App Store

Google Play

DK - Details page - Device banner - 894x1036

Nyd den ubegrænsede adgang til tusindvis af spændende e- og lydbøger - helt gratis

Lyt når som helst, hvor som helst 

Berlingske

Det er over 75 år siden, Danmark blev befriet 5. maj 1945, men interessen er bestemt ikke aftagende. Der udkommer stadigt flere bøger om Anden Verdenskrig, og de går som varmt brød. Interessen for de seks skæbnesvangre år vil simpelthen ikke dø. Siden 2015 har Jarl Cordua givet sit bidrag til de mange interesserede lyttere, unge som gamle, mænd som kvinder med programrækken »Hitlers Æselører«. I hver udsendelse har Cordua en forfatter til en aktuel eller vigtig bog om Anden Verdenskrig i studiet, og sammen kaster de lys på alt fra besættelsestidens Danmark, krigen på Østfronten, slagduellerne på verdenshavene, krigen i Stillehavsregionen, i Middelhavet og andre steder. Perspektiverne skifter fra program til program, men det handler altid om den mest blodige konflikt og hidtil største tragedie i menneskehedens historie

Hitlers Æselører

En række danskere sad på første parket, da de tvunget af omstændighederne oplevede de allieredes systematiske bombning og ødelæggelse af Berlin fra efteråret 1943, der indvarslede Det Tredje Riges undergang. Under svære betingelser arbejdede danske diplomater og journalister for at informere hjemlige myndigheder og offentlighed om udbombede og kuede berlinernes stadigt sværere livsvilkår, selvom de som privilegerede udlændinge i rigshovedstaden samtidig selv nød særlige vilkår med hensyn til fødevare-leverancer og komfort. De slap dog ikke for at gå i beskyttelsesrum ligesom alle andre, når de allierede bombefly nærmede sig og bevidnede de rædsler, der fulgte bombningerne.
 
Samtidig søgte danskerne nære forbindelser med den tyske modstandsbevægelse, hvilket bragte dem i akut livsfare, da 20. juli-attentatet mod Hitler slog fejl. For efterfølgende indledte nazi-regimet en klapjagt på alle, der kunne sættes i forbindelse med attentatmændene, hvor straffen var en langsom og grusom død.
 
Det er temaet i denne podcast med historiker Tom Buk-Swienty, der er forfatter til bogen ”Berlin Brænder”.
 
 

See omnystudio.com/listener for privacy information.

Danske øjenvidner til Berlins ødelæggelse

Omkring 10.000 polske officerer og 15.000 polske tjenestemænd og gendarmer, der var i sovjetisk krigsfangenskab forsvandt pludselig i foråret 1940. Disse i alt 24.700 polakkers triste og barske skæbne er omdrejningspunktet i den tyske historiker Thomas Urbans bog ”Katyn 1940 – historien om en forbrydelse”, hvor kommandør og kender af polsk historie, Poul Gross er gæst i programmet.

For hvad blev der af dem? Det spørgsmål skabte en del problemer blandt de allierede. For var det Stalin, der havde beordret sine håndlangere i NKVD til at likvidere og begrave de polske officerer tre steder i skovene ved Katyn og andre steder eller var det i virkeligheden nazisterne, der erobrede områderne i 1941? Det var tyske soldater, der fandt de polske lig, og propagandaminister Joseph Goebbels foranstaltede et stort medieshow, der gjorde Sovjetunionen (og jøderne) ansvarlige for forbrydelsen.

Da Sovjetunionen generobrede områderne, så udpegede de til gengæld nazisterne som morderne. 

De allierede var dog aldrig i tvivl om, hvor ansvaret skulle placeres, men ville af hensyn til kampen mod Hitler ikke skabe ballade i forholdet til Stalin. Til gengæld havde eksilpolakkerne og polakkerne som folk meget svært ved at glemme tragedien, der helt op til i dag har været et nationalt traume.

See omnystudio.com/listener for privacy information.

Katyn 1940

Topnazisten Hermann Göring mødte under Nürnberg-processen i 1945-46 den unge amerikanske psykiater Dr. Douglas Kelly, der udviklede et tæt forhold. 

