App Store

Google Play

DK - Details page - Device banner - 894x1036

Nyd den ubegrænsede adgang til tusindvis af spændende e- og lydbøger - helt gratis

Lyt når som helst, hvor som helst 

Vi befinder os altid i historiens slipstrøm. Krige, politiske beslutninger, samfundsmæssige omvæltninger, store ideologier og karismatiske personer fra den ikke så fjerne fortid påvirker i høj grad vores måde at leve på i dag. I 'Kampen om historien' vil Adam Holm og skiftende gæster hver uge forsøge at gå bagom en historisk begivenhed, som fortsat har aktualitet og kalder på stærke følelser og modstridende tolkninger.
Musik: Adi Zukanovic.
Hør alle afsnit i DR Lyd.

Kampen om historien

Alfred Dreyfus var kaptajn i den franske hær og blev i 1894 frataget sin titel og idømt livsvarig forvaring for landsforræderi. Hans navn er synonymt med den mest betændte politiske og intellektuelle strid i Frankrig i nyere tid. Den såkaldte 'Dreyfusaffære' har dybe historiske rødder og handler om antisemitisme, patriotisme og idéen om tilhørsforholdet til Frankrig - og så trækker den tråde helt op til i dag.
Men hvorfor fylder en over 130 år gammel retssag stadig i det moderne Frankrig? Hvordan har man i Frankrig bearbejdet dette smertelige og langstrakte kapitel i den nationale historie? Og har "l'affaire Dreyfus" et budskab til vor tid? Det er nogle af spørgsmålene i denne uges Kampen om historien, hvor Adam Holm taler med journalist og forfatter Bjørn Bredal. 
Redaktør: Thomas Vinter Larsen.
I redaktionen: Clara Faust Spies.
Musik: Adi Zukanovic.

Dreyfusaffæren og det splittede Frankrig

"You dirty bastard, you dirty fucker. What a fuckin' rotter". Denne alt andet end urbane ordveksling fandt sted i et tv-program på BBC d. 1. december 1976 mellem studieværten Bill Grundy og det endnu ukendte band The Sex Pistols. De var inviteret i studiet for at seerne kunne opleve, hvad det nye fænomen 'punk' var for en størrelse. Efter udsendelsen var telefonerne rødglødende og de unge punkere fik snart forbud mod at optræde i Storbritannien. Men punken forsvandt ikke. Tværtimod. I dag står punken på tærsklen til sit halvtredsårs jubilæum og er gledet ind i den etablerede kultur. Men hvad er punkens grundlæggende idé? Kan den trække tråde tilbage til fritænkere og anarkister som Friedrich Nietzsche, Mikhail Bakunin og George Orwell? Eller er punk mest af alt ungdommelig vrede og en 'fuck off'-attitude, som fordamper med alderen? Det er nogle af spørgsmålene i Kampen om Historien, hvor Adam Holm taler med Jan Poulsen, der er musikjournalist og forfatter til bogen 'Something Rotten' og Lasse Lauridsen, der er ledende redaktør på K-Live med en baggrund indenfor filosofi og musikjournalistik.
I redaktionen: Clara Faust Spies, Nanna Sloth Skardhamar og Josephine Gaïa Utoft.
Redaktør: Silke Fensman.
Musik: Adi Zukanovic.

Punk - fra Nietzsche til No Future

"Det er min pligt over for tribunalet at fremlægge et dokument, der tjente som det åndelige fundament for de tiltalte. Jeg taler om Hitlers 'Mein Kampf'." Sådan lød det fra den britiske jurist Elwyn Jones under Nürnbergprocessen. På anklagebænken sad nogle af Det Tredje Riges mest magtfulde mænd - ansvarlige for Holocaust og krigsforbrydelser i et omfang verden aldrig før havde set. I år er det hundrede år siden, at 'Mein Kampf' så dagens lys.
Hvad fortæller dette kontroversielle værk om Hitlers liv og visioner? Hvor meget fylder hadet til jøder og den biologiske racisme? Var bogen dybest set en manual til død og destruktion? Og kan den bruges som skræk og advarsel i dag? Det er nogle af spørgsmålene i denne uges udgave af Kampen om historien, hvor Adam Holm taler med Therkel Stræde og Claus Bundgård Christensen, der begge er lektorer i historie. 
Redaktør: Thomas Vinter Larsen.
I redaktionen: Clara Faust Spies.
Musik: Adi Zukanovic.

