App Store

Google Play

DK - Details page - Device banner - 894x1036

Nyd den ubegrænsede adgang til tusindvis af spændende e- og lydbøger - helt gratis

Lyt når som helst, hvor som helst 

Vi befinder os altid i historiens slipstrøm. Krige, politiske beslutninger, samfundsmæssige omvæltninger, store ideologier og karismatiske personer fra den ikke så fjerne fortid påvirker i høj grad vores måde at leve på i dag. I 'Kampen om historien' vil Adam Holm og skiftende gæster hver uge forsøge at gå bagom en historisk begivenhed, som fortsat har aktualitet og kalder på stærke følelser og modstridende tolkninger.
Musik: Adi Zukanovic.
Hør alle afsnit i DR Lyd.

Kampen om historien

"Det er min pligt over for tribunalet at fremlægge et dokument, der tjente som det åndelige fundament for de tiltalte. Jeg taler om Hitlers 'Mein Kampf'." Sådan lød det fra den britiske jurist Elwyn Jones under Nürnbergprocessen. På anklagebænken sad nogle af Det Tredje Riges mest magtfulde mænd - ansvarlige for Holocaust og krigsforbrydelser i et omfang verden aldrig før havde set. I år er det hundrede år siden, at 'Mein Kampf' så dagens lys.
Hvad fortæller dette kontroversielle værk om Hitlers liv og visioner? Hvor meget fylder hadet til jøder og den biologiske racisme? Var bogen dybest set en manual til død og destruktion? Og kan den bruges som skræk og advarsel i dag? Det er nogle af spørgsmålene i denne uges udgave af Kampen om historien, hvor Adam Holm taler med Therkel Stræde og Claus Bundgård Christensen, der begge er lektorer i historie. 
Redaktør: Thomas Vinter Larsen.
I redaktionen: Clara Faust Spies.
Musik: Adi Zukanovic.

Hadets manifest - Hitlers 'Mein Kampf' (1:2)

Adolf Hitlers famøse og berygtede bog 'Mein Kampf' fylder 100 år. Det er værket, hvori nazisternes Fører fremlagde sine tanker om racismens nødvendighed og kampen for at udrense det 'beskidte blod' fra den germanske folkestamme.
Men hvilke konsekvenser fik Hitlers bog? Var det med bogens udgivelse ikke muligt at forudse, hvad der måtte følge? Og kan den bruges som skræk og advarsel i dag? Det er nogle af spørgsmålene i denne uges udgave af Kampen om historien, hvor Adam Holm taler med Therkel Stræde og Claus Bundgård Christensen, der begge er lektorer i historie. 
Redaktør: Thomas Vinter Larsen.
I redaktionen: Clara Faust Spies.
Musik: Adi Zukanovic.

Hadets manifest - Hitlers 'Mein Kampf' (2:2)

Josip Broz Tito stod i spidsen for Jugoslavien frem til sin død i 1980. Han var en mand fuld af modsætninger. Han var kommunist, men brød med Sovjetunionen. Han opbyggede en etpartistat, men tillod større kulturel og intellektuel åbenhed end de øvrige socialistiske lande. Tito anså sig selv for at være folkets mand, men ejede samtidig store villaer og dyre sejlbåde.
Hvordan opfattes Tito i dag? Ses han som manden, der kunne have forhindret det blodige sammenbrud af Jugoslavien? Eller var det tværtimod hans ideal om et samlet jugoslavisk folk, der var problemets kerne? Det er nogle af spørgsmålene i denne uges udgave af Kampen om historien, hvor Adam Holm taler med Zlatko Jovanovic og Tea Sindbæk Andersen, der begge har en ph.d. i historie med speciale i Jugoslavien. Desuden medvirker Durdica Zlebacic Sørensen, der er født i Jugoslavien og er vokset op under Titos lederskab. 
Redaktør: Thomas Vinter Larsen.
I redaktionen: Clara Faust Spies.
Musik: Adi Zukanovic.

