app_store_button

google_play_button

DK - Details page - Device banner - 894x1036

Nyd den ubegrænsede adgang til tusindvis af spændende e- og lydbøger - helt gratis

Lyt når som helst, hvor som helst 

Berlingske

Det er over 75 år siden, Danmark blev befriet 5. maj 1945, men interessen er bestemt ikke aftagende. Der udkommer stadigt flere bøger om Anden Verdenskrig, og de går som varmt brød. Interessen for de seks skæbnesvangre år vil simpelthen ikke dø. Siden 2015 har Jarl Cordua givet sit bidrag til de mange interesserede lyttere, unge som gamle, mænd som kvinder med programrækken »Hitlers Æselører«. I hver udsendelse har Cordua en forfatter til en aktuel eller vigtig bog om Anden Verdenskrig i studiet, og sammen kaster de lys på alt fra besættelsestidens Danmark, krigen på Østfronten, slagduellerne på verdenshavene, krigen i Stillehavsregionen, i Middelhavet og andre steder. Perspektiverne skifter fra program til program, men det handler altid om den mest blodige konflikt og hidtil største tragedie i menneskehedens historie

Hitlers Æselører

Nazisterne havde ved magtovertagelsen i Tyskland i 1933 afskaffet fri meningsudveksling og de frie og uafhængige medier. Alligevel var de fortsat interesserede i at kende til, hvad befolkningen egentlig mente om Hitler selv, og hvilke forhåbninger, de mon havde til krigens gang.
 
Derfor udarbejdede sikkerhedsorganisationen SD under SS i krigsårene aktuelle hemmelige rapporter, der kondenserede folkeopinionen ud fra, hvad 30.000 informanter overhørte i sporvogne, på gadehjørner og i personlige samtaler.
 
En af modtagerne var rigspropagandaminister Joseph Goebbels, der aktivt benyttede rapporterne til at finjustere propagandaen, så den ikke fremstod fuldstændig utroværdig overfor befolkningen og var i nogenlunde samklang med folkets mening. For den var nazisterne nemlig ikke helt ligeglade med.
 
I programmet medvirker forfatter Peter Harmsen, der i bogen ”Det Tredje Riges øjne og øren” beskriver rapporternes særdeles interessante og i blandt overraskende indhold.

See omnystudio.com/listener for privacy information.

Hvad mente tyskerne under krigen?

Fra 1938 og frem meldte omkring 6000 danskere sig frivilligt til Waffen-SS, hvoraf en tredjedel omkom. De fleste af disse kom til at gøre tjeneste i Frikorps Danmark, der blev oprettet i 1942. De danske frivillige kom både før, men også siden til SS-enhederne division Nordland, Totenkopf og Wiking, der blev indsat på Østfronten, hvor de blev involveret i en hidtil uset brutal udryddelseskrig.
 
Tjenesten i SS indebar også, at de frivillige stod til rådighed for medvirken til partisanbekæmpelse på Balkan, nazistiske drabskommandoer og vagttjeneste i koncentrationslejre.
 
Flertallet af de frivillige havde baggrund i det danske nazistiske parti, DNSAP, som aktivt støttede de danske soldater på østfronten.
 
1500 tysksindede danskere i Sønderjylland meldte sig også frivilligt til krigstjeneste, men de kom hovedsageligt til at gøre tjeneste i den tyske værnemagts enheder.
 
I en ny bog ”Nazismens Danske Soldater” fortæller de tre historikere Claus Bundgaard Christensen, Niels Bo Poulsen og Peter Scharff Smidth med nye kilder og ny igen forskning igen historien om de danske SS-frivillige. En bog, der bygger på deres tidligere roste værk ”Under Hagekors og Dannebrog” fra 1998.
 
I udsendelsen medvirker Niels Bo Poulsen og Peter Scharff Smidth.

See omnystudio.com/listener for privacy information.

Danskerne i Waffen-SS

Mindst 40 danskere deltog på forskellig vis i folkemordet på jøderne og i massedrabene på andre civile, som fulgte i kølvandet på Nazitysklands angreb på Sovjetunionen i juni 1941.
 
Det fremgår af bogen ”Hitlers dødsgrupper 2 – De Danske Bødler”, der er skrevet af historiker Simon Schultz van Engeland. Han har dykket ned i personalemapper hos SS for at finde ud, hvem danskerne var, og hvilke krigsforbrydelser, som de konkret medvirkede i.
 
Typisk var der tale om overbeviste nazister, der tidligt meldte sig frivilligt til Waffen-SS. Fordi de var for gamle til fronttjeneste, kom de så i stedet til det tyske ordenspoliti, ORPO, hvor de blandt andet blev brugt til at nedskyde ubevæbnede civile både mænd, kvinder og børn. De deltog også i den brutale krig mod partisaner i Hviderusland og i Kroatien, hvor flere af dem dog også selv blev dræbt.
 
