App Store

Google Play

DK - Details page - Device banner - 894x1036

Nyd den ubegrænsede adgang til tusindvis af spændende e- og lydbøger - helt gratis

Lyt når som helst, hvor som helst 

Jyllands-Posten

Få perspektiv på de vigtigste og mest interessante aktuelle dagsordener med lyden af Jyllands-Posten. Følg med alle hverdage kl. 04.30. Hvis du vil vide mere.

Har du spørgsmål eller idéer til redaktionen? Så skriv til podcast@jp.dk

Hvis du vil vide mere

Manden halter efter kvinden på en lang række parametre i Danmark – og det er i høj grad det feminiserede samfunds skyld.
Det mener Asger Garde, som er aktuel med bogen “Mand kend din styrke”.
Han opstiller fire grundmaskuline dyder, som mænd i højere grad skal dyrke, hvis de vil løse problemet for sig selv og for samfundet: styrke, mod, kompetence og ære.
Men er han ikke med til at fastholde mænd i en rolle, hvor man ikke må vise sårbarhed og tale om det, når livet er svært?
 
Gæst: Asger Garde, medforfatter til bogen ”Mand kend din styrke”
Vært: Jacob Grosen
Tilrettelæggelse og klip: Mathias Bonde
Foto: Stine Bidstrup

See omnystudio.com/listener for privacy information.

Har det feminiserede samfund nedbrudt manden?

Brødrene Sune og Andreas Gylling Æbelø voksede op som hemmeligt homoseksuelle i det vestjyske bibelbælte, hvor man underviser de unge i, at homoseksualitet er en synd, og hvor udskamning og omvendelsesterapi er behandlingen. De fortalte ikke nogen om deres seksualitet – heller ikke hinanden. 
 
I deres nye bog, “De fortabte sønner”, beskylder brødrene det fundamentalistiske kristne miljø for at frarøve homoseksuelle liv og i stedet fylde usikre unge med selvbebrejdelse og skam.
 
Vender vi kollektivt det blinde øje til konsekvenserne af religiøs fundamentalisme, når den har rod i kristendommen?
 
 
 
Gæster: Andreas Gylling Æbelø og Sune Gylling Æbelø
 
Vært: Jacob Grosen
 
Tilrettelæggelse: Pernille Skytte og Mathias Bonde
 
Klip og produktion: Mikkel Brygger Mortensen
 
Foto: Stine Bidstrup

See omnystudio.com/listener for privacy information.

Kirkens fortabte sønner

»Jeg føler ikke, jeg har en god barndom eller et godt liv,« sagde 14-årige Julius, da Jyllands-Posten besøgte ham.
I to år har undersøgende journalist Helene Kristine Holst og fotograf Sofia Busk fulgt en række familier, hvis børn i lange perioder har lukket bøgerne og forladt skolen. De bliver hjemme, mistrives og går glip af et helt almindeligt børneliv med venner og undervisning.
Antallet af børn, der ikke vil i skole, er stigende. Problematikken er en tragedie for både børn og forældre, og milliardregningen vokser for samfundet.
Hvorfor lider flere og flere børn af skolevægring? Og hvad kan der gøres ved problemet?
 
Gæst: Helene Kristine Holst, undersøgende journalist på Jyllands-Posten
Vært: Jacob Grosen
Tilrettelæggelse, klip og produktion: Mathias Bonde
Lydoptagelse og foto: Sofia Busk
 
I to år har Jyllands-Posten fulgt en gruppe børn, der i lange perioder ikke har været i skole. Her kan du møde dem. 
 
Mange tusind forældre går hjemme for at passe deres skolemodne børn. Udfordringerne lader kun til at gå én vej, mens milliardregningen vokser. Den ansvarlige minister, Mattias Tesfaye, afviser at stille op til interview. Læs den historie her.

See omnystudio.com/listener for privacy information.

Julius har ikke været i skole i flere år

Mens Mette Frederiksen kalder sikkerhedssituationen »værre end Den Kolde Krig«, er forfatter Maj My Humaidan aktuel med endnu et kampskrift. 
 
Humaidan mener, at tiden kalder på en prioritering af det nære fællesskab, håbet og tilliden. At det er tid til at møde verden “blødt”. 
 
Men hvad er et “blødt” liv? Og er det solidarisk at leve blødt i en hård tid? 
 
