App Store

Google Play

DK - Details page - Device banner - 894x1036

Nyd den ubegrænsede adgang til tusindvis af spændende e- og lydbøger - helt gratis

Lyt når som helst, hvor som helst 

Vi befinder os altid i historiens slipstrøm. Krige, politiske beslutninger, samfundsmæssige omvæltninger, store ideologier og karismatiske personer fra den ikke så fjerne fortid påvirker i høj grad vores måde at leve på i dag. I 'Kampen om historien' vil Adam Holm og skiftende gæster hver uge forsøge at gå bagom en historisk begivenhed, som fortsat har aktualitet og kalder på stærke følelser og modstridende tolkninger.
Musik: Adi Zukanovic.
Hør alle afsnit i DR Lyd.

Kampen om historien

Følelserne var stærke i dagene efter Danmarks befrielse efter 'de fem forbandede år' under tysk besættelse. Men samtidig med at man både fejrede friheden og gjorde regnskabet op i det meste af Kongeriget, blev Rønne og Nexø lagt i ruiner af sovjetiske bombeangreb. Efter at have levet under Hitlers støvle i fem år, kom bornholmerne under Stalins åg i yderligere et år. 
Hvordan så opgøret med værnemagerne, stikkerne, de østfrontsfrivillige og tyskertøserne ud på firs års afstand? Og lærte bornholmerne noget om russerne som har relevans i dag? Det er nogle af spørgsmålene i Kampen om historien, hvor Adam Holm taler med Steen Andersen, ph.d. i historie, og Jakob Seerup, museumsinspektør på Bornholms Museum.
Musik: Adi Zukanovic.

Danmark befriet, Bornholm besat: retsopgøret og russisk besættelse

"Hvis vi republikanere skal være ærlige over for os selv, så er vores parti hverken civiliseret eller konservativt, det er det kaotisk og skørt. Det eneste fornuftige vi kan gøre, er at dumpe Trump".
Sådan lød det nogle måneder før det amerikanske præsidentvalg i fjor fra en fremtrædende republikaner fra Georgia, Jeff Duncan. Men Trump blev som bekendt ikke 'dumpet' - tværtimod; han er netop blevet sværget ind som USA's 47ende præsident, mens Duncan er blevet ekskluderet af det republikanske parti. Hvad har det republikanske parti repræsenteret historisk? Er 'trumpismen' blot en moderne opdatering af 'reaganismen'? Og - apropos Reagan - ville han kunne genkende sit gamle parti i dag?
Det er spørgsmålene i Kampen om historien, hvor Adam Holm taler med Niels Bjerre-Poulsen, ph.d. i amerikansk historie og lektor i Amerikanske Studier på SDU, samt David Trads, kommentator og forfatter til flere bøger om USA.
I redaktionen: Clara Faust Spies og Josephine Gaïa Utoft.
Redaktør: Silke Fensman.
Musik: Adi Zukanovic.

Trumpisme vs. Republikanisme: Same, same but different?

Den 24. marts 1976 kunne argentinerne høre den øverstkommanderende for hæren, general Jorge Rafael Videla, sige på direkte fjernsyn, at landet befandt sig i en historisk utålelig tilstand. Militæret havde derfor valgt at afsætte regeringen for at frelse Argentina fra kaos og socialisme.
Sammen med to andre højtstående officerer stod Videla i spidsen for en militærjunta, som frem til 1983 førte en såkaldt 'beskidt krig' imod venstreorienterede argentinere,
hvor det skønnes, at ca. 30.000 personer blev dræbt eller forsvandt i regimets fængsler. Selvom der også var militærjuntaer i andre latinamerikanske lande, skiller Argentina sig ud ved at have gennemført flere opsigtsvækkende retsopgør med regimets bødler i eftertiden. Hvordan har Argentina bearbejdet sin nære fortid som diktatur? Hvad lærer den argentinske ungdom om Jorge Videla og de øvrige generaler? Og kan argentinerne i dag, hvor autoritære vinde igen blæser, sige 'nunca más'? Det er nogle af spørgsmålene i Kampen om Historien, når Adam Holm taler med Argentina-kendere Jens Lenler, journalist på Politiken samt Victor Nemo Hensing, antropolog og podcastvært på 'Det Andet Amerika'. 
Musik: Adi Zukanovic.
I redaktionen: Clara Faust Spies og Josephine Gaïa Utoft.
Redaktør: Thomas Vinther Larsen.

