App Store

Google Play

DK - Details page - Device banner - 894x1036

Nyd den ubegrænsede adgang til tusindvis af spændende e- og lydbøger - helt gratis

Lyt når som helst, hvor som helst 

Berlingske

Det er over 75 år siden, Danmark blev befriet 5. maj 1945, men interessen er bestemt ikke aftagende. Der udkommer stadigt flere bøger om Anden Verdenskrig, og de går som varmt brød. Interessen for de seks skæbnesvangre år vil simpelthen ikke dø. Siden 2015 har Jarl Cordua givet sit bidrag til de mange interesserede lyttere, unge som gamle, mænd som kvinder med programrækken »Hitlers Æselører«. I hver udsendelse har Cordua en forfatter til en aktuel eller vigtig bog om Anden Verdenskrig i studiet, og sammen kaster de lys på alt fra besættelsestidens Danmark, krigen på Østfronten, slagduellerne på verdenshavene, krigen i Stillehavsregionen, i Middelhavet og andre steder. Perspektiverne skifter fra program til program, men det handler altid om den mest blodige konflikt og hidtil største tragedie i menneskehedens historie

Hitlers Æselører

Mere end 100.000 fanger fra flere nationer herunder Danmark blev i årene 1938-1945 indsat i KZ-lejren Neuengamme, der lå syd for Hamborg. Ca. 55.000 omkom, blev slidt og sultet i ihjel eller myrdet. En stor del af de 6.000 danskere, der kom i tyske fangelejre sad i Neuengamme eller dens tilhørende lejre i kortere eller længere tid. Den grufulde historie om KZ-lejren er beskrevet af cand. mag i tysk Peter Langwithz Smith i bogen ”Neuengamme Koncentrationslejren 1938-1945”, der er udkommet på Informations forlag.
 

See omnystudio.com/listener for privacy information.

Konzentrationslejren ”Neuengamme”.

Kampen om højdedragene ved Monte Cassino mellem Napoli og Rom hører til blandt de mest mytiske slag under Anden Verdenskrig.
 
Gennem fem måneder og fire blodige slag forhindrede de tyske styrker her de allierede styrker i at rykke frem mod Rom. Undervejs forsøgte de allierede også at omgå tyskerne i flanken med invasionen ved Anzio lige syd for Rom.
 
Cassino-slagene har siden været omdiskuterede ikke mindst på grund af bombningen af benediktinerklostret på Monte Cassino, der lagde det i ruiner og kostede 230 civile italienere livet.
 
Det er også et slag, hvor især de polske styrker vandt et ry for tapperhed, som stadig har stor betydning for den polske nations selvforståelse som trofast kæmpende allieret under 2. verdenskrig. 
 
I programmet medvirker historiker og rigsarkivar Steen Andersen, og vi tager udgangspunkt i den britiske historier og forfatter James Hollands bog: ”Cassino ’44” med undertitlen ”Fem måneder i helvede i Italien”.
 
 

See omnystudio.com/listener for privacy information.

Monte Cassino 1944

262 danskere heraf 37 kvinder meldte sig til de allierede flystyrker under krigen. De fleste til Royal Air Force, mange til det norske luftvåben og andre til det canadiske luftvåben. Cirka halvdelen blev på jorden, mens resten 128 kæmpede som bl.a. jagerpiloter eller som del af besætningen i de bombemaskiner, der forsøgte at ødelægge Tysklands krigsindustri og blødgøre tyskernes moral. Der var også danskere, der deltog i luftoperationer i Stillehavskrigen og i krigen om Atlanten. I bogen ”Britains victory – Denmarks freedom” fortæller den danske forfatter Mikkel Plannthin historien om de danske frivillige i de allieredes flystyrker under den 2. verdenskrig. Bogen er udkommet på engelsk på forlaget Fonthill.
 
 
 

See omnystudio.com/listener for privacy information.

