Cleoh taler i dette afsnit med Mette Sloth, der er psykolog med særlig interesse for smertelidelser og -håndtering.
Hun fortæller blandt andet om, hvordan en psykolog kan hjælpe en med fysiske smerter til et liv med mere mentalt overskud og egenomsorg. Vi tager også fat i skyld, skam og selvkritik. Mette kan kontaktes på mette@psykologerne.dk
Noter til reflektionsbogen:
33:45: Spørgsmål til dig selv, når du mærker at den indre selvkritiker er på besøg:
- Hvad handler den her selvkritiker egentlig om?
- Hvordan kan det være, at jeg lige _idag_ er så hård ved mig selv?
35:42
S.T.O.P.-modellen: Stop - Tænk - Observer - Prøv igen.
Obs: Se billede af modellen på Instagram: @indsigt_med_cleoh
Mettes nærende aktiviteter:
- At ringe/skrive til en veninde og række ud. Skrive en sms med 'Hej, jeg har det svært lige nu, kan vi lige snakke sammen eller gå en tur?´. Dele oplevelser med andre og få det 'fortyndet' ved at sige det højt.
- Fysisk kontakt.
Husk at du kan følge med på facebook; Indsigt med Cleoh samt Instagram. Alle episoder bliver også lagt op på vores hjemmeside - psykologerne . dk under Podcast.
INDSIGT med Cleoh - Samtaler om Psykologi
I denne podcast får du, på uformel vis, viden om psykologi og konkrete øvelser til din egen selvudvikling! Din vært er Cleoh Dharma Søndergaard: Autoriseret psykolog, der til dagligt arbejder med psykoterapi og supervision inden for det kliniske felt. I 'Indsigt med Cleoh' inviterer hun sine kolleger i studiet til samtaler om psykologi, psykoterapi og selvudvikling.
INDSIGT handler både om at kigge indad, at få et nyt perspektiv og kunne se nye muligheder - hvilket lige præcis er podcastens vision. Missionen er at udbrede viden og psykoterapeutiske øvelser, så lytteren over tid vil opnå mere autencitet, selvværd og ro. INDSIGT med Cleoh kan derfor fungere som din psykolog i lommen.
I podcasten finder du også solo-afsnit, hvor hun deler sin viden om en række emner som selvværd, den indre selvkritiker, stress, skizofreni og angst. Du vil også finde mini-afsnit med øvelser og guidede meditationer.
Cleoh Dharma Søndergaard er uddannet og autoriseret psykolog, samt certificeret sexolog. Klinikejer og ophavskvinde ved Innervention. Underviser og supervisor. Hun tilbyder psykoterapi og supervision og brænder for formidling og foredrag. Hun er anerkendt for sin terapeutiske stil og har en bred erfaring, men forbliver nysgerrig og sulten på viden.
Metodisk, filosofisk og praktisk er hendes hjerte i ACT; Acceptance and Commitment Therapy.
Nyd den ubegrænsede adgang til tusindvis af spændende e- og lydbøger - helt gratis
Dansk
Danmark
