Løven - med Alberte WindingDen hjertevarme Løve. Hvad er kendetegnende for personer født i Løvens tegn, når det gælder personlighed, kærlighed, venskab, karriere og alt det indimellem? Sanger Alberte Winding gæster studiet til en snak om først at omfavne sin indre Løve sent i livet, forholdet til rollen som Luna og at kunne blive så temperamentsfuld, at hun mister stemmen. "Det handler ikke om andet," lyder svaret fra sangeren, da Eva i det personlige horoskop ser tilbage på noget, som Alberte angiveligt har brugt meget stor tankevirksomhed og energi på i de senere år. Folk i Løvens tegn er født omkring 22. juli og 22. august.
Vært: Susanne Baden Jensen
Astrolog: Eva Ganvig
Gæst: Alberte Winding
Idé, tilrettelæggelse og produktion af Susanne Baden Jensen
Produceret af Talk Town, Story House Egmont, 2019
12 kendte danskere har sagt ja til at blive klogere på deres stjernetegn - og måske også sig selv - i dette alternative interviewprogram. Sammen med journalist Susanne Baden Jensen og astrolog Eva Ganvig ser de på, hvad man siger om de forskellige stjernetegn. Eva har også lagt et personligt fødselshoroskop for den kendte gæst, men altid uden at kende gæstens navn på forhånd. Hvad er det, der fascinerer os ved astrologi, hvordan fungerer det – og kan det hjælpe os med at blive klogere på os selv og hinanden? Lyt med "I stjernernes tegn".
Vært: Susanne Baden Jensen
Astrolog: Eva Ganvig
Gæst: Skiftende
Idé, tilrettelæggelse og produktion af Susanne Baden Jensen
Produceret af Talk Town, Story House Egmont, 2019
Eva Ganvig er udddannet astrolog på IC Instituttet i 2004. Hun har egen praksis på Frederiksberg og har undervist i astrologi i mere end 15 år. Hun er også ekspert i podcasten ’Stjernebørn’ fra Talk Town.
Susanne Baden Jensen er digital journalist hos Alt for damerne og skriver især om livsstil, samfund, kultur og trends.
5
|
57M