Hadets manifest - Hitlers 'Mein Kampf' (1:2)

Adolf Hitlers famøse og berygtede bog 'Mein Kampf' fylder 100 år. Det er værket, hvori nazisternes Fører fremlagde sine tanker om racismens nødvendighed og kampen for at udrense det 'beskidte blod' fra den germanske folkestamme.
Men hvilke konsekvenser fik Hitlers bog? Var det med bogens udgivelse ikke muligt at forudse, hvad der måtte følge? Og kan den bruges som skræk og advarsel i dag? Det er nogle af spørgsmålene i denne uges udgave af Kampen om historien, hvor Adam Holm taler med Therkel Stræde og Claus Bundgård Christensen, der begge er lektorer i historie. 
Redaktør: Thomas Vinter Larsen.
I redaktionen: Clara Faust Spies.
Musik: Adi Zukanovic.

Hadets manifest - Hitlers 'Mein Kampf' (2:2)

Det er nu 50 år siden, at den blodige krig mellem Nord- og Sydvietnam blev afsluttet - en konflikt, der også involverede USA. Over tre millioner vietnamesere mistede livet, og enorme landområder blev ødelagt af omfattende bombeangreb. Vi kender især den amerikanske fortælling om Vietnamkrigen.
Men hvordan lyder den vietnamesiske version af den krig? Hvad fylder mest i historiefortællingen - borgerkrigen mellem Nord og Syd, eller krigen mod amerikanerne? Og hvilken plads har krigen i de yngre generationers bevidsthed? Det er nogle af spørgsmålene i denne uges Kampen om historien, hvor Adam Holm taler med journalist og forfatter Thomas Bo Pedersen. I udsendelsen medvirker også den herboende vietnameser Puk Cao Thanh Ha.
Redaktør: Thomas Vinter Larsen
I redaktionen: Clara Faust Spies 
Musik: Adi Zukanovic.

Viet Cong, Onkel Ho og sejren i 1975

Syriens diktator, Bashar al-Assad, er væltet, og dermed er Assad-familien, som herskede over landet i mere end 50 år, blevet kastet ud på historiens mødding. Vi er vidne til et historisk vendepunkt for Syrien. Men hvilken historisk udvikling har Assad-familien gennemgået? Hvordan forvaltede regimet sin magt? Og hvad er og var Syrien for et land? Det er nogle af spørgsmålene i denne særudgave af Kampen om historien, hvor Adam Holm, der har beskæftiget sig indgående med Syrien, indtager gæstestolen og sammen med programmets journalistpraktikant Clara Faust Spies dykker ned i landets historie. 
Redaktør: Silke Fensman.
I redaktionen: Josephine Gaïa Utoft.
Musik: Adi Zukanovic.

Bashar al-Assads fald

"Befinder vi os i det amerikanske imperiums undergang?". Sådan lyder det i en amerikansk podcast om USA's rolle i verden. Blandt mange amerikanerne er der en opfattelse af, at deres land mister indflydelse og dominans på den globale scene. Illegale indvandrere lægger pres på den sydlige grænse, militæret har udkæmpet flere opslidende krige, volden er udbredt i samfundet, det samme er misbrugsproblemer, samtidig med at afstanden mellem rige og fattige vokser. Kort sagt, imperiet er truet både indefra og udefra. Hvor har vi set det før? Et godt bud er Romerriget.
Men kan man meningsfuldt bruge erfaringer fra antikken til at forstå vor tid? Hvilke begivenheder udløste det romerske imperiums gradvise sammenbrud? Og er der nogen lære at drage i forhold til USA i dag? Det er nogle af spørgsmålene i Kampen om historien, hvor Adam Holm taler med Jesper Majbom Madsen, der er Ph.d. og professor i Antikkens Historie på Syddansk Universitet. 
Redaktør: Silke Fensman. 
I redaktionen: Clara Faust Spies, Josephine Gaia Utoft og Nanna Sloth Skardhamar.
Musik: Adi Zukanovic.

