App Store

Google Play

DK - Details page - Device banner - 894x1036

Nyd den ubegrænsede adgang til tusindvis af spændende e- og lydbøger - helt gratis

Lyt når som helst, hvor som helst 

Vi befinder os altid i historiens slipstrøm. Krige, politiske beslutninger, samfundsmæssige omvæltninger, store ideologier og karismatiske personer fra den ikke så fjerne fortid påvirker i høj grad vores måde at leve på i dag. I 'Kampen om historien' vil Adam Holm og skiftende gæster hver uge forsøge at gå bagom en historisk begivenhed, som fortsat har aktualitet og kalder på stærke følelser og modstridende tolkninger.
Musik: Adi Zukanovic.
Hør alle afsnit i DR Lyd.

Kampen om historien

En affære mellem en ung mand og en ung kvinde med 'farlige gener' blev i 1940 bragt til ophør, da manden blev sendt til isolationsanstalten Livø, hun til pigehjemmet på Sprogø. Problemet med svangerskabet blev også løst, da den voldsomme søgang ved overflytningen resulterede i en abort. I et notat fra overlægen på Livø står der: Det må vi "takke Storebælt for". I år er det 100 år siden, at De Kellerske Anstalter oprettede isolationsafdelingen for 'moralsk defekte' piger på Sprogø. 12 år før det blev de første seksuelle afvigere, tyveknægte og sædelighedsforbrydere - alle mænd - sendt til Livø. For mange af de anbragte på begge ø-anstalter var sterilisation eller kastration den eneste udvej. 
En officiel undskyldning til de mennesker, der blev udsat for svigt og overgreb, er nu på trapperne. Men hvordan opstod ideen om at sende 'de uønskede' ud på afsidesliggende øer helt afskåret fra omverdenen? Hvem var de skæbner, der blev anbragt der? Og hvad kan vi lære af historien om, hvordan vi i en ikke så fjern fortid behandlede samfundets afvigere? Det er nogle af spørgsmålene i denne uges Kampen om historien, hvor Thomas Vinther Larsen taler med historikerne Poul Duedahl og Bolette Frydendahl Larsen, der begge har beskæftiget sig med de danske ø-anstalter. 
Musik: Adi Zukanovic.
(Sendt første gang 11. april).

Afvigernes øer

"Specialenheder sammensat af folk fra Sikkerhedstjenesten og folk fra politibataljon N320, stod ved kanten af gravene. De skød folk ved at sigte mod deres baghoveder". Sådan berettede en tysk krigsfange i en retssal i Kyiv den 22. januar 1946. Han havde deltaget i massakren i Babij Jar i september 1941. I løbet af to dage blev 33.000 jødiske mænd, kvinder og børn skudt og dækket til i en enorm massegrav. Tyskeren indgik i en såkaldt 'Einsatz-bataljon', dvs. en lille mobil enhed, som rejste rundt i de tyskbesatte områder af Østeuropa og dræbte jøder før gaskamrene var taget i brug. 
Hvem var de folk, der trykkede på aftrækkerne? Hvordan var de organiseret? Og hvorfor er historien om de nazistiske dødsgrupper fortsat kontroversiel? Det er nogle af spørgsmålene i denne uges Kampen om historien, hvor Adam Holm taler med historiker og forfatter Simon Schultz van Engeland og lektor i tysk samtidshistorie Therkel Stræde. 
Musik: Adi Zukanovic.

Holocaust før Auschwitz - Einsatzgruppernes hærgen

"Jeg synes, at læren af fortiden i Vietnam er blevet draget af præsidenter, Kongressen og det amerikanske folk. Vi bør i stedet fokusere på fremtiden".
Lød det fra Præsident Gerald Ford, da han på en pressekonference d. 6. maj 1975, blev spurgt af journalisten, Helen Thomas, hvilken lære USA kan drage af krigen i Vietnam. Ugen forinden havde Viet Cong, den kommunistiske hær, indtaget Saigon og dermed afsluttet den ekstremt blodige krig mellem Nord- og Sydvietnam, som amerikanerne i stigende grad var blevet en del af.
Præsident Fords opfordring til at se fremad og lade besværgelige spørgsmål om individuelle og administrative fejltrin hvile er ikke blevet efterlevet. Tværtimod. USA's engagement i krigen har kastet amerikanerne ud i en årtier lang selvransagelse. Men hvordan har man fra amerikansk side bearbejdet dette historiske traume i det politiske liv, i samfundet og i populærkulturen? Det er nogle af spørgsmålene i Kampen om historien, hvor Adam Holm taler med historiker og lektor på Center for Amerikanske Studier ved Syddansk Universitet Niels Bjerre-Poulsen. 
I redaktionen: Nanna Sloth-Skardhamar og Clara Faust Spies.
Musik: Adi Zukanovic.