Kelly, som havde arbejdet med krigstraumatiserede soldater, blev sat i spidsen for en række psykiatere, der forsøge diagnosticere sig frem til ondskaben. Det skete ved at interviewe og udsætte Göring og hele rækken af overlevende topnazister som Joachim von Ribbentrop, Karl Dönitz, Robert Ley, Rudolf Hess, Alfred Rosenberg, Wilhelm Keitel mfl., der sad indespærret, for en række psykologiske tests. Det endte dog med, at de næsten alle måtte betale den højeste pris for deres krigsforbrydelser. Var der et fællestræk hos topnazisterne? Hvordan kunne de overtage magten i Tyskland? Hvad karakteriserede dem? Hvorfor handlede de, som de gjorde, og hvordan kunne det føre til, at millioner af mennesker måtte dø under 2. verdenskrig? 

I programmet medvirker historiker og journalist Ole Steen Hansen, der har oversat bogen ”Nazisten og Psykiateren”, skrevet af den amerikanske journalist Jack El-Hai.

See omnystudio.com/listener for privacy information.

Hermann Göring i Nürnberg

Kaptajnløjtnant Knud Børge Martinsen meldte sig under krigen til tysk krigstjeneste. Han blev med tiden SS-Obersturmbannführer og kom til at stå i spidsen for to af besættelsestidens danske forræderkorps, Frikorps Danmark, der kæmpede for Nazityskland på Østfronten og siden Schalburg-korpset, hvor danskere udøvede terror mod egne landmænd og bekæmpede modstandsbevægelsen.
 
 
 
I bogen ”K. B. Martinsen - dansk officer og landsforræder” fortæller forfatteren Frank Bøgh historien om hans farverige, dramatiske, men også mislykkede liv. Det er en fortælling om en begavet og modig mand, som ofte imponerede sine omgivelser, og trods enestående politisk tonedøvhed var parat til gå hele vejen for sine ekstremistiske synspunkter, der også omfattede en indædt antisemitisme.

See omnystudio.com/listener for privacy information.

See omnystudio.com/listener for privacy information.

Forræderen K.B. Martinsen

Kampen om højdedragene ved Monte Cassino mellem Napoli og Rom hører til blandt de mest mytiske slag under Anden Verdenskrig.
 
Gennem fem måneder og fire blodige slag forhindrede de tyske styrker her de allierede styrker i at rykke frem mod Rom. Undervejs forsøgte de allierede også at omgå tyskerne i flanken med invasionen ved Anzio lige syd for Rom.
 
Cassino-slagene har siden været omdiskuterede ikke mindst på grund af bombningen af benediktinerklostret på Monte Cassino, der lagde det i ruiner og kostede 230 civile italienere livet.
 
Det er også et slag, hvor især de polske styrker vandt et ry for tapperhed, som stadig har stor betydning for den polske nations selvforståelse som trofast kæmpende allieret under 2. verdenskrig. 
 
I programmet medvirker historiker og rigsarkivar Steen Andersen, og vi tager udgangspunkt i den britiske historier og forfatter James Hollands bog: ”Cassino ’44” med undertitlen ”Fem måneder i helvede i Italien”.
 
 

See omnystudio.com/listener for privacy information.

Monte Cassino 1944

Vera Schalburg var lillesøster til nazisten og FrikorpsDanmark-chefen C.F. Schalburg. Hun fik et kort, omtumlet, dramatisk og trist liv. Mod sin vilje kom hun til at virke for flere spiontjenester dog uden stor succes. Hendes død og sidste hvilested har op til vores tid været ukendt og mytebefængt, hvorfor konspirationsteorier om Vera Schalburgs skæbne har haft frit løb. For eksempel lever der blandt dem, der er betagede af hendes historie, en forestilling om, at hun fik et langt liv med familie og børn under ukendt navn i England. Journalist Kirstine Kloster Andersen satte sig for at forske i Vera Schalburgs liv og opklare gåden om hendes skæbne. Hun udgav i 2018 bogen ”Spurven - Den dramatiske historie om spionen Vera Schalburg”.

