Havets uro kan forvandles til strøm. Bølgerne kommer af sig selv, igen og igen, og i deres voldsomme bevægelser ligger en af de smukkeste idéer i den grønne omstilling: en blå evighedsmaskine, drevet af solen, og sågar af månen med tidevandskraften. Men saltvand æder, storme river, og teknologien er stadig svær at få til at hænge sammen. Måske kan der alligevel tjenes penge på bølgerne? I sommerserien 'Havets bundlinje' spørger vært Lars Trier Mogensen, om det virkelig er muligt både at adlyde Havets Moder og fylde skattekisten med gulddukater. Gæster: Michael Henriksen, direktør for Wavepiston + Ruth Bloom, direktør for Crestwing + Liselotte Hohwy Stokholm, direktør i Tænketanken Hav + Helene Hagel, chef for politik i den grønne tænketank Ceri. Vært: Lars Trier Mogensen. Produceret for DR af Rakkerpak Productions.