Generalens sidste tango - Argentinas opgør med diktaturet

"Jeg synes, at læren af fortiden i Vietnam er blevet draget af præsidenter, Kongressen og det amerikanske folk. Vi bør i stedet fokusere på fremtiden".
Lød det fra Præsident Gerald Ford, da han på en pressekonference d. 6. maj 1975, blev spurgt af journalisten, Helen Thomas, hvilken lære USA kan drage af krigen i Vietnam. Ugen forinden havde Viet Cong, den kommunistiske hær, indtaget Saigon og dermed afsluttet den ekstremt blodige krig mellem Nord- og Sydvietnam, som amerikanerne i stigende grad var blevet en del af.
Præsident Fords opfordring til at se fremad og lade besværgelige spørgsmål om individuelle og administrative fejltrin hvile er ikke blevet efterlevet. Tværtimod. USA's engagement i krigen har kastet amerikanerne ud i en årtier lang selvransagelse. Men hvordan har man fra amerikansk side bearbejdet dette historiske traume i det politiske liv, i samfundet og i populærkulturen? Det er nogle af spørgsmålene i Kampen om historien, hvor Adam Holm taler med historiker og lektor på Center for Amerikanske Studier ved Syddansk Universitet Niels Bjerre-Poulsen. 
I redaktionen: Nanna Sloth-Skardhamar og Clara Faust Spies.
Musik: Adi Zukanovic.

Vietnamkrigen - USA's største traume

"Befinder vi os i det amerikanske imperiums undergang?". Sådan lyder det i en amerikansk podcast om USA's rolle i verden. Blandt mange amerikanerne er der en opfattelse af, at deres land mister indflydelse og dominans på den globale scene. Illegale indvandrere lægger pres på den sydlige grænse, militæret har udkæmpet flere opslidende krige, volden er udbredt i samfundet, det samme er misbrugsproblemer, samtidig med at afstanden mellem rige og fattige vokser. Kort sagt, imperiet er truet både indefra og udefra. Hvor har vi set det før? Et godt bud er Romerriget.
Men kan man meningsfuldt bruge erfaringer fra antikken til at forstå vor tid? Hvilke begivenheder udløste det romerske imperiums gradvise sammenbrud? Og er der nogen lære at drage i forhold til USA i dag? Det er nogle af spørgsmålene i Kampen om historien, hvor Adam Holm taler med Jesper Majbom Madsen, der er Ph.d. og professor i Antikkens Historie på Syddansk Universitet. 
Redaktør: Silke Fensman. 
I redaktionen: Clara Faust Spies, Josephine Gaia Utoft og Nanna Sloth Skardhamar.
Musik: Adi Zukanovic.

Kan vi lære af Romerrigets undergang?

Fire danske journalister og diplomater er hovedpersonerne i en ny bog, der skildrer undertrykkelsens mekanismer og krigens rædsler i Det Tredje Riges hovedstad, sådan som det tog sig ud gennem deres blik. En af dem er Arild Hvidtfeldt, der som ung mand var udstationeret i det nazistiske Berlin som korrespondent for avisen Social-Demokraten. Han oplevede på egen krop hvad det vil sige at leve i et totalitært regime i krigstid. Hvad var det for et Tyskland danskerne fik indtryk af? Hvordan stillede de sig til den nazistiske ideologi? Og hvordan opererer man i et system, hvor propaganda og bevidste løgne har afløst oplysning og fakta?
Det er nogle af spørgsmålene i dagens udgave af Kampen om historien, hvor Adam Holm taler med Tom Buk-Swienty, historiker og forfatteren til bogen "Berlin Brænder". 
I redaktionen: Josephine Gaïa Utoft og Clara Faust Spies. 
Redaktør: Silke Fensman.
Musik: Adi Zukanovic.

Det Tredje Rige gennem danske øjne

"The people are going to vote for independence or to come into the United States". Donald Trump, USA's kommende præsident, har med denne bemærkning skabt røre ikke bare i vores hjemlige andedam, men tværs over Atlanten. Udtalelsen kommer på et tidspunkt, hvor Grønland gør klar til Landtingsvalg, og hvor tilhørsforholdet til Danmark er en varm politisk kartoffel.
Den grønlandsk-danske fælles historie er lang og kompliceret, og den forstås forskelligt afhængig af hvem, som udlægger den. Den dominerende danske fortælling lyder, at vi i store træk var en god, ja, nærmest humanistisk kolonimagt, som forstod grønlændernes behov. Men hvad siger de grønlandske kilder? Er tolkningen af kolonitiden en kampplads mellem grønlændere og danskere, som endegyldigt vil afgøre de to landes fremtid?
Det er nogle af spørgsmålene i Kampen om historien, hvor Adam Holm taler med Nauja Bianco, selvstændig konsulent og tidligere rådgiver for Nordisk Ministerråd og Grønlands Selvstyre i Udenrigsministeriet samt Søren Rud, ph.d. og lektor i historie med fokus på Grønland som velfærdsstat, kolonialisme og afkolonisering.
Find også programmet 'Kolonimagt og selvforståelse' fra den 17. maj 2022 om Grønlands historiske forbindelse til Danmark.
I redaktionen: Josephine Gaïa Utoft og Clara Faust Spies.
Redaktør: Silke Fensman.
Musik: Adi Zukanovic.

