App Store

Google Play

DK - Details page - Device banner - 894x1036

Nyd den ubegrænsede adgang til tusindvis af spændende e- og lydbøger - helt gratis

Lyt når som helst, hvor som helst 

Berlingske

Det er over 75 år siden, Danmark blev befriet 5. maj 1945, men interessen er bestemt ikke aftagende. Der udkommer stadigt flere bøger om Anden Verdenskrig, og de går som varmt brød. Interessen for de seks skæbnesvangre år vil simpelthen ikke dø. Siden 2015 har Jarl Cordua givet sit bidrag til de mange interesserede lyttere, unge som gamle, mænd som kvinder med programrækken »Hitlers Æselører«. I hver udsendelse har Cordua en forfatter til en aktuel eller vigtig bog om Anden Verdenskrig i studiet, og sammen kaster de lys på alt fra besættelsestidens Danmark, krigen på Østfronten, slagduellerne på verdenshavene, krigen i Stillehavsregionen, i Middelhavet og andre steder. Perspektiverne skifter fra program til program, men det handler altid om den mest blodige konflikt og hidtil største tragedie i menneskehedens historie

Hitlers Æselører

Det kom til et retsopgør med de danskere, der under besættelsen havde samarbejdet med tyskerne blandt andet ved at gå i tysk krigstjeneste. 13.521 danskere fik i tiden efter befrielsen i 1945 en dom og blev således stemplet som landsforrædere, der i årene derefter udelukkede dem fra dele af det danske samfund.

Dette kainsmærke følte mange af landsforrædernes børn – op mod 40.000 – at de også måtte bære. I al fald levede de med skammen over og konsekvenserne af deres forældres valg og gerninger under krigen.
I bogen ”Landsforrædernes børn – skam og fortrængning - besættelsen 1940-45” fortæller antropolog Anne-Marie Christensen, som selv er barnebarn af en landsforræder, disse børns historie og om den fordømmelse og de ydmygelser, der kunne følge med ved at være barn af en landsforræder. 

See omnystudio.com/listener for privacy information.

Landsforrædernes børn

Canada deltog fra begyndelsen af 2. verdenskrig i kampen mod Hitler, men landets store indsats især med befrielsen af Vesteuropa har i eftertiden dog stået lidt i skyggen af USAs og Storbritanniens bedrifter. Det var canadiske styrker, der foretog det fatale angreb på havnebyen Dieppe den 19. august 1942, der endte i en katastrofe, hvor også to danske krigsdeltagere blev dræbt. På selve D-dagen 6. juni 1944 gik 14.000 canadiere i land på Juno-stranden, og herfra var Canadas hær med i kampene i Normandiet, i befrielsen af kanalkysten, Belgien, Slaget om Schelde i Holland og i erobringen af Ruhr-distriktet frem til den tyske kapitulation i maj 1945. I næsten et år deltog to danskere - den bornholmske kvægavler John Andreasen og den københavnske sømand Niels Wiesnek – som indrulleret i canadisk krigstjeneste i alle de nævnte kampe frem mod sejren. Begge nedskrev deres krigsoplevelser, og de danner baggrund for bogen ”Under Fremmed Muld”, der i foråret 2023 udkom på forlaget Turbine. En af bogens forfattere, cand.mag. i historie, militærhistoriker og major af reserven Niels Klingenberg Vistesen medvirker i programmet, hvor vi taler om den canadiske krigsindsats og de to danske krigsdeltageres beretninger. 
 
 
 
 

See omnystudio.com/listener for privacy information.

Danskere i canadisk krigstjeneste

Om morgenen på selve dagen for Danmarks befrielse den 5. maj 1945 opdagede lokale beboere i det lille fiskerleje Klintholm Havn på Møn en ramponeret flodpram udenfor havnen. Prammens last viste sig at indeholde 345 udsultede, syge og døende fanger fra koncentrationslejren Stutthof nær Danzig, der havde været tvunget ud på en 11 dage lang flugt hen over Østersøen.
 
Pludselig stod det lille samfund med en kolossal humanitær opgave. Den krævede en hurtig og ikke ufarlig indsats fra myndighederne på Møn, læger & sygeplejersker og det lokale Røde Kors. Det handlede om at skaffe mad, tøj, medicin, lægebehandling og indkvartering før det var for sent. Hjælpeindsatsen kom snart på benene takket været lokale frivillige herunder modstandsbevægelsen, så flest mulige fanger kunne overleve og forhindre, at dødelige epidemier kunne bryde ud i lokalsamfundet.
 
Historien om denne store og vigtige indsats er blevet fortalt i bogen ”Skibet fra helvede” med underteksten ”Da Anden Verdenskrigs rædsler drev i land på Møn” af to forfattere, journalisterne Jesper Clemmensen og Thomas Albrektsen.
 