See omnystudio.com/listener for privacy information.

Spionen Vera Schalburg

Rudolf Vrba var en ung slovakisk jøde, som var en af meget få øjenvidner, der i tide slap ud af dødslejren Auschwitz til både at kunne afsløre, men også at advare om det igangværende massemord på Europas jøder, der blandt andet fandt sted især i masseudryddelseslejren Auschwitz-Birkenau. Sammen med medfangen Alfred Wetzler formåede Vrba at flygte i april 1944 og nå tilbage til Slovakiet, hvor de to skrev en rapport på 32 sider, Vrba-Wetzler-rapporten, som advarede det jødiske samfund i de besatte lande og som med tiden også fik international opmærksomhed. Rapporten forklarede, hvad der reelt foregik i Auschwitz, hvordan lejren så ud, og hvordan mordet på jøderne foregik i praksis. Formentlig reddede dette dokument endnu flere jøder fra at blive myrdet.
 
Vrba overlevede krigen og udgav i 1963 bogen ”Flugten fra Auschwitz” om sine to og et halvt år i Auschwitz og næsten enestående flugt, derfra. I programmet medvirker historiker, skribent og Auschwitz-kender Mikkel Andersson.

See omnystudio.com/listener for privacy information.

See omnystudio.com/listener for privacy information.

Flugten fra Auschwitz

I sommeren 1945 fejrede danskerne befrielsen, friheden og ikke mindst den modstandsbevægelse, som fik æren for, at Danmark endte med at blive talt med blandt de allierede, der havde besejret Nazityskland. Det var dog også en brydningstid, hvor både de gamle politikere og modstandsbevægelsen gik fra at stå samlet om glæden og ansvaret for befrielsen til at skændes i fuld offentlighed om hvem, der egentlig havde været en del af modstandsbevægelsen. For havde de gamle samarbejdspolitikere, der havde samarbejdet med tyskerne, ikke advaret befolkningen mod modstandsbevægelsen og dens sabotager? Politikere opfordrede til at angive sabotørerne til det danske politi? Hvad stillede man op med landsforræderne, der havde meldt sig til tysk krigstjeneste? Havde de ikke gjort det med regeringens godkendelse? Hvad stillede man nu op med modstandsbevægelsen? Havde den et politisk program udover at kræve strafforfølgelse og udrensninger af dem, der havde samarbejdet med tyskerne? Den helteglorie, som omspant modstandsbevægelsen i maj 45, krakelerede den ikke i takt med at nogle af dens medlemmer tyede til selvtægt mod dem, som de mente burde straffes for landsforræderi. Og havde alle stikkerlikvideringerne under krigen været nødvendige? I bogen I bogen ”Sommeren 45 - ”Fra overmod til mismod”, fortæller Per Stig Møller, dr.phil. og tidl. konservativ udenrigsminister historien om modstandsbevægelsens politiske svanesang og det stemningsskifte, der endte med, at de gamle politikere igen kom til magten ved Folketingsvalget i oktober 1945.

See omnystudio.com/listener for privacy information.

See omnystudio.com/listener for privacy information.

Befrielsens sommer 1945

Under hele den tyske besættelse fra den 9. april 1940 og frem til befrielsen den 5. maj 1945 var dansk presse underlagt kraftig forhåndscensur. 
 
Men allerede nogle år inden underlagde aviserne sig mere eller mindre frivilligt en selvcensur, hvor man afstod fra at kritisere den ømskindede store nabo mod syd, hvor nazi-regimets politiske modstandere blev voldsomt undertrykt og jøder blev frataget basale borgerrettigheder, mens man én for én erobrede nabolandene.
 
Der var også danske journalister – avisernes udenlandske korrespondenter i Berlin, som især i begyndelsen skrev lige ud, hvor imponerede de var af nazi-styret. For de korrespondenter, der befandt sig i Berlin, og som var kritiske mod styret, var det forbundet med betydelige risici at skrive negative historier. Sværest blev forholdene for korrespondenterne under krigen, da det også blev farligt at opholde sig i den tyske rigshovedstad under de allieredes bombardementer.
 