Kan vi lære af Romerrigets undergang?

Fire danske journalister og diplomater er hovedpersonerne i en ny bog, der skildrer undertrykkelsens mekanismer og krigens rædsler i Det Tredje Riges hovedstad, sådan som det tog sig ud gennem deres blik. En af dem er Arild Hvidtfeldt, der som ung mand var udstationeret i det nazistiske Berlin som korrespondent for avisen Social-Demokraten. Han oplevede på egen krop hvad det vil sige at leve i et totalitært regime i krigstid. Hvad var det for et Tyskland danskerne fik indtryk af? Hvordan stillede de sig til den nazistiske ideologi? Og hvordan opererer man i et system, hvor propaganda og bevidste løgne har afløst oplysning og fakta?
Det er nogle af spørgsmålene i dagens udgave af Kampen om historien, hvor Adam Holm taler med Tom Buk-Swienty, historiker og forfatteren til bogen "Berlin Brænder". 
I redaktionen: Josephine Gaïa Utoft og Clara Faust Spies. 
Redaktør: Silke Fensman.
Musik: Adi Zukanovic.

Det Tredje Rige gennem danske øjne

Om morgenen d. 9. april 1940 kunne det nazistiske Tyskland meddele, at tyske tropper på fredelig vis var rykket ind i Danmark efter kortvarige kamphandlinger. Regeringen og den militære overkommando var så sent som om aftenen inden overbevist om, at Tyskland ville overholde den dansk-tyske Ikke-angrebspagt fra 1939. 
I Danmark mente man at den virkelige trussel imod vores territoriale suverænitet og status som neutralt land kom fra Storbritannien, som pressede på for at bruge Østersøen til deres krigsflåde. Hvordan kunne regeringen tage så betragteligt fejl af situationen? Hvilke oplysninger støttede man sig fra dansk side til? Og hvorfor var de danske beslutningstagere mere nervøse for Winston Churchill end for Adolf Hitler før 9. april? 
Det er nogle af spørgsmålene i denne udgave af Kampen om historien, hvor Adam Holm taler med Steen Andersen, der Ph.d. i historie og forfatter til flere roste bøger om Besættelsestiden. 
Redaktion: Josephine Gaïa Utoft og Clara Faust Spies.
Redaktør: Thomas Vinter Larsen.
Musik: Adi Zukanovic

9. april 1940 - hvem var farligst for Danmark, Hitler eller Churchill?

Den 24. marts 1976 kunne argentinerne høre den øverstkommanderende for hæren, general Jorge Rafael Videla, sige på direkte fjernsyn, at landet befandt sig i en historisk utålelig tilstand. Militæret havde derfor valgt at afsætte regeringen for at frelse Argentina fra kaos og socialisme.
Sammen med to andre højtstående officerer stod Videla i spidsen for en militærjunta, som frem til 1983 førte en såkaldt 'beskidt krig' imod venstreorienterede argentinere,
hvor det skønnes, at ca. 30.000 personer blev dræbt eller forsvandt i regimets fængsler. Selvom der også var militærjuntaer i andre latinamerikanske lande, skiller Argentina sig ud ved at have gennemført flere opsigtsvækkende retsopgør med regimets bødler i eftertiden. Hvordan har Argentina bearbejdet sin nære fortid som diktatur? Hvad lærer den argentinske ungdom om Jorge Videla og de øvrige generaler? Og kan argentinerne i dag, hvor autoritære vinde igen blæser, sige 'nunca más'? Det er nogle af spørgsmålene i Kampen om Historien, når Adam Holm taler med Argentina-kendere Jens Lenler, journalist på Politiken samt Victor Nemo Hensing, antropolog og podcastvært på 'Det Andet Amerika'. 
Musik: Adi Zukanovic.
I redaktionen: Clara Faust Spies og Josephine Gaïa Utoft.
Redaktør: Thomas Vinther Larsen.

Dreyfusaffæren og det splittede Frankrig

Lyt når som helst, hvor som helst

Other podcasts you might like ...