I dette afsnit sidder Andrea Elisabeth Rudolph i spejlet med jurist, forfatter, debattør og havemennesket Malene Lei Raben.
Hun har været chef i mediebranchen, drevet af et ustoppeligt arbejdsgen og et behov for at mene noget højt. I årevis dømte Malene sig selv hårdt – og blev også dømt af andre. Især da hun i 2017 skrev debatindlægget “Kontorlivet fik mine bedste år. Nu går jeg på ferie – for evigt.” i Politiken og blev mødt med anklager om privilegieblindhed.
Siden har hun lagt vreden fra sig og fundet selvkærligheden frem. I dag lever hun et andet liv som forfatter, jurist og havemenneske. Haven giver hende ro og selvforglemmelse – især efter alvorlig sygdom med både hud- og brystkræft, der i en periode fjernede hendes evne til at drømme om fremtiden.
Hun skriver nu på sin tredje roman – en kærlighedshistorie – og har igen sagt ja til et kontorjob for ikke at være alene med sine tanker. Malene begynder samtalen med at beskrive sig selv som et skur – og slutter den med tårer i øjnene og en erkendelse: At hun er god nok. At hun er blid. Og at hun er sød ved andre.
Nyd den ubegrænsede adgang til tusindvis af spændende e- og lydbøger - helt gratis
Dansk
Danmark