App Store

Google Play

DK - Details page - Device banner - 894x1036

Nyd den ubegrænsede adgang til tusindvis af spændende e- og lydbøger - helt gratis

Lyt når som helst, hvor som helst 

Jyllands-Posten

Få perspektiv på de vigtigste og mest interessante aktuelle dagsordener med lyden af Jyllands-Posten. Følg med alle hverdage kl. 04.30. Hvis du vil vide mere.

Har du spørgsmål eller idéer til redaktionen? Så skriv til podcast@jp.dk

Hvis du vil vide mere

»Den giver mig mod på at kæmpe videre. Ellers havde jeg sgu ikke overlevet lige nu.«
 
Jane har været nede og vende de sidste par måneder. Hun kan ellers holde til lidt af hvert, men på det seneste har problemerne hobet sig op. 
 
Hun har kæmpet mod gamle dæmoner og mærket stofferne trække i hende. Hun har været på kant med de forkerte, og for nylig faldt en af hendes gamle venner fra miljøet død om. Midt på gaden og helt uden varsel.
 
Alt virkede håbløst, og Jane overvejede, om det overhovedet gav mening at leve. Men så rakte en afdød forfatter sin hånd frem.
 
’Den gamle mand og havet’ er Ernest Hemingways prisvindende klassiker om en gammel fisker, der sejler alene ud på havet i en lille robåd for at fange sit livs fisk. 
 
Turen bliver en kamp på liv og død, og som Jane siger:
 
»Vi har alle haft vores kampe, og derfor siger denne her historie os så meget.«
 
 
 
Medvirkende: Betty, Allan, Fie, Banjo og Jane 
 
Vært: Marcus Aggersbjerg
 
Redaktør: Jacob Grosen
 
Foto: Casper Dalhoff 
 
 
 
Produceret i samarbejde med Beam Audio Agency
 
Du finder hele podcastserien her
 
Læs artikler og portrætter relateret til serien på jp.dk/sydhavnen
 
 
 
Sydhavnens Læseklub har siden optagelserne til denne podcast mistet et af sine medlemmer. Jane Nielsen døde kort inden premieren på læseklubben, men hendes børn har ønsket, at podcasten fortsætter i sin oprindelige version med deres mor omkring bordet.

See omnystudio.com/listener for privacy information.

Special: Sydhavnens Læseklub 1:4 – Den gamle mand og havet

Drømmen om livet i Bulderby er en utopi, og det er en ond cirkel, der ødelægger velfærdssamfundet, når kvinder går på deltid eller helt vælger at stå uden for arbejdsmarkedet for at hjemmepasse børnene.
 
Det mener økonomiprofessor Nina Smith, som kalder sig selv »boomer-rødstrømpe« og med et glimt i øjet omtaler kvinder som en »underskudsforretning«.
 
Balancen mellem familie- og arbejdsliv er genstand for en af tidens store samfundsdebatter, og med sin nye bog, ”Overskudskvinder”, stikker Nina Smith hånden i hvepsereden og argumenterer for, at flere kvinder skal op på fuld tid, så de kan blive en overskudsforretning – både for sig selv og for staten.
 
Men hvordan skal det kunne lade sig gøre i en tid, hvor flere og flere vælger at arbejde mindre for at få balancen mellem familie- og arbejdsliv til at hænge sammen?
 
 
 
Gæst: Nina Smith, professor i nationaløkonomi og medforfatter til bogen ”Overskudskvinder - Økonomernes vej til det frie og lige liv”
 
Vært: Jacob Grosen
 
Tilrettelæggelse: Signe Schack Engebjerg
 
Klip og produktion: Pernille Skytte
 
Foto: Joachim Ladefoged

See omnystudio.com/listener for privacy information.

Hvordan bliver kvinder en overskudsforretning?

Du skal yde, før du kan nyde.
Det princip har Liberal Alliance altid sat en ære i at forsvare, og partiets formand, Alex Vanopslagh, har endda fået tankegangen »ind med modermælken«. 
Men nu stempler partiets politiske ordfører, Sólbjørg Jakobsen, ind i den højspændte debat om “underskudskvinder” med et forsvar for at gå på deltid eller stemple ud af arbejdsmarkedet for at hjemmepasse børnene. 
Hun synes, at økonomiprofessor Nina Smiths analyse af kvinder som en “underskudsforretning” er udtryk for et fattigt menneskesyn. 
Men er det udtryk for et liberalt livssyn at nyde godt af velfærdsstatens goder uden selv at putte penge i statskassen? 
 
 
 
Gæst: Sólbjørg Jakobsen, ligestillings- og politisk ordfører for Liberal Alliance 
 
Vært: Jacob Grosen 
 
Tilrettelæggelse og klip: Pernille Skytte 
 
Foto: Gregers Tycho 
 
 
 
Læs Jyllands-Postens interview med økonomiprofessor Nina Smith, der med et glimt i øjet kalder kvinder for en “underskudsforretning,” her.
 
