App Store

Google Play

DK - Details page - Device banner - 894x1036

Nyd den ubegrænsede adgang til tusindvis af spændende e- og lydbøger - helt gratis

Lyt når som helst, hvor som helst 

Berlingske

Det er over 75 år siden, Danmark blev befriet 5. maj 1945, men interessen er bestemt ikke aftagende. Der udkommer stadigt flere bøger om Anden Verdenskrig, og de går som varmt brød. Interessen for de seks skæbnesvangre år vil simpelthen ikke dø. Siden 2015 har Jarl Cordua givet sit bidrag til de mange interesserede lyttere, unge som gamle, mænd som kvinder med programrækken »Hitlers Æselører«. I hver udsendelse har Cordua en forfatter til en aktuel eller vigtig bog om Anden Verdenskrig i studiet, og sammen kaster de lys på alt fra besættelsestidens Danmark, krigen på Østfronten, slagduellerne på verdenshavene, krigen i Stillehavsregionen, i Middelhavet og andre steder. Perspektiverne skifter fra program til program, men det handler altid om den mest blodige konflikt og hidtil største tragedie i menneskehedens historie

Hitlers Æselører

Mere end 100.000 fanger fra flere nationer herunder Danmark blev i årene 1938-1945 indsat i KZ-lejren Neuengamme, der lå syd for Hamborg. Ca. 55.000 omkom, blev slidt og sultet i ihjel eller myrdet. En stor del af de 6.000 danskere, der kom i tyske fangelejre sad i Neuengamme eller dens tilhørende lejre i kortere eller længere tid. Den grufulde historie om KZ-lejren er beskrevet af cand. mag i tysk Peter Langwithz Smith i bogen ”Neuengamme Koncentrationslejren 1938-1945”, der er udkommet på Informations forlag.
 

See omnystudio.com/listener for privacy information.

Konzentrationslejren ”Neuengamme”.

262 danskere heraf 37 kvinder meldte sig til de allierede flystyrker under krigen. De fleste til Royal Air Force, mange til det norske luftvåben og andre til det canadiske luftvåben. Cirka halvdelen blev på jorden, mens resten 128 kæmpede som bl.a. jagerpiloter eller som del af besætningen i de bombemaskiner, der forsøgte at ødelægge Tysklands krigsindustri og blødgøre tyskernes moral. Der var også danskere, der deltog i luftoperationer i Stillehavskrigen og i krigen om Atlanten. I bogen ”Britains victory – Denmarks freedom” fortæller den danske forfatter Mikkel Plannthin historien om de danske frivillige i de allieredes flystyrker under den 2. verdenskrig. Bogen er udkommet på engelsk på forlaget Fonthill.
 
 
 

See omnystudio.com/listener for privacy information.

Danske allierede piloter

Jagten på lommeslagsskibet og sænkningen af det tyske lommeslagsskib ”Graf Spee” i Plata-floden, skudduellerne i Nordatlanten der førte til pulveriseringen af briternes ”mighty” Hood og efterfølgende sænkning af slagskibet ”Bismarck” er blandt nogle af de kampe til søs, som beskrives i en ny bog ”Kampen om Oceanerne – Krigen til Søs 1939-1945” af den engelske forfatter Jeremy Harwood. Bogen er udkommet på Turbine-forlaget og oversat af Ove Hermansen. I selskab med kommandør Poul Grooss, som i mange år var militærhistoriker på forsvarsakademiet og tidligere i sin karriere også underviste i søkrig på Søværnets Officersskole, fokuserer vi i programmet på de nævnte søslag i Atlanten og yderligere to andre søslag mellem briterne og italienerne i Middelhavet.
 

See omnystudio.com/listener for privacy information.

Kampen om oceanerne

Den 20. maj 1941 sprang en hel division tyske faldskærmstropper ud over den sydlige græske Middelhavsø Kreta, der på dette tidspunkt var forsvaret af britiske, australske, newzealandske og græske styrker. Tyskerne mødte meget hård modstand, hvilket kostede den hidtil så succesfulde tyske krigsmaskine uforholdsmæssigt meget blod, og kun en inkompetent ledelse af de allierede forsvarsstyrker på øen forhindrede den totale fiasko.
Tyskerne var foregangsland i brugen af faldskærmstropper og ikke mindst af svævefly, som ingen andre lande gjorde brug af på det her tidspunkt i krigshistorien.
Kreta er hidtil den eneste ø i krigshistorien, der alene er erobret fra luften ved hjælp af faldskærmstropper. 
Slaget er skildret i den britiske militærhistoriker Antony Beevors bog ”Kreta”. 
I udsendelsen medvirker major Niels Klingenberg Vistisen.

See omnystudio.com/listener for privacy information.

Slaget om Kreta 1941

Topnazisten Hermann Göring mødte under Nürnberg-processen i 1945-46 den unge amerikanske psykiater Dr. Douglas Kelly, der udviklede et tæt forhold. 

