Venstres historisk dårlige valgresultat på 10,1 pct. har sat gang i interne diskussioner i partiet, hvor flere Venstre-profiler kalder på selvransagelse. Særligt slemt gik det i København, hvor partiet fik nul mandater, og flere vragede Venstre-profiler giver udtryk for, at partiet har været for utydeligt og vævende på valgkampens store emner som rent drikkevand og svineproduktion. Peter Gæmelke har i mange år været en af de mest markante stemmer i Venstres landbrugsbagland. I dag spørger vi ham: Er landbruget blevet en klods om benet på Venstre? Gæst: Peter Gæmelke, medlem af Venstres hovedbestyrelse og pensioneret landmand Vært: Jacob Grosen Tilrettelæggelse: Tine Toft Produktion: Mathias Bonde Foto: Joachim Ladefoged Der er lånt klip fra DR, TV 2 og TV MIDTVEST
See omnystudio.com/listener for privacy information.