 
 
Der er lånt klip fra DR 

See omnystudio.com/listener for privacy information.

Er det »fattigt og åndsforladt« at tale om underskudskvinder?

Der er ikke nogen rigtig måde at være mand på. Det er pointen i en ny bog fra en af Danmarks førende mandeforskere Svend Aage Madsen, der i bogen “Argumenter for mænd” forsøger at give svaret på, hvordan flere mænd kan få gode, lange og sunde liv – ved at droppe ideen om “rigtige mænd". 
Men hvordan skal det råd hjælpe de unge, søgende mænd, der leder efter et maskulint ideal? 
 
Gæst: Svend Aage Madsen, psykolog, mandeforsker og medstifter af Forum for Mænds Sundhed 
Vært: Jacob Grosen 
Tilrettelæggelse og klip: Pernille Skytte 
Foto: Stine Bidstrup 

See omnystudio.com/listener for privacy information.

Drop de gamle mandeidealer: »Mænd skal være mangfoldige«

Jyllands-Postens korrespondent i Ukraine, Emil Filtenborg, blev skudt kort efter Ruslands invasion af landet. Fra sin hospitalsseng fulgte han de første meldinger om russiske massedrab på civile i Kyiv-forstaden Butja i foråret 2022.
 
Da Putin senere hædrede sine soldater for deres gerninger i Butja, besluttede Emil Filtenborg sig for at fortælle, hvad der virkelig skete i den lille ukrainske by.
 
I sin nye bog “Massakren på Æblevej” fortæller han gennem de overlevende om de ubegribelige uger i Butja, der rystede Ukraine og den vestlige verden i sin grundvold.
 
Hvad fortæller massakren om russernes tilgang til krigen i Ukraine? Og hvad har det brutale angreb betydet for, hvor krigen står i dag?
 
Gæst: Emil Filtenborg, Jyllands-Postens korrespondent i Ukraine
 
Vært: Jacob Grosen 
 
Tilrettelægger: Pernille Skytte og Mathias Bonde 
 
Klip og produktion: Julie Lindhardt Høimark
 
Foto: Casper Dalhoff

See omnystudio.com/listener for privacy information.

Massakren på Æblevej

I Randers venter en 29-årig mand på sin dom. Han har lavet 36.000 billeder af seksuelle overgreb på børn. Men der er ikke ét eneste offer. 
 
En helt ny gren af krænkende billeder af børn har set dagens lys – skabt med kunstig intelligens og uden overgreb på virkelige børn. 
 
Derfor kan sagen fra Randers blive principiel, og den puster samtidig nyt liv i en gammel debat: For hvad er skaden ved pædofiles seksuelle drift, hvis de ikke skader børn i virkelighedens verden? 
 
Karen Pallesgaard Munk har i årtier forsket i pædofili, og hun er fortaler for legalisering af sexdukker, der ligner børn. Alligevel er hun bekymret for det overgrebsmateriale af børn, som kan skabes ved hjælp af kunstig intelligens.
 
Men hvorfor mener hun, at AI-skabt overgrebsmateriale er mere farligt end en børnesexdukke? Og skal vi i det hele taget hjælpe pædofile? 
 

Gæst: Karen Pallesgaard Munk, psykolog og lektor emerita ved Institut for Kultur og Samfund på Aarhus Universitet 
Vært: Jacob Grosen 
Tilrettelæggelse og klip: Pernille Skytte 
Illustration: Lotte Overgaard 

See omnystudio.com/listener for privacy information.

Kan pædofili kureres?

En mørk søndag aften i november sidste år var Mathilde Foldager Termøhlen og hendes mand Chang ved at købe julegaver online, da det pludselig bankede på døren. Udenfor stod politiet med en besked, som ingen forældre burde få. 
Mathildes bonussøn, Malthe, var død. Dræbt af knivstik. I torsdags fik gerningsmanden, Vito, en dom på otte års fængsel. Han var som Malthe 15 år gammel, da han stak kniven i Malthes hjerte på Grenaa Station. 
Forud havde forældrene til både offer og gerningsmand forgæves forsøgt at få hjælp fra myndighederne, og de mener, at knivdrabet kunne have været undgået, hvis myndighederne havde lyttet til forældrenes råb om hjælp og handlet på advarslerne. 
I dag fortæller Mathilde historien om Malthe, og hvad der førte til den tragiske afslutning på hans alt for korte liv. 
 
Gæst: Mathilde Foldager Termøhlen, bonusmor til Malthe 
Vært: Jacob Grosen 
Tilrettelægger: Mathias Bonde 
Klip og produktion: Asbjørn Kjærgaard-Pedersen 
Foto: Joachim Ladefoged 
 
Du kan læse historien om Malthe og Vito her

See omnystudio.com/listener for privacy information.

