App Store

Google Play

DK - Details page - Device banner - 894x1036

Nyd den ubegrænsede adgang til tusindvis af spændende e- og lydbøger - helt gratis

Lyt når som helst, hvor som helst 

Vi befinder os altid i historiens slipstrøm. Krige, politiske beslutninger, samfundsmæssige omvæltninger, store ideologier og karismatiske personer fra den ikke så fjerne fortid påvirker i høj grad vores måde at leve på i dag. I 'Kampen om historien' vil Adam Holm og skiftende gæster hver uge forsøge at gå bagom en historisk begivenhed, som fortsat har aktualitet og kalder på stærke følelser og modstridende tolkninger.
Musik: Adi Zukanovic.
Hør alle afsnit i DR Lyd.

Kampen om historien

Adolf Hitlers famøse og berygtede bog 'Mein Kampf' fylder 100 år. Det er værket, hvori nazisternes Fører fremlagde sine tanker om racismens nødvendighed og kampen for at udrense det 'beskidte blod' fra den germanske folkestamme.
Men hvilke konsekvenser fik Hitlers bog? Var det med bogens udgivelse ikke muligt at forudse, hvad der måtte følge? Og kan den bruges som skræk og advarsel i dag? Det er nogle af spørgsmålene i denne uges udgave af Kampen om historien, hvor Adam Holm taler med Therkel Stræde og Claus Bundgård Christensen, der begge er lektorer i historie. 
Redaktør: Thomas Vinter Larsen.
I redaktionen: Clara Faust Spies.
Musik: Adi Zukanovic.

Hadets manifest - Hitlers 'Mein Kampf' (2:2)

Donald Trump og Vladimir Putin er to beslutsomme mænd, der har forandret og præget den globale udvikling og historie - men hvor meget kan hænges op på en enkelt person? 
Kan Trump og Putin alene gøre ubodelig skade på idéen om Vesten? Og hvilken rolle spiller historiens dom - det personlige eftermæle - for en politiker? Det er nogle af spørgsmålene i denne uges Kampen om historien, hvor Adam Holm taler med Anders Fogh Rasmussen, tidligere statsminister og generalsekretær for NATO.
I redaktionen: Josephine Gaïa Utoft og Clara Faust Spies. 
Redaktør: Thomas Vinter Larsen
Musik: Adi Zukanovic.

Hvor vigtige er individer for historiens gang?

"Det er min pligt over for tribunalet at fremlægge et dokument, der tjente som det åndelige fundament for de tiltalte. Jeg taler om Hitlers 'Mein Kampf'." Sådan lød det fra den britiske jurist Elwyn Jones under Nürnbergprocessen. På anklagebænken sad nogle af Det Tredje Riges mest magtfulde mænd - ansvarlige for Holocaust og krigsforbrydelser i et omfang verden aldrig før havde set. I år er det hundrede år siden, at 'Mein Kampf' så dagens lys.
Hvad fortæller dette kontroversielle værk om Hitlers liv og visioner? Hvor meget fylder hadet til jøder og den biologiske racisme? Var bogen dybest set en manual til død og destruktion? Og kan den bruges som skræk og advarsel i dag? Det er nogle af spørgsmålene i denne uges udgave af Kampen om historien, hvor Adam Holm taler med Therkel Stræde og Claus Bundgård Christensen, der begge er lektorer i historie. 
Redaktør: Thomas Vinter Larsen.
I redaktionen: Clara Faust Spies.
Musik: Adi Zukanovic.

Hadets manifest - Hitlers 'Mein Kampf' (1:2)

Det er nu 50 år siden, at den blodige krig mellem Nord- og Sydvietnam blev afsluttet - en konflikt, der også involverede USA. Over tre millioner vietnamesere mistede livet, og enorme landområder blev ødelagt af omfattende bombeangreb. Vi kender især den amerikanske fortælling om Vietnamkrigen.
Men hvordan lyder den vietnamesiske version af den krig? Hvad fylder mest i historiefortællingen - borgerkrigen mellem Nord og Syd, eller krigen mod amerikanerne? Og hvilken plads har krigen i de yngre generationers bevidsthed? Det er nogle af spørgsmålene i denne uges Kampen om historien, hvor Adam Holm taler med journalist og forfatter Thomas Bo Pedersen. I udsendelsen medvirker også den herboende vietnameser Puk Cao Thanh Ha.
Redaktør: Thomas Vinter Larsen
I redaktionen: Clara Faust Spies 
Musik: Adi Zukanovic.