Kalaallit Nunaat og fortidens skygger

"I dag står jeg foran jer i erkendelse af at det, der fandt sted på kostskolerne må betegnes som det, det var: kulturelt folkemord"- sådan lød det, da advokaten Murray Sinclair i 2015 fremlagde en rapport på vegne af Sandheds- og Forsoningskommissionen med den chokerende erkendelse, at Canadas inuit-befolkning havde været underlagt tvungen assimilationspolitik fra slutningen af 1800-tallet og langt op i det 20. århundrede.
Men hvordan har canadierne bearbejdet dette historiske traume? Hvordan fortæller de canadiske inuitter deres historie? Og kan disse erfaringer sammenlignes med den danske behandling af inuitterne? Det er nogle af spørgsmålene i Kampen om Historien, hvor gæstevært Hans Erik Havsteen taler med Michael Böss, dr.phil. i historie og lektor emeritus ved AU samt forfatter til en række bøger om Canada og Arktis.
I redaktionen: Clara Faust Spies og Josephine Gaïa Utoft.
Redaktør: Silke Fensman.
Musik: Adi Zukanovic.

Canadas mørke kapitel - massegrave og kulturelt folkemord

Frederik 5. hører ikke til blandt danmarkshistoriens bedst kendte monarker. Men i løbet af de seneste år bliver flere enevoldskonger trukket en smule ud af glemslen. Det gælder også for Frederik 5. I 2020 blev han omdrejningspunktet i en happening på Det Kongelige Danske Kunstakademi, hvor en gipsbuste af Frederik 5. blev smidt i Københavns Havn.
Vi skal diskutere den lidt oversete konge, hvis historie om drukkenskab og liderlighed måske godt kan trænge til en nuancering. Vi skal også tale om hans personlige syn på monarkiet, hvordan det mon er relevant i dag, samt i hvilken grad han var en del af datidens internationale system - både i form af europæisk diplomati men også den transatlantiske slavehandel. Det er nogle af emnerne, der skal vendes i denne uges udgave af Kampen om historien, hvor Hans Erik Havsteen taler med Søren Mentz historiker, forfatter og museumsinspektør på Museum Amager. 
Medvirkende: Bente Scavenius. 
Redaktion: Josephine Gaïa Utoft og Clara Faust Spies. 
Redaktør: Silke Fensman.
Musik: Adi Zukanovic.

Frederik 5. - kongelig drukkenbolt eller oplyst monark?

"Jeg har besluttet at iværksætte en special militær operation. Den har til hensigt at beskytte folk, som er blevet forfulgt og udsat for folkemord gennem otte år af regimet i Kyiv. På grund af det vil vi afmilitarisere og afnazificere Ukraine". Sådan lød det for tre år siden, da Ruslands præsident, Vladimir Putin, begrundede det russiske angreb på Ukraine. En krig der i høj grad udspringer af præsident Putins forståelse af den russisk-ukrainske fortid. Historien er et vigtigt redskab for Putin, men hvordan bruger han det i praksis? På hvilken måde bliver den russiske offentlighed - ikke mindst skoleungdommen - forsøgt påvirket? Og kan vores forståelse af det russiske historiesyn bidrage til at tage brodden af fremtidige konflikter? Det er nogle af spørgsmålene i dagens udgave af Kampen om historien, hvor Adam Holm taler med Morten Lassen, historiker og forfatter til 'Historien som våben: Ruslands march mod fortiden - og ind i krigen' samt Jens Worning, forfatter til 'Ukraine, 24. 02. Den nye verdensorden' og ekspert i russisk politik og historie.
I redaktionen: Clara Faust Spies og Josephine Gaïa Utoft.
Redaktør: Thomas Vinther Larsen
Musik: Adi Zukanovic

Danmark befriet, Bornholm besat: retsopgøret og russisk besættelse

Lyt når som helst, hvor som helst

Other podcasts you might like ...