Kunne knivdrabet på 15-årige Malthe være undgået?

Den dansk-iranske kunstner Firoozeh Bazrafkan er dybt påvirket og rasende, og nu har hun rettet sit kunstneriske skyts mod regeringen. 
 
Hun har lavet kunst med og om koranen i årevis, og under korankrisen sidste år rev hun koranen i stykker foran den iranske ambassade, men da et flertal i Folketinget indførte koranloven, indførte de også urimelig censur, mener hun. 
 
Nu har det været ulovligt at skænde koranen i et år, og i den anledning har hun anbragt et hemmeligt koranværk i syv kasser på Christiansborg. Samtidig har hun bedt justitsminister Peter Hummelgaard (S) vurdere, om kunsten i kasserne er ulovlig. 
 
»Jeg kan ikke leve med koranloven,« siger hun.
 
Hvad vil hun opnå? Og er hun klar til at bryde koranloven med sin kunst? 

Gæst: Firoozeh Bazrafkan, dansk-iransk kunstner 
 
Vært: Tine Toft 
 
Tilrettelæggelse: Tine Toft 
 
Klip og produktion: Mathias Bonde 

See omnystudio.com/listener for privacy information.

Koranlovens kunstner slår til igen

Er du glad for atomkraft, så er der godt nyt. Efter 40 års fastlåst energipolitik er Mona Juul og Det Konservative Folkeparti nu klar til at støtte atomkraft produceret i Danmark. Dermed vokser den lille gruppe af partier, der presser på for et opgør med det danske forbud mod atomkraft. Samtidig sidder forskere på Risø og underviser studerende i, hvordan man styrer en reaktor.
 
Hvad er det, der sker i atomdebatten? Og hvor realistisk er det overhovedet, at vi får danskproduceret atomkraft?
 
Gæst: Martin Kaae, politisk journalist på Jyllands-Posten 
 
Vært: Tine Toft 
 
Produktion og klip: Pernille Skytte og Tine Toft 
 
Illustration: Thorgerd Broni Jensen
 
Vi har lånt klip fra Gnags, Niels Hausgaard og DR
 
Du kan læse Martin Kaaes interview med Mona Juul her. 
 
Læs mere om fremtidens atomreaktor her. 

See omnystudio.com/listener for privacy information.

Atomkraft ja tak

Efter Bashar al-Assads fald er Syriens mest berygtede fængsel, Sednaya, blevet billedet på hans regimes brutalitet.
Fængslet er blevet beskrevet som et ”menneskeligt slagtehus”, og tortur og død har i årtier været en del af hverdagen for de syriske fanger.
Natten til søndag blev de overlevende fanger befriet, og for første gang er fængslets rædsler blevet synlige for verdenspressen, mens syrere strømmer til Sednaya for at finde deres forsvundne familiemedlemmer.
Jyllands-Postens mellemøstkorrespondent Heidi Plougsgaard har besøgt fængslet og talt med én af de mænd, der natten til søndag slap ud efter fire år i helvede.
Dagens episode indeholder voldsomme beskrivelser.
 
Gæst: Heidi Plougsgaard, mellemøstkorrespondent for Jyllands-Posten
Vært: Jacob Grosen
Tilrettelæggelse, klip og produktion: Mathias Bonde
Foto: Heidi Plougsgaard
 
Der er lånt klip fra AP 

See omnystudio.com/listener for privacy information.

Fire år i det syriske slagtehus

Alle danskere skal sortere skrald i 10 fraktioner, så affaldet kan blive genbrugt. Men sandheden er bare, at det langtfra altid sker. For eksempel bliver størstedelen af det tekstilaffald, der bliver smidt ud i landets største kommuner, bare brændt. Det har Jyllands-Posten afsløret. 
 
Henrik Wenzel er professor i grøn teknologi og har i mange år råbt op om, at det ville være bedre for miljøet og klimaet, hvis den enkelte borger ikke skulle sortere så meget affald derhjemme. I stedet skal affald sorteres af maskiner på store affaldsanlæg, mener han.
 
Har vi i Danmark valgt en helt forkert måde at affaldssortere på? Og hvorfor bliver der ikke lyttet til Henrik Wenzel? 
 
 
 
Gæst: Henrik Wenzel, professor ved Institut for Grøn Teknologi på Syddansk Universitet
Vært: Jacob Grosen
Tilrettelæggelse: Mathias Bonde og Pernille Skytte
Klip og produktion: Nicolai Dupont
Foto: Kim Frost 

See omnystudio.com/listener for privacy information.

»Dumstædig og idiotisk« affaldssortering?

Lyt når som helst, hvor som helst

Other podcasts you might like ...