Viet Cong, Onkel Ho og sejren i 1975

Hvem har været den bedste leder af det konservative parti i Storbritannien igennem historien? Det spørgsmål blev Rishi Sunak, den ene af de to kandidater til at afløse Boris Johnson som partiformand og premierminister, for nyligt spurgt på tv. Han svarede prompte: "Margaret Thatcher - hun leverede adskillige valgsejre og forandrede landet til det bedre". Også Sunaks modpart, Liz Truss, er begejstret for Thatcher, så meget endda at hun siges ikke blot at have kopieret Thatchers politik, men også hendes klædedragt og måde at optræde på.
Hvad er det ved Margaret Thatcher, kendt som 'The Iron Lady', der inspirerer nutidige konservative? Hvorfor er 'thatcherismn', en politik, som i høj grad delte vandene i det britiske samfund, ikke kørt ud på historiens mødding? Og hvilket eftermæle har Thatcher fået i historiebøgerne? 
Det er spørgsmålene i det første af to afsnit om jernladyen. Gæster i denne uges program er forfatter og journalist Lone Theils og lektor i britiske studier Ole Helmersen.
Musik: Adi Zukanovic.

Margaret Thatcher 1:2: Jernladyen hjemsøger britisk politik

"Dette er en historisk morgen: Matteo Messina Denaro, manden som har holdt sig skjult i 30 år, er netop blevet anholdt, og med hans pågribelse lukker et kapitel i kampen mod mafiaen og et nyt åbner sig". Sådan lød det for en lille måneds tid siden på italiensk morgen-fjernsyn, efter at den 60-årige sicilianske mafiaboss Denaro var blevet taget af politiet i Palermo. Hans anholdelse viser, at den italienske retsstat ikke er sat ud af kraft, men hans mange år på fri fod understreger samtidig vanskeligheden ved at bekæmpe mafiaen effektivt. Hvorfor er den så godt beskyttet? Hvordan opstod mafiaen? Og er Italien for altid dømt til at leve med sin historiske plage? 
Det er nogle af spørgsmålene i denne uges Kampen om historien, hvor Adam Holm taler med forfatter og oversætter Thomas Harder og journalist og mafia-kender Morten Beiter. 
Musik: Adi Zukanovic.

Mafiaen - Italiens historiske plage

"På vegne af USA og Rusland, som begge støtter fredsprocessen i Mellemøsten, byder jeg velkommen til denne store historiske begivenhed, der indvarsler håb". Ordene kommer fra Bill Clinton, datoen er 13. september 1993. Med Det Hvide Hus i baggrunden er USA's præsident flankeret af Israels premierminister Yitzhak Rabin og PLOs formand, Yassir Arafat. De to havde længe været dødsfjender. Rabin opfattede Arafat som en brutal terrorist, mens Arafat i Rabin så en morderisk zionist. Nu stod de ansigt til ansigt og rakte tøvede hænderne frem som et tegn på forsoning. Deres håndtryk markerede den symbolske kulmination på den såkaldte Oslofredsproces, som dengang tog verden med overraskelse - og storm.
Hvad var indholdet af denne opsigtsvækkende aftale? Hvem bærer ansvaret for at de løfterige visioner om stabilitet og sameksistens endte i et orgie af terror og drab? Og er der i dag en brugbar erfaring at hente i fredsprocessen for 30 år siden? Det er spørgsmålene i denne uges Kampen om historien, hvor Adam Holm taler med Anders Jerichow, der er journalist og udenrigspolitisk kommentator på Politiken. 
Musik: Adi Zukanovic.

Osloprocessen - håb eller bedrag?

I 1980 bød Sovjetunionens leder, Leonid Bresjnev, velkommen til de olympiske lege i Moskva. Han hilste "alle verdens atleter", hvilket dog var en sandhed med modifikationer - 65 lande boykottede nemlig legene i protest mod den sovjetiske invasion af Afghanistan, mens kun 80 lande deltog. Begivenheden, der hvert fjerde år transmitteres til hver en afkrog af kloden, er en påmindelse om, hvordan sport og politik - og historie - fletter sig sammen. Hvordan har de olympiske lege udviklet sig fra det første hammerkast i antikkens Grækenland og frem til vor tid? Spænder demokratiske lande også for en politisk vogn på samme måde som autokratiske regimer og diktaturer? Og hvor god en olympisk nation er Danmark egentlig? Det er nogle af spørgsmålene i denne uges "Kampen om historien", hvor Adam Holm taler med dr.phil. og professor i idrætshistorie Hans Bonde.
Redaktør: Thomas Vinther Larsen. 
I redaktionen: Ninette Birck og Clara Faust Spies.
Musik: Adi Zukanovic.