I bogen »sidste nyt fra Berlin« fortæller film- og mediehistoriker Lars-Martin Sørensen historien om dansk presses dækning af Nazityskland fra det opstod med Hitlers magtovertagelse i 1933 frem til kapitulationen i maj 1945.
 
 

See omnystudio.com/listener for privacy information.

See omnystudio.com/listener for privacy information.

Hitlers Æselører: Sidste nyt fra Berlin

Danmark havde længe stor succes med sin neutrale udenrigspolitik, hvor man
slap for at blive inddraget i Første Verdenskrig. Det skete ved at føre en politik,
der tog stort hensyn til nabolandets Tysklands krav. Den såkaldte ”Tyskerkurs”.
I foråret 1939 forsøgte de danske politikere sig derfor igen med den gamle
succesfulde drejebog, og førte derfor omtrent den samme neutralitetspolitik
overfor det stadigt mere aggressive Nazityskland og dens voksende
krigsmaskine.
 
Fordi man delte grænse med landet blev Danmark igen nødt til at være mere
lydhør overfor Tysklands krav sammenlignet med kravene fra Storbritannien,
som politikerne herhjemme ellers nærede langt større politiske sympatier for,
men hvor den nye marineminister Churchill skærpede kursen overfor de
neutrale lande.
 
Derfor var de danske politikere egentlig mere bekymret for, at briterne snarere
end tyskerne, eksempelvis med flådeoperationer i danske farvande ville bringe
neutralitetspolitikken i fare.

De danske politikere herunder regeringen med den radikale udenrigsminister P.
Munch i spidsen var så fast besluttede på at fastholde neutralitetspolitikken, at
de derfor til det sidste havde meget svært ved at tro på de efterretninger, der i
begyndelsen af april 1940 tilflød regeringen, at tyskerne nu var på vej til at
besætte landet.

I programmet medvirker historiker, seniorforsker og arkivar ved Rigsarkivet
Steen Andersen, der har udgivet bogen ”Der er intet foruroligende for Danmark”
– Danmark mellem stormagterne frem mod 9. April 1940”.

See omnystudio.com/listener for privacy information.

See omnystudio.com/listener for privacy information.

Neutralitetens sammenbrud

Omkring 400 danskere blev i årene fra 1943 og frem til nogle dage efter befrielsen i maj 1945 likvideret af modstandsbevægelsen. Fra begyndelsen var drabene omdiskuterede og skabte stor debat. Modstandsbevægelsens egne folk selv gjorde i årene efter krigen alt for, at drabene nogensinde blev opklaret af politiet. Det skete til stor frustration fra de likvideredes pårørende, der ikke kunne få noget nærmere at vide, hvorfor deres kære skulle dø. Modstandsbevægelsens repræsentanter som Frode Jakobsen hævdede, at drabene i næsten alle tilfælde var ”en krigshandling” med det formål at forsvare modstandsbevægelsen mod stikkere, der angav sabotører til det tyske politi Gestapo. Derfor måtte de efterladte og det genetablerede retssamfund sidenhen acceptere, at der ikke skete nogen efterforskning fra myndighedernes side. Men hvem gav egentlig ordre til drabene? Blev der foretaget forudgående undersøgelser før dødsdommene blev udstedt eller tog de enkelte modstandsfolk selv beslutning om, hvem som skulle dø? Fandtes der i øvrigt andre motiver end modstandskamp, når nogen måtte lade livet? Disse centrale spørgsmål behandlede forfatteren og journalisten Peter Øvig Knudsen i sin bog ”Efter Drabet” for 20 år siden, hvor han også nåede at få interview med nogle af de overlevende centrale modstandsfolk, der var med til at foretage likvideringerne. Peter Øvig Knudsen er gæst i denne udgave af Hitlers Æselører.

See omnystudio.com/listener for privacy information.

See omnystudio.com/listener for privacy information.

Modstandsbevægelsens likvideringer

Lyt når som helst, hvor som helst

Other podcasts you might like ...