 
 
Gæst: Maj My Humaidan, forfatter til bogen “Blødt” 
 
Vært: Tine Toft 
 
Klip og produktion: Pernille Skytte 
 
Foto: Casper Dalhoff 
 
 
 
Læs Lasse Mommes reportage fra Maj My Humaidans Ærø her 
 
 
 
Til dagens episode er der lånt klip fra DR og TV 2 

See omnystudio.com/listener for privacy information.

Er det solidarisk at leve blødt i en hård tid?

Drømmen om livet i Bulderby er en utopi, og det er en ond cirkel, der ødelægger velfærdssamfundet, når kvinder går på deltid eller helt vælger at stå uden for arbejdsmarkedet for at hjemmepasse børnene.
 
Det mener økonomiprofessor Nina Smith, som kalder sig selv »boomer-rødstrømpe« og med et glimt i øjet omtaler kvinder som en »underskudsforretning«.
 
Balancen mellem familie- og arbejdsliv er genstand for en af tidens store samfundsdebatter, og med sin nye bog, ”Overskudskvinder”, stikker Nina Smith hånden i hvepsereden og argumenterer for, at flere kvinder skal op på fuld tid, så de kan blive en overskudsforretning – både for sig selv og for staten.
 
Men hvordan skal det kunne lade sig gøre i en tid, hvor flere og flere vælger at arbejde mindre for at få balancen mellem familie- og arbejdsliv til at hænge sammen?
 
 
 
Gæst: Nina Smith, professor i nationaløkonomi og medforfatter til bogen ”Overskudskvinder - Økonomernes vej til det frie og lige liv”
 
Vært: Jacob Grosen
 
Tilrettelæggelse: Signe Schack Engebjerg
 
Klip og produktion: Pernille Skytte
 
Foto: Joachim Ladefoged

See omnystudio.com/listener for privacy information.

Hvordan bliver kvinder en overskudsforretning?

Intet er tilfældigt i Mette Frederiksens fremstilling af sig selv. Og da hun holdt sin nytårstale, var der placeret en helt særlig bog i vindueskarmen: En vestegnsroman om social arv, og om at vokse op i en betonblok i Brøndby Strand, som har gift i væggene og skal rives ned. Bogens forfatter, Liv Duvå, har det mildest taget splittet med den socialdemokratiske omfavnelse. For hverken hun eller bogen hylder ligefrem Mette Frederiksens politik. Tværtimod. Er det ligefrem »vestegnswashing«, når Mette Frederiksen pynter sig med romanen? Og hvorfor har Liv Duvå skrevet en bog om Brøndby Strand, som hun selv flygtede fra som 18-årig?
 
Gæst: Forfatter Liv Duvå
 
Vært: Tine Toft
 
Foto: Jacob Ehrbahn
 
Du kan læse mere i interviewet med Liv Duvå om bogen 'Ned fra himlen' her.
 
Du kan læse Jyllands-Postens anmeldelse af bogen her.
 
 

See omnystudio.com/listener for privacy information.

Statsministerens udvalgte forfatter

Som psykiater har Jakob Ørnberg stillet tusindvis af adhd-diagnoser, men i takt med at antallet af folk på adhd-medicin er eksploderet, kan man sige det samme om holdningerne til diagnosetendensen, og debattens selverklærede eksperter frustrerer Jakob Ørnberg.
 
Er du én af dem, der kloger dig i debatten om diagnosesamfundet og adhd? Så lyt med i dag, hvor Jakob Ørnberg forsvarer, hvor sikker han egentlig er på den diagnose, han stiller.
 
Gæst: Jakob Ørnberg, privatpsykiater på Privathospitalet Mølholm
Vært: Jacob Grosen
Tilrettelæggelse og klip: Tine Toft
Foto: Joachim Ladefoged
 
Vi har lånt klip fra DR.
 
Du kan høre psykolog Jonas Ditlevsens kritik af ADHD-diagnosenADHD-diagnosen her. 

See omnystudio.com/listener for privacy information.

Hvor sikker er psykiateren på adhd-diagnosen?

I Randers venter en 29-årig mand på sin dom. Han har lavet 36.000 billeder af seksuelle overgreb på børn. Men der er ikke ét eneste offer. 
 
En helt ny gren af krænkende billeder af børn har set dagens lys – skabt med kunstig intelligens og uden overgreb på virkelige børn. 
 
Derfor kan sagen fra Randers blive principiel, og den puster samtidig nyt liv i en gammel debat: For hvad er skaden ved pædofiles seksuelle drift, hvis de ikke skader børn i virkelighedens verden? 
 