I programmet medvirker Simon Schultz van Engeland.

See omnystudio.com/listener for privacy information.

Danskere i Hitlers dødsgrupper

Hvordan bringer man ofrene for nazismens forbrydelser under 2. verdenskrig i blivende erindring? En tysk kunstner fik for 30 år siden den enkle, men geniale idé at sætte såkaldte ”snublesten” ud for ofrenes bopæle, så de ikke undgår forbipasserendes opmærksomhed.
 
Idéen har siden bredt sig til 31 lande, hvor der nu er sat over 116.000 snublesten, herunder også til Danmark, hvor der snart er sat 200 sten i byer over hele landet.
 
 
 
I podcasten medvirker forfatteren Henriette Harris. der selv er frivillig i det danske snublestens-projekt. I en ny bog ”De var os” fortæller hun om manden bag, Gunther Demnig, og om hvordan han fik idéen.
 
 
 
Vi hører også om nogle af de danske ofre, der er sat snublesten for. Mange var jøder, men ikke udelukkende, da der også sat sten for danske modstandsfolk. Men hvad er egentlig betingelserne for at sætte snublesten? Sætter man dem kun for ofre, der omkom eller kan de overlevende også få en sten? Hvem finansierer snublestenene, og hvordan kan det være, at projektet enkelte steder også har mødt modstand? 
 
 
 
Vi kommer også rundt om jødernes skæbne i Norge, der blev meget hård og om jøderne i Berlin, der engang talte 160.000 personer. Endelig skal vi høre om, hvordan fascistlederen Mussolini behandlede de italienske jøder frem mod krigen, og hvad der siden blev deres tragiske skæbne.
 
 

See omnystudio.com/listener for privacy information.

De sætter snublesten for nazismens ofre

I den sidste del af Besættelsen blev 101 danskere henrettet af den tyske besættelsesmagt ved skydning i Ryvangen. Det var et område, der hidtil havde været øvelsesområde for Ingeniørtropperne ved Svanemøllens Kaserne. De henrettede blev sammen med andre faldne modstandsfolk begravet i stilhed nær henrettelsesstedet, men uden at de pårørende blev orienteret. Kort efter Befrielsen blev ligene fundet, gravet op og identificeret. Politikerne besluttede hurtigt at indrette en mindelund for de henrettede og de på anden vis faldne modstandsfolk. Mindelunden betragtes siden genbegravelsen den 29. august 1945 af modstandsfolkene som national helligdom. 
 
I en ny bog ”De Dødes Marker” fortæller de to forfattere, Anna Wagn og Kasper Them Larsen, der til daglig begge formidler beretninger fra og om Mindelunden, historien om unge to mænd, der begge endte deres liv foran en henrettelsespeloton i foråret 1945. Den ene hviler der fortsat, mens den anden efter at have hvilet i fem år i Det Store Gravfelt blev gravet op og genbegravet et andet sted. 
 
Begge forfattere medvirker i dette afsnit, hvor de også beretter historien om Mindelundens tilblivelse, og hvordan stedet i dag bliver brugt til at holde fortællingerne om modstandskampen og dets ofre i live for nye opvoksende generationer.

See omnystudio.com/listener for privacy information.

Retterstedet blev til Mindelunden

I krigens sidste dage blev 1400 sovjetiske, franske og belgiske krigsfanger fra tyske krigsfangelejre tvunget ombord på en flydepram under overvågning af deres tyske fangevogtere. Efter en farefuld færd over Østersøen strandede prammen med de hårdt prøvede, sultne og tørstige fanger på østsiden af Langeland. Kun få timer før Danmarks befrielse den 5. maj 1945 stod ø-samfundet dermed overfor en stor humanitær opgave, der kom til at vare de næste tre måneder.
 
 Hvordan forløb turen over Østersøen, hvor Royal Air Force bombede de tyske konvojsejladser? Hvordan kom det lokale hjælpearbejde igang med både at redde syge, sårede og udsultede krigsfanger og få dem på fode igen? Efterlod det spor hos eftertiden, da fangerne rejste hjem?
 
Der var lokal en del bekymring for de sovjetiske fangers skæbne, når de vendte tilbage til Den Røde Hær, men hvordan kom det til at gå dem? Alt dette satte historiker Peter Krogsted Nielsen i 2022 sig for at undersøge med sin bog ”Strandingen – krigsfangerne på Langeland i sommeren 1945”.
 
Forfatteren medvirker i podcasten.

See omnystudio.com/listener for privacy information.