Kelly, som havde arbejdet med krigstraumatiserede soldater, blev sat i spidsen for en række psykiatere, der forsøge diagnosticere sig frem til ondskaben. Det skete ved at interviewe og udsætte Göring og hele rækken af overlevende topnazister som Joachim von Ribbentrop, Karl Dönitz, Robert Ley, Rudolf Hess, Alfred Rosenberg, Wilhelm Keitel mfl., der sad indespærret, for en række psykologiske tests. Det endte dog med, at de næsten alle måtte betale den højeste pris for deres krigsforbrydelser. Var der et fællestræk hos topnazisterne? Hvordan kunne de overtage magten i Tyskland? Hvad karakteriserede dem? Hvorfor handlede de, som de gjorde, og hvordan kunne det føre til, at millioner af mennesker måtte dø under 2. verdenskrig? 

I programmet medvirker historiker og journalist Ole Steen Hansen, der har oversat bogen ”Nazisten og Psykiateren”, skrevet af den amerikanske journalist Jack El-Hai.

See omnystudio.com/listener for privacy information.

Hermann Göring i Nürnberg

Treblinka var en udryddelseslejr, der med 900.000 ofre kun er overgået af Auschwitz II. Dermed blev lejren største gerningssted for nazisternes folkemord på jøderne under 2. verdenskrig. Treblinkas kommandant var østrigeren Franz Stangl, der i årene forinden også havde deltaget i nazisternes såkaldte ”medlidenhedsdrab” på mindst 70.000 handicappede tyske borgere.
 
Efter krigen undslap Stangl fra fængsel med hjælp fra den nazistisk-indstillede østrigske katolske biskop Alois Hudal. Han opholdt sig i 20 år i Brasilien indtil han 1967, hvor han blev udleveret til Vesttyskland til anklagemyndigheden og en dom på livsvarigt fængsel. Stangl er omdiskuteret, fordi han – i modsætning til sine underordnede - ikke selv opførte sig brutalt, primitivt og sadistisk som mange af hans underordnede gjorde. Dem, der mødte Stangl, beskriver ham som en effektiv og kedelig skrivebordsmorder, der mest af alt var optaget af at løse sin opgave til de nazistiske chefers tilfredsstillelse.
 
I programmet medvirker holocaust-arkæolog Anders Otte Steensager, der er forfatter til den første bog om Franz Stangl. Bogen udkom i 2020.

See omnystudio.com/listener for privacy information.

See omnystudio.com/listener for privacy information.

Stangl - lejrkommandant i Treblinka

En gruppe unge danske nazister fra Lolland udgjorde grundstammen i en lille terrorgruppe, der var aktiv i den politiløsetid fra efteråret 1944 og frem til befrielsen i maj 1945.
 
Schiølergruppen blev ledet af to østfrontfrivillige, som oprindeligt fik til opgave af Tysklands militære kontraspionage Abwehr om at forberede sabotageaktioner efter en tysk kapitulation i Danmark. Ventetiden brugte gruppen dog hovedsageligt på at hjælpe den tyske besættelsesmagt og bistå det berygtede HIPO-korps med at optrevle modstandsbevægelsen i København. Omkring 120 danske modstandsfolk blev arresteret i det halve år, hvor Schiølergruppen virkede.
 
Gruppen var dertil hensynsløs i sit arbejde og likviderede både modstandsfolk, som man antraf og andre eksempelvis egne medlemmer, som kunne udgøre en sikkerhedsrisiko. Ofte var likvideringerne ikke planlagte, men formentlig motiveret alene af hævn over den modstandsbevægelse, der på samme tid likviderede nazistiske meningsfæller og kolleger. Gruppen planlagde et egentligt terrorattentat og forsøgte også at myrde en dansk minister.
 
I programmet medvirker historiker Lasse Bruun Jonassen, der er medforfatter til en bog om ”Schiøler-gruppen”, der udkom tilbage i 2012.

See omnystudio.com/listener for privacy information.

Schiøler-gruppen – nazistiske terrorister 1944-45

Risikoen for at dø i kamp var ganske betydelig, hvis man var en del af de amerikanske kampvognsstyrker under de allieredes fremrykning i Vesteuropa fra sommeren 1944 og frem mod Nazitysklands kapitulation i maj 1945. Det var i denne periode, at den legendariske 3. panserdivision (3rd Armoured Division) vandt sit ry for sit heltemod, idet divisionens M4 Sherman-kampvogne kørte forrest under fremrykningen frem mod Tyskland, og blev kendt som ”Spearhead” (Spydspids). Undervejs blev den udsat for tyskernes formidable kampvogne som Panther V (G) og Tiger og lettere våben mod panser såsom Panzerfaust. Ingen division mistede flere mænd på Vestfronten end netop den 3. panserdivision.
 