Det er en fortælling, der også kommer ind på flere af de polske fangers gribende personlige historier om, hvad de måtte udstå af grusomheder, før de endte på Møn i det befriede Danmark, hvor nogle af fangerne siden fortsatte deres liv.
 
I programmet medvirker Jesper Clemmensen.

See omnystudio.com/listener for privacy information.

KZ-fanger drev i land på Møn

”Flammen” – alias Bent Faurschou Hviid – er formentlig besættelsestidens mest legendariske og sagnomspundne frihedskæmper. Han blev kun 23 år og virkede i ca. et år som modstandsorganisationen Holger Danskes mest effektive likvidator dvs. han skød stikkere – eller rettere: Formodede stikkere.
 
Historierne om ”Flammen” er mange, og de mest farverige af dem blomstrede særligt i årene efter krigen, hvor der var et særligt stort behov for at berette om de danske helteskikkelser under modstandskampen, men hvad er egentlig sandhed og myte, når gælder likvidatoren med det farvede røde hår? Hvem var det egentlig, der stak Flammen og hans lige så legendariske makker ”Citronen” til Gestapo? Og endelig: Hvorfor skulle der gå 80 år før disse hemmeligheder kom for en dag?
 
Det spørgsmål svarer forfatteren Martin Q. Magnussen på i den første egentlige biografi om modstandsmanden med titlen ”Jagten på Flammen”, og han er gæst i programmet.

See omnystudio.com/listener for privacy information.

Sandheden om ”Flammen”

Med den tyske besættelse af Danmark den 9. april 1940 blev Grønland pludselig en del af den 2. verdenskrig. For hurtigt efter gik, der et magtspil mellem de senere allierede Storbritannien, Canada og USA i gang om, hvem der skulle beskytte verdens største ø, hvis tyskerne senere fik behov for at også at besætte den danske koloni.
 
Det stod klart, at det lille danske civile styre i Godthåb ikke magtede opgaven, da der var et totalt fravær af dansk militær tilstedeværelse i Grønland. Det hastede især med at få etableret et forsvar af minen ved Ivigtut, som udvandt kryolit til brug for aluminium-fremstilling og derfor var meget vigtig for den amerikanske flyproduktion.
 
Hvem skulle holde tyskerne væk fra Grønland og med hvilken begrundelse? For risikerede USA at blive et uheldigt forbillede for Japan, der også have kik på områder, som landet kunne besætte? Og hvad med det nye norske styre? Ville de med tysk accept igen gøre krav på Østgrønland?
 
I programmet medvirker forfatter Peter Harmsen, der har skrevet bogen ”Grønland i Krig – Spillet om Arktis 1939-1945”
 
 
 
 

See omnystudio.com/listener for privacy information.

Spillet om Grønland

Det var helt overvejende mænd, der udkæmpede den 2. Verdenskrig, men både i og udenfor Danmark, der gav kvinder også et nap med, hvor de kunne, og nogle leverede også meget store og vigtige indsatser. Både i modstandsarbejdet, men også i udlandet som organisatorer, flyvere eller som krigssejlere. Især de yngre kvinder forblev iagttagere af en krig, der kom til at fylde hele deres ungdomsliv. Og så var der de kvinder, der stod tilbage med små børn, fordi fædrene var taget af Gestapo og aldrig kom hjem fra koncentrationslejrene i Tyskland. Endelig var der de kvinder, der hjalp tyskerne eller på anden vis var forbundet med besættelsesmagten.
 
Journalist Helle Juhl skildrer i en ny bog ”krig & kvindeliv” femten meget forskellige kvinders liv under krigen. Hun medvirker i programmet, hvor vi generelt kommer omkring, hvordan danske kvinders tilværelse formede sig i disse skæbnesvangre år. Vi dykker også ned i flere af de portrætteredes liv under krigen, hvad de udrettede, og vi ser på, hvordan det siden kom til at gå dem.
 
 
 

See omnystudio.com/listener for privacy information.

Kvinderne og krigen

To af 2. verdenskrigs mest vellykkede specialoperationer var det tyske angreb på fortet Eben-Emael i 1940 og den britiske Operation Chariot i 1942 ved St. Nazaire.
 
 
 
I maj 1940 foretog tyske elitefaldskærmstropper et angreb på fortet Eben-Emael i Belgien. Ved brug af svævefly og overlegen ildstøtte fra luften lykkedes det tyskerne at overrumple det stærkt befæstede fort, som ellers blev anset for uindtageligt. Operationen var banebrydende og demonstrerede en ny form for krigsførelse, der kombinerede hastighed, overraskelse og innovation.
 
 
 
Historien er den ene af to i bogen "Den som vover" skrevet af historiker Martin A. Husted, som også dykker ned i en anden af krigens dristige specialoperationer, nemlig briternes Operation Chariot i marts 1942. Dette var et vovet angreb på den tyskbesatte havn i St. Nazaire i Frankrig.
 
