App Store

Google Play

DK - Details page - Device banner - 894x1036

Nyd den ubegrænsede adgang til tusindvis af spændende e- og lydbøger - helt gratis

Lyt når som helst, hvor som helst 

Kampen om historien

"Befinder vi os i det amerikanske imperiums undergang?". Sådan lyder det i en amerikansk podcast om USA's rolle i verden. Blandt mange amerikanerne er der en opfattelse af, at deres land mister indflydelse og dominans på den globale scene. Illegale indvandrere lægger pres på den sydlige grænse, militæret har udkæmpet flere opslidende krige, volden er udbredt i samfundet, det samme er misbrugsproblemer, samtidig med at afstanden mellem rige og fattige vokser. Kort sagt, imperiet er truet både indefra og udefra. Hvor har vi set det før? Et godt bud er Romerriget.
Men kan man meningsfuldt bruge erfaringer fra antikken til at forstå vor tid? Hvilke begivenheder udløste det romerske imperiums gradvise sammenbrud? Og er der nogen lære at drage i forhold til USA i dag? Det er nogle af spørgsmålene i Kampen om historien, hvor Adam Holm taler med Jesper Majbom Madsen, der er Ph.d. og professor i Antikkens Historie på Syddansk Universitet. 
Redaktør: Silke Fensman. 
I redaktionen: Clara Faust Spies, Josephine Gaia Utoft og Nanna Sloth Skardhamar.
Musik: Adi Zukanovic.

Kan vi lære af Romerrigets undergang?

"You dirty bastard, you dirty fucker. What a fuckin' rotter". Denne alt andet end urbane ordveksling fandt sted i et tv-program på BBC d. 1. december 1976 mellem studieværten Bill Grundy og det endnu ukendte band The Sex Pistols. De var inviteret i studiet for at seerne kunne opleve, hvad det nye fænomen 'punk' var for en størrelse. Efter udsendelsen var telefonerne rødglødende og de unge punkere fik snart forbud mod at optræde i Storbritannien. Men punken forsvandt ikke. Tværtimod. I dag står punken på tærsklen til sit halvtredsårs jubilæum og er gledet ind i den etablerede kultur. Men hvad er punkens grundlæggende idé? Kan den trække tråde tilbage til fritænkere og anarkister som Friedrich Nietzsche, Mikhail Bakunin og George Orwell? Eller er punk mest af alt ungdommelig vrede og en 'fuck off'-attitude, som fordamper med alderen? Det er nogle af spørgsmålene i Kampen om Historien, hvor Adam Holm taler med Jan Poulsen, der er musikjournalist og forfatter til bogen 'Something Rotten' og Lasse Lauridsen, der er ledende redaktør på K-Live med en baggrund indenfor filosofi og musikjournalistik.
I redaktionen: Clara Faust Spies, Nanna Sloth Skardhamar og Josephine Gaïa Utoft.
Redaktør: Silke Fensman.
Musik: Adi Zukanovic.

Punk - fra Nietzsche til No Future

"Et jerntæppe har sænket sig over kontinentet". Sådan lød de berømte ord fra Winston Churchill d. 5. marts 1946 i en tale, som indvarslede Den kolde krig. I kølvandet på Ruslands invasion af Ukraine har den ukrainske præsident Volodymyr Zelenskyj sagt, at et nyt jerntæppe nu har sænket sig og adskilt Rusland fra den civiliserede verden.
Krigen er voldsom og blodig. Men er den også den endegyldige understregning af, at vi står midt i en ny kold krig mellem Vesten og Rusland? Det diskuterer Adam Holm med udlandsredaktør for Weekendavisen Anna Libak og ph.d. i russisk udenrigspolitik Flemming Splidsboel Hansen.

Det gamle jerntæppe - og det nye

En biografaktuel tysk film om Wannsee-konferencen i januar 1942 viser, hvordan 15 fremtrædende nazister brugte knap to timer - inklusiv frokost - på at nå frem til 'den endelige løsning af jødespørgsmålet'. Bevæbnet med notesblokke, plancher, kuglepenne og bureaukratiske begreber vedtog de, hvordan 11 millioner europæiske jøder skulle gå deres snarlige undergang i møde. 
Hvordan skildres Wannsee-konferencen i filmen? Og hvilken betydning fik virkelighedens konference for udførslen af Holocaust? Det er nogle af spørgsmålene i denne uges Kampen om historien, hvor Adam Holm taler med lektor i tyske studier Moritz Schramm og lektor i tysk samtidshistorie Therkel Stræde. 
Musik: Adi Zukanovic.

