Danmark havde længe stor succes med sin neutrale udenrigspolitik, hvor man slap for at blive inddraget i Første Verdenskrig. Det skete ved at føre en politik, der tog stort hensyn til nabolandets Tysklands krav. Den såkaldte ”Tyskerkurs”. I foråret 1939 forsøgte de danske politikere sig derfor igen med den gamle succesfulde drejebog, og førte derfor omtrent den samme neutralitetspolitik overfor det stadigt mere aggressive Nazityskland og dens voksende krigsmaskine. Fordi man delte grænse med landet blev Danmark igen nødt til at være mere lydhør overfor Tysklands krav sammenlignet med kravene fra Storbritannien, som politikerne herhjemme ellers nærede langt større politiske sympatier for, men hvor den nye marineminister Churchill skærpede kursen overfor de neutrale lande. Derfor var de danske politikere egentlig mere bekymret for, at briterne snarere end tyskerne, eksempelvis med flådeoperationer i danske farvande ville bringe neutralitetspolitikken i fare.

De danske politikere herunder regeringen med den radikale udenrigsminister P. Munch i spidsen var så fast besluttede på at fastholde neutralitetspolitikken, at de derfor til det sidste havde meget svært ved at tro på de efterretninger, der i begyndelsen af april 1940 tilflød regeringen, at tyskerne nu var på vej til at besætte landet.

I programmet medvirker historiker, seniorforsker og arkivar ved Rigsarkivet Steen Andersen, der har udgivet bogen ”Der er intet foruroligende for Danmark” – Danmark mellem stormagterne frem mod 9. April 1940”.

See omnystudio.com/listener for privacy information.

See omnystudio.com/listener for privacy information.