 
 
Ved at ofre et ældre destroyerskib, HMS Campbeltown, fyldt med sprængstof, lykkedes det britiske styrker at ødelægge havnens vigtigste tørdok. Dette forhindrede de tyske slagskibe, især Tirpitz, i at få adgang til afgørende reparationsfaciliteter i Atlanterhavet.
 
 
 
Martin A. Husted medvirker i udsendelsen, hvor vi drøfter de taktiske overvejelser, planlægningen, de involverede styrker og de strategiske konsekvenser af operationerne.

See omnystudio.com/listener for privacy information.

Angrebet på Eben-Emael 1940 og Operation Charicot 1942

Besættelsestidens største enkeltstående tragedie skete, da Royal Air Force den 21. marts 1945 fejlbombede den franske katolske pigeskole – Jeanne D’ Arc-Skolen – på Frederiksberg. 
 
86 børn og mere end 20 voksne mistede livet ved denne katastrofe, som rystede en ellers krigsvandt samtid.
 
I timerne efter bombningen kæmpede nonner, redningsfolk, fædre og tililende forbipasserende en kamp mod tiden, flammerne og under livsfarlige forhold for at redde hundredvis af overlevende ud af den ødelagte skole, hvor børn og lærere var indespærrede i kældre eller lå begravede i murbrokker under sammenstyrtede trapper. 
 
Tragedien denne dag kom i årene efter også til at påvirke både overlevendes og deres pårørendes tilværelse helt op til vores tid, hvor 80-årsdagen for katastrofen for nyligt blev markeret
 
I programmet medvirker forfatter og filminstruktør Martin Sundstrøm, der i en ny bog ”Katastrofen på den franske skole” fortæller historien som den blev oplevet af børn, nonner og redningsfolk.

Vært: Jarl Cordua

See omnystudio.com/listener for privacy information.

Angrebet på Den Franske Skole

27 millioner sovjetborgere mistede livet under 2. Verdenskrig heraf var ca. 8,7 millioner soldater. Resten: 18,3 millioner var almindelige sovjetborgere, der gik til på grund som direkte eller indirekte ofre for krigshandlingerne for eksempel udbredt sultedød. 
I bogen ”Skæbnekamp - Den tysk-sovjetiske krig 1941-1945”, beskriver historikeren Niels Bo Poulsen, krigen set fra et primært sovjetisk perspektiv.

Det var ikke alene en krig mellem to ideologiske systemer. Det var en krig mellem folkeslag og en krig mellem to landes politiske eliter. En krig på liv eller død. Vind eller forsvind. En krig, der ellers begyndte med en fredelig samarbejdsalliance mellem to ærkefjender Nazityskland og det kommunistiske Sovjetunionen. I propagandaen endte blev det til en ”hellig krig” og en ”en fædrelandskrig”, hvor selv den af Stalin undertrykte kirke blev indkaldt til at velsigne kanonerne og hvor Gulaglejrene blev tømt for at fylde op i Den Røde Hærs frygteligt decimerede rækker. Krigen strammede også kravene til befolkningen, hvor det blev kriminaliseret at udeblive fra sit arbejde.

See omnystudio.com/listener for privacy information.

Sovjetunionens skæbnekamp

Den 9. august 1945 kl. lidt over 11 om formiddagen smed et amerikansk B-29 bombefly med navnet ”Bockscar” en atombombe af beriget plutonium-239 der detonerede over den sydlige japanske industriby Nagasaki. Bomben er den hidtil sidste, der er kastet i krigstid. Tre dage tidligere den 6. august havde amerikanerne kastet den første bombe over byen Hiroshima.
 
Bomben ”fatboy” detonerede i Nagasaki med en eksplosionskraft på 21.000 tons TNT og umiddelbart herefter blev 30.000 dræbt. Måneder senere opgjorde myndighederne antallet af omkomne i Nagasaki til 74.000 og dertil kom 75.000 sårede. Mange af dem fik frygtelige skader især brandsår, de som måtte leve med resten af livet. Men ikke alene blev de overlevende for bomben ramt på krop og sjæl. De måtte også leve med diskrimination i det japanske samfund som såkaldte ”Hibakusha”, de atombombe-ramte”, som mange japanerne gik en stor bue uden om.
 
I bogen ”Nagasaki” – livet efter Atomkrigen, der er udkommet på forlaget PRESSTO fortæller den amerikanske forfatter Susan Southardt Japans historie under og efter atombomberne gennem fem atombombeofre liv og beretninger. Vi taler om bogen med Flemming Ytzen, mangeårig journalist og Asienkorrespondent på dagbladet Politiken.
 

See omnystudio.com/listener for privacy information.

Angrebet på Den Franske Skole

Lyt når som helst, hvor som helst

Other podcasts you might like ...