Drikker du vand med meget nitrat, kan du få kræft. Alene i Aalborg, som ligger i ”nitratbæltet”, bliver 74 mennesker hvert år ramt af tarmkræft, der kan kobles til for meget nitrat i drikkevandet. Nu vil landets tredjestørste kommune have staten til at betale for at rense drikkevandet, og det lokale forsyningsselskab har stævnet staten for over en milliard kroner. Der er gået valgkamp i drikkevandet, aalborgensere er bekymrede, og eksperter anbefaler at sænke grænseværdien for nitrat. Men hvem har ansvaret? Og hvorfor kan flere hundrede danske vandværker stå over for lignende problemer? Gæster: Klaus Dohm og Lars From, journalister på Jyllands-Posten Vært: Jacob Grosen Tilrettelæggelse: Tine Toft Produktion: Mathias Bonde Foto og lydoptagelser: Benny Kjølhede Der er lånt klip fra DR og TV 2 Du kan læse mere om drikkevalget her.
See omnystudio.com/listener for privacy information.