far kæmpede for Nazityskland - kan skam nedarves?

Igennem århundreder er freden rundt omkring i verden blevet afbrudt af aktivister, der med flag, fløjter og kampråb har overtaget det offentlige rum. De seneste år har der været masser af mediefokus på Palæstina, Ukraine, Men in Black og No Kings - for bare at nævne et lille udsnit. I dagens afsnit af Kampen om Historien taler Asser Amdisen med historiker, forfatter og tidligere BZ'er René Karpantschof om gadeaktivisme - og i særdeleshed i mellemkrigstiden, hvor der i dén grad var mange mennesker på gaderne. Men gjorde det reelt en forskel, eller var det bare en forstyrrelse af den rigtige politik, der blev ført fra Christiansborg?
Redaktør: Thomas Vinther Larsen
I redaktionen: Otto Christian Korse
Lyddesign: Martha Winther

Gadekamp - hvad nytter det?

I gamle dage drog europæiske opdagelsesrejsende ud i verden for at lære noget og kortlægge verden. Navne som Columbus, Magellan, Cook og Nansen er i den europæiske histories Hall of Fame. I sommeren 2025 drog en ny ekspedition ud i verden med den hensigt at blive klogere på verden og os selv. Målet var ikke guld eller handelsruter og togtplanen indeholdt ikke sydhavsøer eller poler. I stedet var turens mål vores eget lille Danmark, og formålet var formidle og diskutere viden.
I dette afsnit af Kampen om historien taler Asser Amdisen med historiker Nils Valdersdorf og sømand og arkitekt Kristian Hansen om Danmarksekspeditionen 2025, og om hvad vi kan bruge historien til. 
Redaktør: Thomas Vinther Larsen
I redaktionen: Otto Christian Korse
Lyddesign: Martha Winther

Kurs mod nære kyster - med historien som kompas

Året 1066 og slaget ved Hastings bliver tit sat som skillelinje mellem vikingetid og middelalder. Her er den helt store hovedperson Vilhelm Erobreren, der besejrede Harold Godwinson og satte sig på den engelske trone. Men hvem var Vilhelm egentligt? Den sidste vikingekonge, som røvede og plyndrede, eller den første civiliserede konge i en lysere middelalder? I dagens afsnit af Kampen om Historien taler Asser Amdisen med historiker Anders Lundt Hansen om normannere, vikinger og et erobringstogt, som forandrede Europa.
Redaktør: Thomas Vinther Larsen
I redaktionen: Otto Christian Korse
Lyddesign: Martha Winther

Vilhelm Erobreren - den sidste viking?

Venezuela er konstant er i medierne i disse dage og uger. Landet er havnet i konflikt med USA, som beskylder præsident Nicolás Maduro for at stå i spidsen for en terrororganisation. På de indre linjer er Venezuela også i dyb økonomisk krise. 
Men hvordan er det endt så galt for den nation, der gav fødsel til Sydamerikas helt store frihedshelt og var en af grundlæggerne af de stenrige olieksporterende OPEC-lande? I dette afsnit af Kampen om Historien gennemgår Asser Amdisen og historiker og Venezuela-kender Per Nielsen Venezuelas brogede og fascinerende fortid. 
Redaktør: Thomas Vinther Larsen
I redaktionen: Otto Christian Korse
Lyddesign: Martha Winther

Venezuela - bagom Trumps nye fjende

Begrebet 'prepping' er gået fra at være noget, der primært har været reserveret til et fåtal til nu at være myndighedernes officielle anbefaling, men begrebet er ikke nyt.
Vi har altid preppet - både da fjenden stod ved bymuren, når pesten ramte, eller vilde vejrforhold skabte ravage. I dette afsnit af Kampen om historien taler Asser Amdisen med historiker Mie Ellekilde og Lene Sandberg, der er lektor på Københavns Professionshøjskole, om prepping gennem tiderne. Hvornår begyndte vi med at preppe, hvad er forskellen på nutidens og datidens prepping - og hvorfor er det lige akkurat tre døgn, man skal kunne klare? 
Redaktør: Thomas Vinther Larsen
I redaktionen: Otto Christian Korse
Lyddesign: Martha Winther

Prepping gennem tiderne - fra pest til atomkrig

I denne uge er det 80 år siden, at atombomberne faldt over Hiroshima og Nagasaki.
De to bomber kostede tilsammen over 200.000 mænd, kvinder og børn livet. I årene efter blev titusindvis diagnosticeret med strålingsrelaterede sygdomme, og mange døde eller fik markant forringede levevilkår. Eftervirkningerne kan stadig mærkes den dag i dag.
Hvordan har det japanske samfund håndteret denne menneskelige tragedie? Og hvilken lære drager japanerne af bomberne, 80 år efter de skabte død og ødelæggelse? Det er nogle af spørgsmålene i denne uges udgave af Kampen om historien, hvor Adam Holm taler med Jens Sejrup, der er ph.d. i asienstudier og adjunkt på Københavns Universitet. 
Redaktør: Thomas Vinter Larsen 
I redaktionen: Clara Faust Spies
Musik: Adi Zukanovic.

Hiroshima og Nagasaki - Japans åbne sår

Alfred Dreyfus var kaptajn i den franske hær og blev i 1894 frataget sin titel og idømt livsvarig forvaring for landsforræderi. Hans navn er synonymt med den mest betændte politiske og intellektuelle strid i Frankrig i nyere tid. Den såkaldte 'Dreyfusaffære' har dybe historiske rødder og handler om antisemitisme, patriotisme og idéen om tilhørsforholdet til Frankrig - og så trækker den tråde helt op til i dag.
Men hvorfor fylder en over 130 år gammel retssag stadig i det moderne Frankrig? Hvordan har man i Frankrig bearbejdet dette smertelige og langstrakte kapitel i den nationale historie? Og har "l'affaire Dreyfus" et budskab til vor tid? Det er nogle af spørgsmålene i denne uges Kampen om historien, hvor Adam Holm taler med journalist og forfatter Bjørn Bredal. 
Redaktør: Thomas Vinter Larsen.
I redaktionen: Clara Faust Spies.
Musik: Adi Zukanovic.

Kongeligt queer eller kongeligt dyneløfteri?

Lyt når som helst, hvor som helst

Other podcasts you might like ...