Danske allierede piloter

Jagten på lommeslagsskibet og sænkningen af det tyske lommeslagsskib ”Graf Spee” i Plata-floden, skudduellerne i Nordatlanten der førte til pulveriseringen af briternes ”mighty” Hood og efterfølgende sænkning af slagskibet ”Bismarck” er blandt nogle af de kampe til søs, som beskrives i en ny bog ”Kampen om Oceanerne – Krigen til Søs 1939-1945” af den engelske forfatter Jeremy Harwood. Bogen er udkommet på Turbine-forlaget og oversat af Ove Hermansen. I selskab med kommandør Poul Grooss, som i mange år var militærhistoriker på forsvarsakademiet og tidligere i sin karriere også underviste i søkrig på Søværnets Officersskole, fokuserer vi i programmet på de nævnte søslag i Atlanten og yderligere to andre søslag mellem briterne og italienerne i Middelhavet.
 

See omnystudio.com/listener for privacy information.

Kampen om oceanerne

500 frivillige danskere deltog i Den Spanske Borgerkrig, der rasede i to et halvt år fra 1936 til 1939 og som kostede mere end 600.000 mennesker livet. En krig, som på mange måder blev en prolog for 2. Verdenskrig og en stedfortræderkrig mellem især Sovjetunionen og Adolf Hitlers Nazityskland. I bogen ”De glemtes hær” fortæller historiker og forfatter Morten Møller de danske Spaniensfrivilliges historier. Og det er en noget mere nuanceret fortælling end den heltemyte, som især danske kommunister allerede under borgerkrigen byggede op om de frivilliges indsats. Mindst 125 danskere mistede livet i De Internationale Brigader, hvor de blev indsat ved fronterne ved Madrid og Ebro-floden og under barske forhold måtte kæmpe hårdt, indædt og selvopofrende for den spanske republik mod overmagten fra general Francos oprørere.

See omnystudio.com/listener for privacy information.

Danskere i Den Spanske Borgerkrig

Titusinder af især unge danske kvinder havde forhold til mænd i den tyske værnemagt, der i fem år besatte Danmark. Det resulterede i mere end 10.000 børn, hvor mange voksede op med de problemer, som det gav i et samfund, hvor ikke alle havde nemt ved at tilgive, at børnenes mødre havde haft seksuelle forhold til tyskere. Kvinderne betalte tit en høj pris allerede under krigen, hvor landsmænd vendte dem ryggen, diskriminerede dem på alle måder, hvis ikke de blev overfaldet og klippet af danske mænd, der så det som det ultimative landsforræderi, når danske kvinder i bogstaveligste forstand lå i med fjenden. I bogen ”Tyskerpiger – under besættelse og retsopgør” fra 1994, der fornylig blev genudgivet på forlaget Gyldendal fortæller professor i historie ved Roskilde Universitet Anette Warring historien om de danske kvinder, der under 2. verdenskrig blev kærester med tyske soldater.

See omnystudio.com/listener for privacy information.

Tyskerpiger

Den tyske værnemagts overkommando udgav bladet ”Signal”, der udkom på dansk allerede kort tid efter besættelsen af Danmark den 9. april 1940 og næsten helt frem til krigens afslutning. Hensigten var at overbevise et dansk publikum om, hvor militært, teknisk, og kulturelt overlegen Tyskland var.

I 2017 udkom bogen ”Signal – et nazistisk propagandablad i Danmark 1940-45”på forlaget Turbine skrevet af historikeren Mona Jensen, der fortæller historien om bladet, der var forbløffende moderne og forførende i sit visuelle udtryk og samtidigt relativt neddæmpet i sin retorik. Formålet var naturligvis at bibringe læseren et glansbillede af Nazityskland, der i sagens natur slet ikke stod mål med realiteterne herunder de talrige forbrydelser mod menneskeheden, som nazisterne konsekvent begik.

See omnystudio.com/listener for privacy information.

Signal - et tysk propagandablad på dansk

Den 20. maj 1941 sprang en hel division tyske faldskærmstropper ud over den sydlige græske Middelhavsø Kreta, der på dette tidspunkt var forsvaret af britiske, australske, newzealandske og græske styrker. Tyskerne mødte meget hård modstand, hvilket kostede den hidtil så succesfulde tyske krigsmaskine uforholdsmæssigt meget blod, og kun en inkompetent ledelse af de allierede forsvarsstyrker på øen forhindrede den totale fiasko.
Tyskerne var foregangsland i brugen af faldskærmstropper og ikke mindst af svævefly, som ingen andre lande gjorde brug af på det her tidspunkt i krigshistorien.
Kreta er hidtil den eneste ø i krigshistorien, der alene er erobret fra luften ved hjælp af faldskærmstropper. 
Slaget er skildret i den britiske militærhistoriker Antony Beevors bog ”Kreta”. 
I udsendelsen medvirker major Niels Klingenberg Vistisen.