Citius, Altius, Fortius - Olympiadens historie

Frederik 5. hører ikke til blandt danmarkshistoriens bedst kendte monarker. Men i løbet af de seneste år bliver flere enevoldskonger trukket en smule ud af glemslen. Det gælder også for Frederik 5. I 2020 blev han omdrejningspunktet i en happening på Det Kongelige Danske Kunstakademi, hvor en gipsbuste af Frederik 5. blev smidt i Københavns Havn.
Vi skal diskutere den lidt oversete konge, hvis historie om drukkenskab og liderlighed måske godt kan trænge til en nuancering. Vi skal også tale om hans personlige syn på monarkiet, hvordan det mon er relevant i dag, samt i hvilken grad han var en del af datidens internationale system - både i form af europæisk diplomati men også den transatlantiske slavehandel. Det er nogle af emnerne, der skal vendes i denne uges udgave af Kampen om historien, hvor Hans Erik Havsteen taler med Søren Mentz historiker, forfatter og museumsinspektør på Museum Amager. 
Medvirkende: Bente Scavenius. 
Redaktion: Josephine Gaïa Utoft og Clara Faust Spies. 
Redaktør: Silke Fensman.
Musik: Adi Zukanovic.

Frederik 5. - kongelig drukkenbolt eller oplyst monark?

"Jeg har besluttet at iværksætte en special militær operation. Den har til hensigt at beskytte folk, som er blevet forfulgt og udsat for folkemord gennem otte år af regimet i Kyiv. På grund af det vil vi afmilitarisere og afnazificere Ukraine". Sådan lød det for tre år siden, da Ruslands præsident, Vladimir Putin, begrundede det russiske angreb på Ukraine. En krig der i høj grad udspringer af præsident Putins forståelse af den russisk-ukrainske fortid. Historien er et vigtigt redskab for Putin, men hvordan bruger han det i praksis? På hvilken måde bliver den russiske offentlighed - ikke mindst skoleungdommen - forsøgt påvirket? Og kan vores forståelse af det russiske historiesyn bidrage til at tage brodden af fremtidige konflikter? Det er nogle af spørgsmålene i dagens udgave af Kampen om historien, hvor Adam Holm taler med Morten Lassen, historiker og forfatter til 'Historien som våben: Ruslands march mod fortiden - og ind i krigen' samt Jens Worning, forfatter til 'Ukraine, 24. 02. Den nye verdensorden' og ekspert i russisk politik og historie.
I redaktionen: Clara Faust Spies og Josephine Gaïa Utoft.
Redaktør: Thomas Vinther Larsen
Musik: Adi Zukanovic

Putins historielektioner til børn og voksne

"Er du fabriksarbejder, medlem af en fagforening eller en kirke? Så skal du være på stikkerne for at holde øje med folk, der promoverer den kommunistiske sag, og forsøger at bane sig vej ind i en magtposition." Sådan lyder det i en amerikansk propagandafilm fra 1960 om kommunismen. Den fandt også sin vej over Atlanten til vores kyster, og herhjemme var det politiske establishment ikke i tvivl. I den kolde krigs konfrontation mellem de to store systemer, det liberale demokrati og kommunismen, hørte den danske småstat til på amerikansk side.
Hvilke spor satte det sig i den førte politik? Hvordan prægede det kulturlivet og samfundsudviklingen? Og hvorfor blev den danske folkesjæl med tiden 'ameridaniseret'? Det er nogle af spørgsmålene i denne uges 'Kampen om historien', hvor Adam Holm taler med forfatter og dr.phil. i historie Rasmus Mariager.
Redaktør: Thomas Vinther Larsen.
I redaktionen: Clara Faust Spies og Asta Jølver Pedersen.
Musik: Adi Zukanovic.

Den Kolde Krig - kamp om Danmarks sjæl

Lyt når som helst, hvor som helst

Other podcasts you might like ...