App Store

Google Play

DK - Details page - Device banner - 894x1036

Nyd den ubegrænsede adgang til tusindvis af spændende e- og lydbøger - helt gratis

Lyt når som helst, hvor som helst 

Vi befinder os altid i historiens slipstrøm. Krige, politiske beslutninger, samfundsmæssige omvæltninger, store ideologier og karismatiske personer fra den ikke så fjerne fortid påvirker i høj grad vores måde at leve på i dag. I 'Kampen om historien' vil Adam Holm og skiftende gæster hver uge forsøge at gå bagom en historisk begivenhed, som fortsat har aktualitet og kalder på stærke følelser og modstridende tolkninger.
Musik: Adi Zukanovic.
Hør alle afsnit i DR Lyd.

Kampen om historien

Adolf Hitlers famøse og berygtede bog 'Mein Kampf' fylder 100 år. Det er værket, hvori nazisternes Fører fremlagde sine tanker om racismens nødvendighed og kampen for at udrense det 'beskidte blod' fra den germanske folkestamme.
Men hvilke konsekvenser fik Hitlers bog? Var det med bogens udgivelse ikke muligt at forudse, hvad der måtte følge? Og kan den bruges som skræk og advarsel i dag? Det er nogle af spørgsmålene i denne uges udgave af Kampen om historien, hvor Adam Holm taler med Therkel Stræde og Claus Bundgård Christensen, der begge er lektorer i historie. 
Redaktør: Thomas Vinter Larsen.
I redaktionen: Clara Faust Spies.
Musik: Adi Zukanovic.

Hadets manifest - Hitlers 'Mein Kampf' (2:2)

Josip Broz Tito stod i spidsen for Jugoslavien frem til sin død i 1980. Han var en mand fuld af modsætninger. Han var kommunist, men brød med Sovjetunionen. Han opbyggede en etpartistat, men tillod større kulturel og intellektuel åbenhed end de øvrige socialistiske lande. Tito anså sig selv for at være folkets mand, men ejede samtidig store villaer og dyre sejlbåde.
Hvordan opfattes Tito i dag? Ses han som manden, der kunne have forhindret det blodige sammenbrud af Jugoslavien? Eller var det tværtimod hans ideal om et samlet jugoslavisk folk, der var problemets kerne? Det er nogle af spørgsmålene i denne uges udgave af Kampen om historien, hvor Adam Holm taler med Zlatko Jovanovic og Tea Sindbæk Andersen, der begge har en ph.d. i historie med speciale i Jugoslavien. Desuden medvirker Durdica Zlebacic Sørensen, der er født i Jugoslavien og er vokset op under Titos lederskab. 
Redaktør: Thomas Vinter Larsen.
I redaktionen: Clara Faust Spies.
Musik: Adi Zukanovic.

Tito - Jugoslaviens modsætningsfulde marskal

"Det er min pligt over for tribunalet at fremlægge et dokument, der tjente som det åndelige fundament for de tiltalte. Jeg taler om Hitlers 'Mein Kampf'." Sådan lød det fra den britiske jurist Elwyn Jones under Nürnbergprocessen. På anklagebænken sad nogle af Det Tredje Riges mest magtfulde mænd - ansvarlige for Holocaust og krigsforbrydelser i et omfang verden aldrig før havde set. I år er det hundrede år siden, at 'Mein Kampf' så dagens lys.
Hvad fortæller dette kontroversielle værk om Hitlers liv og visioner? Hvor meget fylder hadet til jøder og den biologiske racisme? Var bogen dybest set en manual til død og destruktion? Og kan den bruges som skræk og advarsel i dag? Det er nogle af spørgsmålene i denne uges udgave af Kampen om historien, hvor Adam Holm taler med Therkel Stræde og Claus Bundgård Christensen, der begge er lektorer i historie. 
Redaktør: Thomas Vinter Larsen.
I redaktionen: Clara Faust Spies.
Musik: Adi Zukanovic.

