Margrethe Rhiger er autoriseret psykolog, specialist i psykoterapi og supervisor.
Hun har i mange år arbejdet med mennesker i krise og mennesker med senfølger efter forskellige former for hjerneskade.
Hun har også selv haft alvorlig sygdom og nedsat udholdenhed tæt inde på livet, og fortæller om, hvordan det er at være pårørende, og hvordan det kan påvirke dagligdagen, når en person i familien har nedsat udholdenhed.
Margrethe fortæller i dette afsnit om nedsat udholdenhed; en slags usynligt handicap. Den er en hyppig følge af eksempelvis hjernerystelse, stress, depression og blødninger eller blodpropper i hjernen.
Afsnittet kan høres af og være relevant for alle: Vi har alle perioder i livet, hvor omverdenen virker uoverskuelig, og hvor vi ikke har energi til det, som vi gerne vil.
I dette afsnit kan du også blive klogere på, hvordan du lytter til kroppen og udtrykker dine behov overfor dine omgivelser.
Dagens øvelse:
- Energi-batteriet
Du kan læse mere om Margrethe på denne side:
http://www.psykologisk-klinik.dk/
Husk at følge facebook og instagram for at se alle billeder og modeller fra de forskellige afsnit:
@indsigtmedcleoh
Læs mere om psykolog Cleoh Søndergaard og hendes kurser, blog og podcasts her:
www.innervention.dk
God fornøjelse!
Kh Cleoh - kontakt@cleoh.dk
INDSIGT med Cleoh - Samtaler om Psykologi
I denne podcast får du, på uformel vis, viden om psykologi og konkrete øvelser til din egen selvudvikling! Din vært er Cleoh Dharma Søndergaard: Autoriseret psykolog, der til dagligt arbejder med psykoterapi og supervision inden for det kliniske felt. I 'Indsigt med Cleoh' inviterer hun sine kolleger i studiet til samtaler om psykologi, psykoterapi og selvudvikling.
INDSIGT handler både om at kigge indad, at få et nyt perspektiv og kunne se nye muligheder - hvilket lige præcis er podcastens vision. Missionen er at udbrede viden og psykoterapeutiske øvelser, så lytteren over tid vil opnå mere autencitet, selvværd og ro. INDSIGT med Cleoh kan derfor fungere som din psykolog i lommen.
I podcasten finder du også solo-afsnit, hvor hun deler sin viden om en række emner som selvværd, den indre selvkritiker, stress, skizofreni og angst. Du vil også finde mini-afsnit med øvelser og guidede meditationer.
Cleoh Dharma Søndergaard er uddannet og autoriseret psykolog, samt certificeret sexolog. Klinikejer og ophavskvinde ved Innervention. Underviser og supervisor. Hun tilbyder psykoterapi og supervision og brænder for formidling og foredrag. Hun er anerkendt for sin terapeutiske stil og har en bred erfaring, men forbliver nysgerrig og sulten på viden.
Metodisk, filosofisk og praktisk er hendes hjerte i ACT; Acceptance and Commitment Therapy.
Nyd den ubegrænsede adgang til tusindvis af spændende e- og lydbøger - helt gratis
Dansk
Danmark