See omnystudio.com/listener for privacy information.

Slaget om Kreta 1941

Topnazisten Hermann Göring mødte under Nürnberg-processen i 1945-46 den unge amerikanske psykiater Dr. Douglas Kelly, der udviklede et tæt forhold. 

Kelly, som havde arbejdet med krigstraumatiserede soldater, blev sat i spidsen for en række psykiatere, der forsøge diagnosticere sig frem til ondskaben. Det skete ved at interviewe og udsætte Göring og hele rækken af overlevende topnazister som Joachim von Ribbentrop, Karl Dönitz, Robert Ley, Rudolf Hess, Alfred Rosenberg, Wilhelm Keitel mfl., der sad indespærret, for en række psykologiske tests. Det endte dog med, at de næsten alle måtte betale den højeste pris for deres krigsforbrydelser. Var der et fællestræk hos topnazisterne? Hvordan kunne de overtage magten i Tyskland? Hvad karakteriserede dem? Hvorfor handlede de, som de gjorde, og hvordan kunne det føre til, at millioner af mennesker måtte dø under 2. verdenskrig? 

I programmet medvirker historiker og journalist Ole Steen Hansen, der har oversat bogen ”Nazisten og Psykiateren”, skrevet af den amerikanske journalist Jack El-Hai.

See omnystudio.com/listener for privacy information.

Hermann Göring i Nürnberg

Treblinka var en udryddelseslejr, der med 900.000 ofre kun er overgået af Auschwitz II. Dermed blev lejren største gerningssted for nazisternes folkemord på jøderne under 2. verdenskrig. Treblinkas kommandant var østrigeren Franz Stangl, der i årene forinden også havde deltaget i nazisternes såkaldte ”medlidenhedsdrab” på mindst 70.000 handicappede tyske borgere.
 
Efter krigen undslap Stangl fra fængsel med hjælp fra den nazistisk-indstillede østrigske katolske biskop Alois Hudal. Han opholdt sig i 20 år i Brasilien indtil han 1967, hvor han blev udleveret til Vesttyskland til anklagemyndigheden og en dom på livsvarigt fængsel. Stangl er omdiskuteret, fordi han – i modsætning til sine underordnede - ikke selv opførte sig brutalt, primitivt og sadistisk som mange af hans underordnede gjorde. Dem, der mødte Stangl, beskriver ham som en effektiv og kedelig skrivebordsmorder, der mest af alt var optaget af at løse sin opgave til de nazistiske chefers tilfredsstillelse.
 
I programmet medvirker holocaust-arkæolog Anders Otte Steensager, der er forfatter til den første bog om Franz Stangl. Bogen udkom i 2020.

See omnystudio.com/listener for privacy information.

See omnystudio.com/listener for privacy information.

Stangl - lejrkommandant i Treblinka

Det kom til et retsopgør med de danskere, der under besættelsen havde samarbejdet med tyskerne blandt andet ved at gå i tysk krigstjeneste. 13.521 danskere fik i tiden efter befrielsen i 1945 en dom og blev således stemplet som landsforrædere, der i årene derefter udelukkede dem fra dele af det danske samfund.

Dette kainsmærke følte mange af landsforrædernes børn – op mod 40.000 – at de også måtte bære. I al fald levede de med skammen over og konsekvenserne af deres forældres valg og gerninger under krigen.
I bogen ”Landsforrædernes børn – skam og fortrængning - besættelsen 1940-45” fortæller antropolog Anne-Marie Christensen, som selv er barnebarn af en landsforræder, disse børns historie og om den fordømmelse og de ydmygelser, der kunne følge med ved at være barn af en landsforræder. 

See omnystudio.com/listener for privacy information.

Landsforrædernes børn

Lyt når som helst, hvor som helst

Other podcasts you might like ...