Hadets manifest - Hitlers 'Mein Kampf' (1:2)

Donald Trump og Vladimir Putin er to beslutsomme mænd, der har forandret og præget den globale udvikling og historie - men hvor meget kan hænges op på en enkelt person? 
Kan Trump og Putin alene gøre ubodelig skade på idéen om Vesten? Og hvilken rolle spiller historiens dom - det personlige eftermæle - for en politiker? Det er nogle af spørgsmålene i denne uges Kampen om historien, hvor Adam Holm taler med Anders Fogh Rasmussen, tidligere statsminister og generalsekretær for NATO.
I redaktionen: Josephine Gaïa Utoft og Clara Faust Spies. 
Redaktør: Thomas Vinter Larsen
Musik: Adi Zukanovic.

Hvor vigtige er individer for historiens gang?

Det er nu 50 år siden, at den blodige krig mellem Nord- og Sydvietnam blev afsluttet - en konflikt, der også involverede USA. Over tre millioner vietnamesere mistede livet, og enorme landområder blev ødelagt af omfattende bombeangreb. Vi kender især den amerikanske fortælling om Vietnamkrigen.
Men hvordan lyder den vietnamesiske version af den krig? Hvad fylder mest i historiefortællingen - borgerkrigen mellem Nord og Syd, eller krigen mod amerikanerne? Og hvilken plads har krigen i de yngre generationers bevidsthed? Det er nogle af spørgsmålene i denne uges Kampen om historien, hvor Adam Holm taler med journalist og forfatter Thomas Bo Pedersen. I udsendelsen medvirker også den herboende vietnameser Puk Cao Thanh Ha.
Redaktør: Thomas Vinter Larsen
I redaktionen: Clara Faust Spies 
Musik: Adi Zukanovic.

Viet Cong, Onkel Ho og sejren i 1975

Selv om den gamle diktator for længst er gået i graven, så hjemsøger Francisco Francos eftermæle fortsat spanierne. Franco nåede at være 'Caudillo de Espana', øverste leder af Spanien, i hele 35 år og 129 dage. I dag er der strid om hvilken historisk status, han skal tildeles. Er det som bøddel og undertrykker? Eller som nationens redningsmand og garanten for at Spanien ikke endte som en slags sydeuropæisk DDR? Det ser vi nærmere på i denne uges Kampen om historien, hvor Adam Holm taler med forfatter og Spanienskender Anne Sofie Allarp og professor i nyere spansk og italiensk historie Morten Heiberg.

Skyggen af Franco

Hvem har været den bedste leder af det konservative parti i Storbritannien igennem historien? Det spørgsmål blev Rishi Sunak, den ene af de to kandidater til at afløse Boris Johnson som partiformand og premierminister, for nyligt spurgt på tv. Han svarede prompte: "Margaret Thatcher - hun leverede adskillige valgsejre og forandrede landet til det bedre". Også Sunaks modpart, Liz Truss, er begejstret for Thatcher, så meget endda at hun siges ikke blot at have kopieret Thatchers politik, men også hendes klædedragt og måde at optræde på.
Hvad er det ved Margaret Thatcher, kendt som 'The Iron Lady', der inspirerer nutidige konservative? Hvorfor er 'thatcherismn', en politik, som i høj grad delte vandene i det britiske samfund, ikke kørt ud på historiens mødding? Og hvilket eftermæle har Thatcher fået i historiebøgerne? 
Det er spørgsmålene i det første af to afsnit om jernladyen. Gæster i denne uges program er forfatter og journalist Lone Theils og lektor i britiske studier Ole Helmersen.
Musik: Adi Zukanovic.