Krigsfanger strandede ved Langeland

En række danskere sad på første parket, da de tvunget af omstændighederne oplevede de allieredes systematiske bombning og ødelæggelse af Berlin fra efteråret 1943, der indvarslede Det Tredje Riges undergang. Under svære betingelser arbejdede danske diplomater og journalister for at informere hjemlige myndigheder og offentlighed om udbombede og kuede berlinernes stadigt sværere livsvilkår, selvom de som privilegerede udlændinge i rigshovedstaden samtidig selv nød særlige vilkår med hensyn til fødevare-leverancer og komfort. De slap dog ikke for at gå i beskyttelsesrum ligesom alle andre, når de allierede bombefly nærmede sig og bevidnede de rædsler, der fulgte bombningerne.
 
Samtidig søgte danskerne nære forbindelser med den tyske modstandsbevægelse, hvilket bragte dem i akut livsfare, da 20. juli-attentatet mod Hitler slog fejl. For efterfølgende indledte nazi-regimet en klapjagt på alle, der kunne sættes i forbindelse med attentatmændene, hvor straffen var en langsom og grusom død.
 
Det er temaet i denne podcast med historiker Tom Buk-Swienty, der er forfatter til bogen ”Berlin Brænder”.
 
 

See omnystudio.com/listener for privacy information.

Danske øjenvidner til Berlins ødelæggelse

Kampen om højdedragene ved Monte Cassino mellem Napoli og Rom hører til blandt de mest mytiske slag under Anden Verdenskrig.
 
Gennem fem måneder og fire blodige slag forhindrede de tyske styrker her de allierede styrker i at rykke frem mod Rom. Undervejs forsøgte de allierede også at omgå tyskerne i flanken med invasionen ved Anzio lige syd for Rom.
 
Cassino-slagene har siden været omdiskuterede ikke mindst på grund af bombningen af benediktinerklostret på Monte Cassino, der lagde det i ruiner og kostede 230 civile italienere livet.
 
Det er også et slag, hvor især de polske styrker vandt et ry for tapperhed, som stadig har stor betydning for den polske nations selvforståelse som trofast kæmpende allieret under 2. verdenskrig. 
 
I programmet medvirker historiker og rigsarkivar Steen Andersen, og vi tager udgangspunkt i den britiske historier og forfatter James Hollands bog: ”Cassino ’44” med undertitlen ”Fem måneder i helvede i Italien”.
 
 

See omnystudio.com/listener for privacy information.

Monte Cassino 1944

Ravensbrück var nazisternes KZ-lejr for kvindelige fanger. Den ligger 90 kilometer nord for Berlin. I årene 1939-1945 sad 123.000 kvinder i kortere eller længere tid, mens 28.000 døde i lejren.
39 danske kvinder og fem af deres børn oplevede også rædslerne i lejren, som indsatte i årene mellem 1943-1945. De fleste danske fanger kom hjem med De Hvide Busser i krigens sidste uger, men mærkede på krop og sjæl for livet.
Hvem var fangerne? Hvorfor kom de til Ravensbrück? Hvordan var livet i lejren under fangevogternes brutale regime med hårdt slavearbejde og en hverdag fyldt med sult og død?
 I programmet medvirker holocaust-arkæolog og forfatter, Anders Otte Steensager, der blandt andet er forfatter til bogen ”Kvinderne i Ravensbrück” med undertitlen ”Danske skæbner i en tysk kz-lejr”.

See omnystudio.com/listener for privacy information.

Ravensbrück – KZ-lejren for kvinder

Besættelsestidens største enkeltstående tragedie skete, da Royal Air Force den 21. marts 1945 fejlbombede den franske katolske pigeskole – Jeanne D’ Arc-Skolen – på Frederiksberg. 
 
86 børn og mere end 20 voksne mistede livet ved denne katastrofe, som rystede en ellers krigsvandt samtid.
 
I timerne efter bombningen kæmpede nonner, redningsfolk, fædre og tililende forbipasserende en kamp mod tiden, flammerne og under livsfarlige forhold for at redde hundredvis af overlevende ud af den ødelagte skole, hvor børn og lærere var indespærrede i kældre eller lå begravede i murbrokker under sammenstyrtede trapper. 
 
Tragedien denne dag kom i årene efter også til at påvirke både overlevendes og deres pårørendes tilværelse helt op til vores tid, hvor 80-årsdagen for katastrofen for nyligt blev markeret
 
I programmet medvirker forfatter og filminstruktør Martin Sundstrøm, der i en ny bog ”Katastrofen på den franske skole” fortæller historien som den blev oplevet af børn, nonner og redningsfolk.

Vært: Jarl Cordua

See omnystudio.com/listener for privacy information.

Hvad mente tyskerne under krigen?

Lyt når som helst, hvor som helst

Other podcasts you might like ...