Wannsee-konferencen - historiens mest fatale møde

Tv-serien Matador skildrer en usikker og dramatisk periode af danmarkshistorien - mellemkrigsårene og Besættelsen - og er med tiden selv blevet et stykke danmarkshistorie. Matador er mange danskeres kilde til forståelse af især 1930'ernes komplekse samfundsspørgsmål, politiske stridigheder og ideologiske modsætninger. Men hvad er det for et billede af Danmark, serien tegner? I hvor stor udstrækning kan vi bruge en farverig fortælling om en fiktiv købstad til at forstå den historiske virkelighed? Og har serien åbenlyse politiske sympatier i enten en kulturradikal eller mere borgerlig-liberal retning?
Det er nogle af spørgsmålene i denne uges Kampen om historien, hvor Adam Holm taler med historikerne Bo Lidegaard, Cecilie Nielsen og Christian Egander Skov, der alle har beskæftiget sig med fremstillingen af danmarkshistorien i Matador. 
Musik: Adi Zukanovic.
(Sendt første gang 31. januar).

Fremstillingen af danmarkshistorien i Matador

I perioden fra den russiske revolution og frem til anden halvdel af 1950'erne blev millioner af såkaldte 'folkefjender' og 'kontrarevolutionære elementer' idømt straffearbejde i Sovjetregimets Gulag-lejre. Disse lejre blev taget i brug under Lenin og forsatte under Stalin. Dødstallene var enorme og de menneskelige lidelser ubegribelige. I modsætning til det nazistiske Tyskland, der blev besejret og tvunget til at se sine forbrydelser i øjnene, har den historiske bearbejdning af Sovjetkommunismens koncentrationslejre ikke været genstand for samme grad af opmærksomhed. 
Hvorfor er der ikke forsket så intenst i sovjetmagtens undertrykkelsesapparat? Hvordan argumenterede Sovjetmagten for nødvendigheden af Gulag-systemet? Og hvordan forholder russerne sig til denne del af deres fortid? Det er nogle af spørgsmålene i denne uges Kampen om historien, hvor Adam Holm i andet afsnit om Gulag taler med historiker Bent Jensen, forfatter og journalist Marie Tetzlaff og forfatter og journalist Samuel Rachlin. 
Musik: Adi Zukanovic.
(Sendt første gang 20. juni).

Gulag - Sovjetunionens koncentrationslejre 2:2

"Om kort tid bliver en drøm til virkelighed. Efter flere end 44 bitre år med adskillelse, vil Tyskland, vores fædreland, igen være forenet. For mig er dette øjeblik et af de lykkeligste i mit liv". Sådan faldt ordene fra Helmut Kohl om aftenen den 2. oktober 1990. Dagen efter var Kohl ikke længere kun kansler i det demokratiske Vesttyskland, men i hele det genforenede Tyskland. Det kommunistiske Østtyskland var officielt ophørt med at eksistere. De følgende år bød på en hård omvæltning for de 17 millioner borgere, der var rundet af DDR-systemet. Mange mistede deres jobs og endnu flere deres identitet. 
Gik genforeningen for hurtigt? Hvad var det for en selvforståelse østtyskerne fik frataget? Og hvorfor raser debatten igen i Tyskland om forskellen i historiesynet hos øst- og vesttyskere? Det er nogle af spørgsmålene i denne uges Kampen om historien, hvor Adam Holm taler med Moritz Schramm, der er lektor i tyske studier og opvokset i Vest-Berlin, og med kunstneren Heike Arndt, der er født i det daværende DDR, men flygtede til Danmark i 1985.
Musik: Adi Zukanovic.