Tito - Jugoslaviens modsætningsfulde marskal

Den 14. maj 1948 proklamerede Israels første premierminister David Ben-Gurion oprettelsen af Staten Israel. Det som for mange jøder var en nærmest mirakuløs forandring blot få år efter Holocaust, blev for palæstinenserne til 'Al-Nakba', katastrofen. Her 75 år synes der stadig ikke at være en ende på konflikten mellem Israel og Palæstina. Noget, som de seneste ugers blodige begivenheder i Gaza og Østjerusalem, vidner om. 
Men hvad betyder 1948 for jøder og palæstinensere i dag? Hvad er det for en historie, man typisk hører på hver side af konflikten? Og hvordan fletter politik og historie sig sammen i den kamp begge parter anser for at være retfærdig og nødvendig? Det er nogle af spørgsmålene i denne uges Kampen om historien, hvor Adam Holm taler med Mellemøstkorrespondent for Weekendavisen Layal Freije og ph.d.-stipendiat og tidligere projektleder i Jødisk Informationscenter Jonathan Harmat. 
Musik: Adi Zukanovic.
(Sendt første gang 7. februar).

Israel & Palæstina - konflikten uden ende

I en tale til befolkningen d. 17. juni 1940 forklarer Frankrigs marskal Philippe Pétain, at han har søgt en våbenhvile med fjenden. Han håber, at franskmændene vil samles om den regering, han skal stå i spidsen for. Pétain forsikrer om, at befolkningen ikke skal frygte for fædrelandets skæbne. Den franske hær var blevet løbet over ende af den tyske Værnemagt på blot seks uger. Det meste af Frankrig kom under tysk besættelse, men en mindre del, samlet omkring kurbyen Vichy, fik lov at eksistere som en ny statsdannelse under marskal Pétain. Det er et kontroversielt kapitel i den franske krigshistorie. Hvordan ser franskmændene i dag på Pétain og hans Vichy-regime? Var han kollaboratør eller snarere en slags redningsmand for franske værdier og for det franske imperium? Og hvilken politisk lære har man i Frankrig draget af Vichy-regimet? Det er nogle af spørgsmålene i denne Kampen om historien, hvor Adam Holm taler med journalist og forfatter Karin Mørch og ph.d. og Frankrig-kender Jørn Boisen. 
Musik: Adi Zukanovic.

Vichy-Frankrig - kollaboration eller national genrejsning?

"Hvis vi republikanere skal være ærlige over for os selv, så er vores parti hverken civiliseret eller konservativt, det er det kaotisk og skørt. Det eneste fornuftige vi kan gøre, er at dumpe Trump".
Sådan lød det nogle måneder før det amerikanske præsidentvalg i fjor fra en fremtrædende republikaner fra Georgia, Jeff Duncan. Men Trump blev som bekendt ikke 'dumpet' - tværtimod; han er netop blevet sværget ind som USA's 47ende præsident, mens Duncan er blevet ekskluderet af det republikanske parti. Hvad har det republikanske parti repræsenteret historisk? Er 'trumpismen' blot en moderne opdatering af 'reaganismen'? Og - apropos Reagan - ville han kunne genkende sit gamle parti i dag?
Det er spørgsmålene i Kampen om historien, hvor Adam Holm taler med Niels Bjerre-Poulsen, ph.d. i amerikansk historie og lektor i Amerikanske Studier på SDU, samt David Trads, kommentator og forfatter til flere bøger om USA.
I redaktionen: Clara Faust Spies og Josephine Gaïa Utoft.
Redaktør: Silke Fensman.
Musik: Adi Zukanovic.

Trumpisme vs. Republikanisme: Same, same but different?

Frederik 5. hører ikke til blandt danmarkshistoriens bedst kendte monarker. Men i løbet af de seneste år bliver flere enevoldskonger trukket en smule ud af glemslen. Det gælder også for Frederik 5. I 2020 blev han omdrejningspunktet i en happening på Det Kongelige Danske Kunstakademi, hvor en gipsbuste af Frederik 5. blev smidt i Københavns Havn.
Vi skal diskutere den lidt oversete konge, hvis historie om drukkenskab og liderlighed måske godt kan trænge til en nuancering. Vi skal også tale om hans personlige syn på monarkiet, hvordan det mon er relevant i dag, samt i hvilken grad han var en del af datidens internationale system - både i form af europæisk diplomati men også den transatlantiske slavehandel. Det er nogle af emnerne, der skal vendes i denne uges udgave af Kampen om historien, hvor Hans Erik Havsteen taler med Søren Mentz historiker, forfatter og museumsinspektør på Museum Amager. 
Medvirkende: Bente Scavenius. 
Redaktion: Josephine Gaïa Utoft og Clara Faust Spies. 
Redaktør: Silke Fensman.
Musik: Adi Zukanovic.

Frederik 5. - kongelig drukkenbolt eller oplyst monark?