Margaret Thatcher 1:2: Jernladyen hjemsøger britisk politik

Tv-serien Matador skildrer en usikker og dramatisk periode af danmarkshistorien - mellemkrigsårene og Besættelsen - og er med tiden selv blevet et stykke danmarkshistorie. Matador er mange danskeres kilde til forståelse af især 1930'ernes komplekse samfundsspørgsmål, politiske stridigheder og ideologiske modsætninger. Men hvad er det for et billede af Danmark, serien tegner? I hvor stor udstrækning kan vi bruge en farverig fortælling om en fiktiv købstad til at forstå den historiske virkelighed? Og har serien åbenlyse politiske sympatier i enten en kulturradikal eller mere borgerlig-liberal retning?
Det er nogle af spørgsmålene i denne uges Kampen om historien, hvor Adam Holm taler med historikerne Bo Lidegaard, Cecilie Nielsen og Christian Egander Skov, der alle har beskæftiget sig med fremstillingen af danmarkshistorien i Matador. 
Musik: Adi Zukanovic.
(Sendt første gang 31. januar).

Fremstillingen af danmarkshistorien i Matador

"På vegne af USA og Rusland, som begge støtter fredsprocessen i Mellemøsten, byder jeg velkommen til denne store historiske begivenhed, der indvarsler håb". Ordene kommer fra Bill Clinton, datoen er 13. september 1993. Med Det Hvide Hus i baggrunden er USA's præsident flankeret af Israels premierminister Yitzhak Rabin og PLOs formand, Yassir Arafat. De to havde længe været dødsfjender. Rabin opfattede Arafat som en brutal terrorist, mens Arafat i Rabin så en morderisk zionist. Nu stod de ansigt til ansigt og rakte tøvede hænderne frem som et tegn på forsoning. Deres håndtryk markerede den symbolske kulmination på den såkaldte Oslofredsproces, som dengang tog verden med overraskelse - og storm.
Hvad var indholdet af denne opsigtsvækkende aftale? Hvem bærer ansvaret for at de løfterige visioner om stabilitet og sameksistens endte i et orgie af terror og drab? Og er der i dag en brugbar erfaring at hente i fredsprocessen for 30 år siden? Det er spørgsmålene i denne uges Kampen om historien, hvor Adam Holm taler med Anders Jerichow, der er journalist og udenrigspolitisk kommentator på Politiken. 
Musik: Adi Zukanovic.

Osloprocessen - håb eller bedrag?

I 1980 bød Sovjetunionens leder, Leonid Bresjnev, velkommen til de olympiske lege i Moskva. Han hilste "alle verdens atleter", hvilket dog var en sandhed med modifikationer - 65 lande boykottede nemlig legene i protest mod den sovjetiske invasion af Afghanistan, mens kun 80 lande deltog. Begivenheden, der hvert fjerde år transmitteres til hver en afkrog af kloden, er en påmindelse om, hvordan sport og politik - og historie - fletter sig sammen. Hvordan har de olympiske lege udviklet sig fra det første hammerkast i antikkens Grækenland og frem til vor tid? Spænder demokratiske lande også for en politisk vogn på samme måde som autokratiske regimer og diktaturer? Og hvor god en olympisk nation er Danmark egentlig? Det er nogle af spørgsmålene i denne uges "Kampen om historien", hvor Adam Holm taler med dr.phil. og professor i idrætshistorie Hans Bonde.
Redaktør: Thomas Vinther Larsen. 
I redaktionen: Ninette Birck og Clara Faust Spies.
Musik: Adi Zukanovic.

Citius, Altius, Fortius - Olympiadens historie

Et fremtrædende medlem af Hamas, dr. Basem Naim, afviser blankt, at de omkring 260 israelere som blev dræbt ved en musikfestival i Negev-ørkenen kan betegnes som civile. Ifølge Hamas udgør de en del af den zionistiske besættelsesmagt, som med vold og magt har overtaget palæstinensernes land. Derfor skal de også bekæmpes med vold og magt. 
Men hvordan begrunder Hamas drab på ubevæbnede israelere? Og hvorfor vil de ikke acceptere tilstedeværelsen af en jødisk stat i Mellemøsten? Det er nogle af spørgsmålene i denne uges Kampen om historien, hvor Adam Holm taler med professor og Mellemøstforsker Sune Haugbølle og journalist Inaam Nabil. 
Musik: Adi Zukanovic.

Hamas - den enes terrorist, den andens frihedskæmper

Lyt når som helst, hvor som helst

Other podcasts you might like ...