Karen Pallesgaard Munk har i årtier forsket i pædofili, og hun er fortaler for legalisering af sexdukker, der ligner børn. Alligevel er hun bekymret for det overgrebsmateriale af børn, som kan skabes ved hjælp af kunstig intelligens.
 
Men hvorfor mener hun, at AI-skabt overgrebsmateriale er mere farligt end en børnesexdukke? Og skal vi i det hele taget hjælpe pædofile? 
 

Gæst: Karen Pallesgaard Munk, psykolog og lektor emerita ved Institut for Kultur og Samfund på Aarhus Universitet 
Vært: Jacob Grosen 
Tilrettelæggelse og klip: Pernille Skytte 
Illustration: Lotte Overgaard 

See omnystudio.com/listener for privacy information.

Kan pædofili kureres?

En mørk søndag aften i november sidste år var Mathilde Foldager Termøhlen og hendes mand Chang ved at købe julegaver online, da det pludselig bankede på døren. Udenfor stod politiet med en besked, som ingen forældre burde få. 
Mathildes bonussøn, Malthe, var død. Dræbt af knivstik. I torsdags fik gerningsmanden, Vito, en dom på otte års fængsel. Han var som Malthe 15 år gammel, da han stak kniven i Malthes hjerte på Grenaa Station. 
Forud havde forældrene til både offer og gerningsmand forgæves forsøgt at få hjælp fra myndighederne, og de mener, at knivdrabet kunne have været undgået, hvis myndighederne havde lyttet til forældrenes råb om hjælp og handlet på advarslerne. 
I dag fortæller Mathilde historien om Malthe, og hvad der førte til den tragiske afslutning på hans alt for korte liv. 
 
Gæst: Mathilde Foldager Termøhlen, bonusmor til Malthe 
Vært: Jacob Grosen 
Tilrettelægger: Mathias Bonde 
Klip og produktion: Asbjørn Kjærgaard-Pedersen 
Foto: Joachim Ladefoged 
 
Du kan læse historien om Malthe og Vito her

See omnystudio.com/listener for privacy information.

Kunne knivdrabet på 15-årige Malthe være undgået?

Den dansk-iranske kunstner Firoozeh Bazrafkan er dybt påvirket og rasende, og nu har hun rettet sit kunstneriske skyts mod regeringen. 
 
Hun har lavet kunst med og om koranen i årevis, og under korankrisen sidste år rev hun koranen i stykker foran den iranske ambassade, men da et flertal i Folketinget indførte koranloven, indførte de også urimelig censur, mener hun. 
 
Nu har det været ulovligt at skænde koranen i et år, og i den anledning har hun anbragt et hemmeligt koranværk i syv kasser på Christiansborg. Samtidig har hun bedt justitsminister Peter Hummelgaard (S) vurdere, om kunsten i kasserne er ulovlig. 
 
»Jeg kan ikke leve med koranloven,« siger hun.
 
Hvad vil hun opnå? Og er hun klar til at bryde koranloven med sin kunst? 

Gæst: Firoozeh Bazrafkan, dansk-iransk kunstner 
 
Vært: Tine Toft 
 
Tilrettelæggelse: Tine Toft 
 
Klip og produktion: Mathias Bonde 

See omnystudio.com/listener for privacy information.

Koranlovens kunstner slår til igen

37-årige Martin Handberg hjemmepasser sine fire børn og har som en af få mænd kastet sig ind i debatten om arbejdstid.
 
Han har ingen indkomst, og han bliver provokeret, når statsministeren taler om, at arbejde ikke nødvendigvis skal være lystbetonet:
 
»Jeg bryder mig ikke om, at man bliver født ind i samfundskontrakten.«
 
Men er det solidarisk at benytte sig af velfærdsstatens goder, når man ikke bidrager med penge til den fælles kasse?
 
 
 
Gæst: Martin Handberg, hjemmegående
Vært: Jacob Grosen
Tilrettelæggelse: Tine Toft
Klip: Signe Schack Engebjerg
Foto: Miles Lilley
 
Der er lånt klip fra DR
 
 
 
Du kan læse Martin Handbergs kronik i Jyllands-Posten her.

See omnystudio.com/listener for privacy information.

»Mit nærvær med mine børn er vigtigere end et job«

Lyt når som helst, hvor som helst

Other podcasts you might like ...