Vietnamkrigen - USA's største traume

Fire danske journalister og diplomater er hovedpersonerne i en ny bog, der skildrer undertrykkelsens mekanismer og krigens rædsler i Det Tredje Riges hovedstad, sådan som det tog sig ud gennem deres blik. En af dem er Arild Hvidtfeldt, der som ung mand var udstationeret i det nazistiske Berlin som korrespondent for avisen Social-Demokraten. Han oplevede på egen krop hvad det vil sige at leve i et totalitært regime i krigstid. Hvad var det for et Tyskland danskerne fik indtryk af? Hvordan stillede de sig til den nazistiske ideologi? Og hvordan opererer man i et system, hvor propaganda og bevidste løgne har afløst oplysning og fakta?
Det er nogle af spørgsmålene i dagens udgave af Kampen om historien, hvor Adam Holm taler med Tom Buk-Swienty, historiker og forfatteren til bogen "Berlin Brænder". 
I redaktionen: Josephine Gaïa Utoft og Clara Faust Spies. 
Redaktør: Silke Fensman.
Musik: Adi Zukanovic.

Det Tredje Rige gennem danske øjne

"Kunstneren som samfundets vagthund - det er idealet for en moderne kunstner". Sådan udtalte kunstneren Firoozeh Bazrafkan i forbindelse med en høring fra i fjor om den omstridte 'Koranlov'. Mange kunstnere mener, at lovgiverne har genindført censuren og drejet historiens urskive tilbage til en mørk fortid. Men hvordan har kunstneren historisk set på rollen som vagthund? I dagens udsendelse kigger vi nærmere på Danmarkshistoriens måske største kunstner, billedhuggeren Bertel Thorvaldsen, der blev berømt i en tid, hvor kunstneren skulle ære enevældens magt og pragt. Men hvordan kom Thorvaldsens politiske tanker til udtryk i marmoren? Var han monarkens skødehund eller kunne han ind i mellem snerre og bide? Det er nogle af spørgsmålene i dagens udgave af Kampen om historien, hvor Adam Holm taler med Hans Erik Havsteen, historiker samt podcastvært på 'Kongerækken'.
Redaktør: Silke Fensman.
I redaktionen: Josephine Gaïa Utoft og Clara Faust Spies. 
Musik: Adi Zukanovic.

Thorvaldsen - politisk idealist eller behagesyg hofkunstner?

Selv om den gamle diktator for længst er gået i graven, så hjemsøger Francisco Francos eftermæle fortsat spanierne. Franco nåede at være 'Caudillo de Espana', øverste leder af Spanien, i hele 35 år og 129 dage. I dag er der strid om hvilken historisk status, han skal tildeles. Er det som bøddel og undertrykker? Eller som nationens redningsmand og garanten for at Spanien ikke endte som en slags sydeuropæisk DDR? Det ser vi nærmere på i denne uges Kampen om historien, hvor Adam Holm taler med forfatter og Spanienskender Anne Sofie Allarp og professor i nyere spansk og italiensk historie Morten Heiberg.

Skyggen af Franco

Colombias nytiltrådte præsident, den venstreorienterede Gustavo Petro, sparede ikke på ordene i sin sejrstale efter valget: "Det er historie, som vi er ved at skrive i dette øjeblik. En ny historie for Colombia, for Latinamerika, for hele verden". Meget passende står han i spidsen for en koalition, der kalder sig for 'Pacto Historico', den historiske pagt. Den vil arbejde for fred og forsoning i et land, som i flere end fem årtier har været plaget af en blodig konflikt. Striden har stået mellem militæret og forskellige paramilitære korps på den ene side og en række venstreorienterede oprørsgrupper på den anden side. Tæt på en halv million colombianere er blevet dræbt, over 100.000 er forsvundet og millioner er internt fordrevne.
Hvad var kernen i denne langstrakte konflikt? Hvem er de hovedansvarlige for massakrerne og overgrebene? Og hvis Colombia for alvor skal føje et nyt kapitel til historiebøgerne, hvordan opnår de så den ønskede fred og forsoning? Det er spørgsmålene i denne uges Kampen om historien, hvor Adam Holm taler med Colombiakender og folketingskandidat for Enhedslisten Christine Lundgaard og journalist og Latinamerikakender Magnus Boding Hansen. 
Musik: Adi Zukanovic.