Èn kampvogn fra Spearhead-enhederne blev foreviget i en berømt kortfilm, der dokumenterede et mindre panser-slag, og som udspillede sig tæt på Kölns domkirke i marts 1945. Skytten på den nye M26 Pershing-kampvogn ”Eagle”, der ødelagde de to sidste tyske kampvogne i slaget om byen, var den kun 21-årige korporal Clarence Smoyer fra Pennsylvania. Han skulle vente næsten 75 år på at få tapperhedsmedaljen bronze-stjernen ved 2. verdenskrigsmonumentet i Washington. Det skete formentlig kun, fordi den amerikanske militærhistoriker Adam Makos i 2019 i bogen ”Spearhead” fortalte historien om Smoyer og hans kampvognsbesætnings barske oplevelser fra kampene i Nordfrankrig til det sidste omringelses-slag om Ruhr-distriktet.
 
I programmet medvirker historiker, forfatter og rigsarkivar Steen Andersen, hvor vi taler om bogen og de tyske og amerikanske kampvogne under kampene i Vesteuropa.

See omnystudio.com/listener for privacy information.

”Spydspids” – en amerikansk kampvogn i Vesteuropa 1944-1945

Det var helt overvejende mænd, der udkæmpede den 2. Verdenskrig, men både i og udenfor Danmark, der gav kvinder også et nap med, hvor de kunne, og nogle leverede også meget store og vigtige indsatser. Både i modstandsarbejdet, men også i udlandet som organisatorer, flyvere eller som krigssejlere. Især de yngre kvinder forblev iagttagere af en krig, der kom til at fylde hele deres ungdomsliv. Og så var der de kvinder, der stod tilbage med små børn, fordi fædrene var taget af Gestapo og aldrig kom hjem fra koncentrationslejrene i Tyskland. Endelig var der de kvinder, der hjalp tyskerne eller på anden vis var forbundet med besættelsesmagten.
 
Journalist Helle Juhl skildrer i en ny bog ”krig & kvindeliv” femten meget forskellige kvinders liv under krigen. Hun medvirker i programmet, hvor vi generelt kommer omkring, hvordan danske kvinders tilværelse formede sig i disse skæbnesvangre år. Vi dykker også ned i flere af de portrætteredes liv under krigen, hvad de udrettede, og vi ser på, hvordan det siden kom til at gå dem.
 
 
 

See omnystudio.com/listener for privacy information.

Kvinderne og krigen

To af 2. verdenskrigs mest vellykkede specialoperationer var det tyske angreb på fortet Eben-Emael i 1940 og den britiske Operation Chariot i 1942 ved St. Nazaire.
 
 
 
I maj 1940 foretog tyske elitefaldskærmstropper et angreb på fortet Eben-Emael i Belgien. Ved brug af svævefly og overlegen ildstøtte fra luften lykkedes det tyskerne at overrumple det stærkt befæstede fort, som ellers blev anset for uindtageligt. Operationen var banebrydende og demonstrerede en ny form for krigsførelse, der kombinerede hastighed, overraskelse og innovation.
 
 
 
Historien er den ene af to i bogen "Den som vover" skrevet af historiker Martin A. Husted, som også dykker ned i en anden af krigens dristige specialoperationer, nemlig briternes Operation Chariot i marts 1942. Dette var et vovet angreb på den tyskbesatte havn i St. Nazaire i Frankrig.
 
 
 
Ved at ofre et ældre destroyerskib, HMS Campbeltown, fyldt med sprængstof, lykkedes det britiske styrker at ødelægge havnens vigtigste tørdok. Dette forhindrede de tyske slagskibe, især Tirpitz, i at få adgang til afgørende reparationsfaciliteter i Atlanterhavet.
 
 
 
Martin A. Husted medvirker i udsendelsen, hvor vi drøfter de taktiske overvejelser, planlægningen, de involverede styrker og de strategiske konsekvenser af operationerne.

See omnystudio.com/listener for privacy information.

Angrebet på Eben-Emael 1940 og Operation Charicot 1942

Tyske marinesoldater forsøgte ad flere omgange under den Anden Verdenskrig at etablere vejrstationer i Nordøstgrønland. Det mest succesfulde forsøg fandt sted i august 1942, hvor tyskerne oprettede vejrstationen Holzauge i Hansa-bugten. De blev imidlertid opdaget af danske patruljefolk i marts 1943, og det førte til flere træfninger, hvor en dansk patruljemand blev dræbt.
 
Tyskernes leder endte dog med at blive taget til fange, men skete det frivilligt? I årenes løb er historierne gået om, hvad der egentlig var foregået i form af fælles forståelse mellem de to mænd, fangstmanden Marius Jensen og den østrigske søofficer Hermann Ritter, inden de begge nåede frem i sikkerhed til byen Scoresbysund, der i dag hedder Ittoqqortoormiit.
 
I bogen ”Krigen i Nordøstgrønland” fortæller tidligere overlæge Jens Erik Schultz den sælsomme historie om den lille krig udkæmpet af ”verdens mindste hær”, bestående af grønlændere, nordmænd og danskere, der kørte på hundeslæder og var bevæbnet med jagtrifler. 
 
I programmet medvirker Schultz’ gode ven, forlægger, Nordøstgrønlands-kender samt forhenværende Siriuspatruljemand Peter Schmidt Mikkelsen.

See omnystudio.com/listener for privacy information.

Krigen i Nordøstgrønland

Lyt når som helst, hvor som helst

Other podcasts you might like ...