Om morgenen d. 9. april 1940 kunne det nazistiske Tyskland meddele, at tyske tropper på fredelig vis var rykket ind i Danmark efter kortvarige kamphandlinger. Regeringen og den militære overkommando var så sent som om aftenen inden overbevist om, at Tyskland ville overholde den dansk-tyske Ikke-angrebspagt fra 1939. 
I Danmark mente man at den virkelige trussel imod vores territoriale suverænitet og status som neutralt land kom fra Storbritannien, som pressede på for at bruge Østersøen til deres krigsflåde. Hvordan kunne regeringen tage så betragteligt fejl af situationen? Hvilke oplysninger støttede man sig fra dansk side til? Og hvorfor var de danske beslutningstagere mere nervøse for Winston Churchill end for Adolf Hitler før 9. april? 
Det er nogle af spørgsmålene i denne udgave af Kampen om historien, hvor Adam Holm taler med Steen Andersen, der Ph.d. i historie og forfatter til flere roste bøger om Besættelsestiden. 
Redaktion: Josephine Gaïa Utoft og Clara Faust Spies.
Redaktør: Thomas Vinter Larsen.
Musik: Adi Zukanovic

9. april 1940 - hvem var farligst for Danmark, Hitler eller Churchill?

Da Konservativ Ungdom marcherede syngende rundt Korsbæks gader i 'Matador', måtte ægteparret Maude og Hans-Christian sande, at deres parti måske ikke var så pænt endda. Men det var de unge kommunister og socialdemokrater heller ikke. Alt imens Weimarrepublikkens unge politiske aktivister iførte sig ensartede skjorter, skrårem og lange støvler, foregik der også i danske gader en intens kamp ført med knipler, knyttede næver og krigerisk retorik.
Hvad handlede denne kamp om? Var den andet end en krusning på samfundets ellers rolige vandspejl? Og har 1930'ernes militante aktivisme bud til vores egen tid? Det er spørgsmålene i Kampen om historien, når Adam Holm taler med Charlie Krautwald, ph.d. i historie og forfatter til en bog om den politiske vold i gaderne i 1930'erne 'Kampen om gaderne. 
Redaktion: Josephine Gaïa Utoft
Redaktør: Thomas Vinther Larsen
Musik: Adi Zukanovic

Et spejl af vor tid? 2:2 - De brutale 1930'ere

Følelserne var stærke i dagene efter Danmarks befrielse efter 'de fem forbandede år' under tysk besættelse. Men samtidig med at man både fejrede friheden og gjorde regnskabet op i det meste af Kongeriget, blev Rønne og Nexø lagt i ruiner af sovjetiske bombeangreb. Efter at have levet under Hitlers støvle i fem år, kom bornholmerne under Stalins åg i yderligere et år. 
Hvordan så opgøret med værnemagerne, stikkerne, de østfrontsfrivillige og tyskertøserne ud på firs års afstand? Og lærte bornholmerne noget om russerne som har relevans i dag? Det er nogle af spørgsmålene i Kampen om historien, hvor Adam Holm taler med Steen Andersen, ph.d. i historie, og Jakob Seerup, museumsinspektør på Bornholms Museum.
Musik: Adi Zukanovic.

Danmark befriet, Bornholm besat: retsopgøret og russisk besættelse

I år markerer 400-året for de første jøders ankomst til det danske kongerige. Helt frem til midten af 1960'erne, hvor de såkaldte gæstearbejdere kom til landet, var jøderne stort set ene om at udgøre en minoritetsbefolkning i et evangelisk-luthersk samfund. 7000 jøders flugt til Sverige i oktober 1943 står stadig som et moralsk omdrejningspunkt i nyere dansk historie og som Besættelsestidens måske vigtigste enkeltstående begivenhed. Men den jødiske tilstedeværelse i Danmark har også givet anledning til chikane, fordomme og fjendtlighed.
Hvordan har antisemitismen præget det jødiske samfund i Danmark? Hvor meget har den fyldt i historiebøgerne? Og er der grund til at dryppe malurt i bægeret i forhold til redningsaktionen i 1943? Det er nogle af spørgsmålene i denne uges Kampen om historien, hvor Adam Holm taler med historiker Bent Blüdnikow og lektor i historie Sofie Lene Bak. 
Musik: Adi Zukanovic.
(Sendt første gang 20. december 2022).

Antisemitismens danmarkshistorie

Lyt når som helst, hvor som helst

Other podcasts you might like ...