Colombias historiske pagt

En talsmand fra Irans udenrigsministerium afviser, at hans land har haft noget at gøre med attentatet for nylig på Salman Rushdie. "Årsagen til angrebet ligger helt og holdent hos forfatteren selv og hans tilhængere", lyder det. Det er ikke en forklaring, man køber i de vestlige regeringskontorer. Gensidig mistillid, fjendtlig retorik og stedfortræderkrige har længe kendetegnet forholdet mellem Vesten og den islamiske republik Iran. Hvordan tager dette fjendskab sig ud set fra Teheran? Hvad er årsagerne til at det islamiske styre har kunnet fastholde magten i flere end fyrre år? Og hvad fortæller den iranske historieskrivning om revolutionen i 1979 og om iranernes selvforståelse som nation? 
Det er spørgsmålene i denne uges Kampen om historien, hvor Adam Holm taler med Rasmus Christian Elling, ph.d. og lektor med speciale i iranske samfundshold og forfatter til bogen 'Irans moderne historie'.
Musik: Adi Zukanovic.

Iran - tornen i Vestens øje

Hvem skal stå i spidsen for landet efter valget? Det spørgsmål svirrer over gangene på Christiansborg i disse dage. Om præcis en uge åbner valgstederne rundt omkring i landet. I dagens program vil vi benytte lejligheden til at granske nogle af de statsministre, som har stået i spidsen for Danmark i de sidste hundrede år. Hvilken statsminister sejlede på grund og forliste med sit projekt? Og hvilken statsminister viste sig som en erfaren kaptajn, der kunne læse søkortet og føre den nationale skude sikkert uden om undersøiske skær og lureminer? Kort sagt - hvem var værst og hvem var bedst?
Det er spørgsmålene i Kampen om historien, hvor Adam Holm taler med Bo Lidegaard og Christian Egander Skov, der begge er historikere og forfattere.
Musik: Adi Zukanovic.

Danmarks bedste og værste statsminister

Brasiliens forhenværende præsident, Jair Bolsonaro, har ved flere lejligheder hyldet militærets magtovertagelse ved et kup i 1964. Bolsonaro mener, at denne handling forhindrede at Brasilien blev "et kommunistisk mareridt á la Cuba". Han har heller aldrig været sen til at minde brasilianerne om, at de væbnede styrker kan rydde op i lovløshed og narkokriminalitet langt bedre end de 'politiske snakkehoveder'. For nylig så vi tusindvis af hans tilhængere storme præsidentpaladset og parlamentet. Hvad er det for en fortid, Bolsonaro længes efter? Hvordan så Brasilien ud i de 20 år, hvor militæret regerede? Og hvilket historieopgør har brasilianerne haft i forhold til årene med undertrykkelse? 
Det er spørgsmålene i denne uges Kampen om historien, hvor Adam Holm taler med latinamerika-kender Lasse Yde Hegnet og ph.d. i antropologi Marie Kolling, der har særligt fokus på netop Brasilien.
Musik: Adi Zukanovic.

Bolsonaro og længslen efter 1964

"Ja, vi vedstår vores ansvar for de 12 år, men kære venner, Hitler og nazisterne er kun en fugleklat på flere end tusinde års succesfuld tysk historie". Sådan lød det tilbage i 2018 fra Alexander Gauland, medstifter og i en periode formand for AfD, Alternative für Deutschland. Partiet, som lige nu er Tyskland næststørste, er optaget af at ændre på fortællingen om den tyske fortid. De "12 år", underforstået tiden under det nazistiske diktatur, skal ikke spærre for andre dele af den tyske historie, og tyskerne skal heller ikke kun se sig selv som gerningsmænd. Hvad med den Røde Hærs krigsforbrydelser mod tyske civile eller de britiske luftbombardementer af tyske byer? 
Det er nogle af de spørgsmål, som AfD stiller i deres historiekamp, og derfor taler Adam Holm i denne uges Kampen om historien med lektor i tyske studier Moritz Schramm og historiker Jesper Vind om det aktuelt fremadstormende partis historieforståelse, og prøver at tegne et billede af, hvordan fortiden bliver brugt til aktivt at præge fremtiden.
Musik: Adi Zukanovic.

Alternative für Deutschland og den alternative historiefortælling

Lyt når som helst, hvor som helst

Other podcasts you might like ...