Tyskernes bearbejdning af genforeningen

"Vi har frembragt en ting, et på alle måder rædselsvækkende våben, som har forandret verden på den mest abrupte og gennemgribende facon." Sådan sagde Robert Oppenheimer, kendt som 'atombombens fader', i en tale i november 1945 - på femmånedsdagen for prøvesprængningen af verdens første atombombe. Oppenheimers bidrag til skabelsen a-bomben er genstand for ny og meget omtalt spillefilm.
Men hvorfor anbefalede han at anvende atombomben over civile mål? Var han dybest set en massemorder iført videnskabens hvide kittel, eller var han snarere en bekymret humanist, der ønskede at finde det våben, som én gang for alle kunne afskrække menneskeheden fra igen at føre krig? Og er han, som filmens instruktør hævder, den person, som mere end nogen anden har påvirket det 20. århundrede? Det er nogle af spørgsmålene i denne uges Kampen om historien, hvor Adam Holm taler med lektor i idéhistorie Casper Andersen og professor i astrofysik Anja C. Andersen.
Musik: Adi Zukanovic.

Prometheus fra Amerika

Året er 1971. En gruppe unge mennesker har revet plankeværket til en nedlagt militærkaserne ned og udråbt Fristaden Christiania. I størrelse er det en slags anarkiets Vatikanstat, men uden religiøse doktriner og vigtigst af alt, uden én samlende magtfuld figur. Christianias grundlæggende tankesæt handler om frihed til udfoldelse under ansvar over for fællesskabet. Men ét er visionen, noget andet virkeligheden. I hvert fald den, som almindeligvis finder vej til medierne, hvor overskrifterne handler om Pusher Street og brutal bandekriminalitet. 
Hvordan lyder Christianias egen fortælling? Er Fristaden mere eventyr end nedtur? Og hvad - ud over hashboderne - står som christianitternes aftryk på den nyere danmarkshistorie? Det er nogle af spørgsmålene i denne uges Kampen om historien, hvor Adam Holm taler med museumsleder og ph.d. i politihistorie Frederik Strand og med historiker og christianit siden 1979 Ole Lykke Andersen. 
Musik: Adi Zukanovic.

Christiania - vision og virkelighed

"Over 95 procent af de danske jøder overlevede Holocaust. Det er en enestående statistik, som var mulig på grund af Danmarks særlige forhold under Besættelsen. Men det var undtagelsen fra reglen. To-tredjedele af Europas jødiske befolkning overlevede ikke Anden Verdenskrig". Sådan lyder det i britisk tv-udsendelse fra i år. I et internationalt perspektiv fremstår redningen af 7000 danske jøder i oktober 1943 som en sensation. Og ud af de lidt flere end 400 jøder som blev deporteret til Theresienstadt var det kun et fåtal, som ikke overlevede. 
Det er i kortform den - trods alt - lykkelige fortælling om de danske jøder. Men er der - her firs år efter redningen - sider af denne succeshistorie, som trænger til at blive revideret? Har vi som nation undladt at se nærmere på de knap så glorværdige beretninger? Og hvilken lære kan vi drage af dengang vi selv var flygtninge? Det er nogle af spørgsmålene i denne uges Kampen om historien, hvor Adam Holm taler med historiker og journalist Bent Blüdnikow og ph.d. i moderne historie Silvia Goldbaum Tarabini, der begge har skrevet bøger om de danske jøders skæbner.
Musik: Adi Zukanovic.

Oktober 1943 - et nationalt glansbillede?

Anker Jørgensen står i den offentlige erindring som manden, der næsten førte Danmark på randen af den økonomiske afgrund i en tid med massearbejdsløshed. Men han var også manden som hele befolkningen, også de politiske modstandere, var på fornavn med. Anker var på en og samme tid populær og i gevaldig modvind. En ny tv-serie om hans regeringstid har aktualiseret den rolle, han spillede i dansk politik.
Hvordan forløb hans i alt ni år som statsminister? Og hvad var det for en socialdemokratisme, Anker Jørgensen repræsenterede i en tid med krise, europæisk integration og protestpartier? Det er nogle af spørgsmålene i denne uges Kampen om historien, hvor Adam Holm taler med historieprofessor Thorsten Borring Olesen, der er medforfatter til en bog om Anker Jørgensens regeringstid.

Anker ved roret

Anker ved roret

Lyt når som helst, hvor som helst

Other podcasts you might like ...