App Store

Google Play

DK - Details page - Device banner - 894x1036

Nyd den ubegrænsede adgang til tusindvis af spændende e- og lydbøger - helt gratis

Lyt når som helst, hvor som helst 

Videnskabernes Selskab

Mød nogle af landets bedste forskere i en underholdende og let tilgængelig podcastserie om, hvordan vores hverdag og samfund er skabt på skuldrene af videnskab. Uden Einstein, ingen GPS, uden Montesquieu, ingen tredeling af magten, og uden kryptering, intet sikkert internet. I hver episode undersøger vi sammen med en fremtrædende forsker ting og steder, der aldrig var blevet til noget uden tidligere tiders originale grundtanker. 

Fotocredit: Alina Grubnyak on Unsplash

Grundtanker

Vi ved det godt: Isen smelter på begge poler. Dyrene dør i et hurtigere tempo, end vi mennesker nogensinde har oplevet før. Og mange af verdens storbyer bliver dagligt dækket af smog. 
Men faktisk har økonomiske forskere i mere end to hundrede år gjort sig tanker om, hvad der er på spil, og hvad vi som samfund burde gøre ved den ulige balance mellem miljø og økonomisk vækst. For uden natur, ingen økonomi.
Måske gør vi ikke nok, når vi tænker på problemernes omfang, men dagens forskere i grøn økonomi – de såkaldte ressourceøkonomer – havde ikke bare stået i problemer til halsen, men på aldeles bar bund, havde det ikke været for fortidens grønne økonomer.
I denne episode tager økonomiprofessor, tidligere overvismand og tidligere formand for Klimarådet Peter Birch Sørensen os med på en tur gennem de seneste århundreders grundtanker om miljø og økonomisk aktivitet – og hans egen kommende simulationsmodel ”Grøn Reform”. 

Produceret af Science Report for Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab
Vært: Kristoffer Frøkjær
Medvirkende: Tidligere overvismand og professor ved KU Peter Birch Sørensen
Tilrettelæggelse, optagelse og redigering: Jens Munch
Speak: Tanja Kjeldgaard
Producer: Tor Arnbjørn
Musik: Carl Frøkjær-Jensen

Grøn økonomi – naturlige begrænsninger for vækst. Med professor Peter Birch Sørensen.

Mikroorganismer findes allevegne omkring os – og indeni os. Men selvom vi på mange måder lever i bakteriernes verden, så er der stadig meget, vi ikke ved om vores bittesmå naboer. Og det skal der gøres noget ved. For der er et stort potentiale i at udforske anvendelsen af mikroorganismer i fødevareproduktion, i bekæmpelse af forurening, i behandling af sygdomme og i mange andre sammenhænge. Det mener i hvert fald professor Mads Albertsen fra Aalborg Universitet, der specifikt arbejder med at bruge og udvikle metoder til DNA-analyse af mikroorganismerne. Mads bruger dog også metoderne til konkrete projekter, blandt andet “Microflora Danica”, der bruger bakterieprøver fra hele landet til at tegne et alternativt Danmarkskort. 

Produceret af Anders Høeg Nissen for Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab
Vært: Kristoffer Frøkjær
Medvirkende: professor Mads Albertsen
Musik: Carl Frøkjær-Jensen

Et helt nyt Danmarkskort, skabt af mikroorganismer. Med professor Mads Albertsen.

DNA er koden for det mest komplekse, vi kender til i universet – selve livet. Tag sammen med Professor Eske Willerslev til søen i Fælledparken i København, som var centrum for Willerslevs første opsigtsvækkende opdagelser, som gav genlyd verden rundt. I episoden fortæller han om DNA’s rolle i at overvåge naturen og i at opklare forbrydelser.
For 25 år siden kæmpede den – nu – verdenskendte danske DNA-forsker og professor ved Københavns Universitets Center for Geogenetik, Eske Willerslev, hårdt for sine idéer om, at ældgammelt DNA kan findes overalt i naturen. Dengang anede han ikke, at han støbte det videnskabelige fundament til en helt ny forskningsgren, der kan beskrive en verden, vi ikke kendte før.

Produceret af Science Report for Videnskabernes Selskab
Medvirkende: Eske Willerslev
Vært: Kristoffer Frøkjær
Tilrettelæggelse, optagelse og redigering: Jens Munch
Speak: Tanja Kjeldgaard
Musik: Carl Frøkjær-Jensen

DNA – et billede af det usynlige. Med professor Eske Willerslev.

Når forskerne bevæger sig ned i en verden, der kun fylder én milliontedel af en millimeter, så kan meget pludselig lade sig gøre. Hør om mikroskoper, der kan flytte rundt på enkelte atomer, om nanopartikler, der kan fortælle, om du har haft corona, og om en teknik, der kan hjælpe mennesker med leukæmi. 
Rundviser på turen ned i den mikroskopiske verden er fysiker og professor Anja Boisen fra DTU, der er en af verdens førende forskere i, hvad der sker, og hvad vi kan, når vi flytter rundt på naturens mindste bestanddele. 

Produceret af Science Report for Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab
Vært: Kristoffer Frøkjær
Medvirkende: Anja Boisen, professor og centerleder ved IDUN på DTU
Tilrettelæggelse, optagelse og redigering: Jens Munch
Speak: Tanja Kjeldgaard
Producer: Tor Arnbjørn
Musik: Carl Frøkjær-Jensen

Nanoteknologi – en mikroskopisk verden fuld af muligheder. Med professor Anja Boisen.

De danske bronzealderhøje ligger spredt rundt i landskabet, så vi næsten glemmer at lægge mærke til dem. Men højene rummer sande skatte af bronzealdersværd, lig og mærkelige genstande, der stammer fra en tid for 2500-3500 år siden. De genstande, kister og lig kan vi i dag analysere via blandt andet det tværfaglige forskningsfelt arkæometri, hvor arkæologi møder naturvidenskab. Professor Karin Frei bruger strontiumisotop-analyser, hvor man ser på forholdet mellem to versioner af grundstoffet strontium for at komme fortidens gåder nærmere. Og der er mange uløste gåder, ikke mindst, når hun fortolker sine data om Egtvedpigen, Ølbykvinden og en troldmand fra Lyngby. Det tyder på, at Danmark var vigtigere, end vi hidtil har forestillet os. Lyt med!

Produceret af Marie Hougaard for Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab
Vært: Kristoffer Frøkjær
Medvirkende: Professor Karin Frei, Nationalmuseet
Musik: Carl Frøkjær-Jensen

Danmark var ”hotspot” i bronzealderens Europa. Med professor Karin Frei.

Ifølge FN's erklæring om menneskerettigheder har man helt grundlæggende ret til et privatliv. Men helt så enkelt er det selvfølgelig ikke alligevel. For hvad er privatliv, eller privathed, egentlig, og hvordan har begrebet og de konkrete rettigheder udviklet sig gennem tiden? Og hvordan går det med privatheden i en verden med overvågningskameraer, digitale fodspor, globale techgiganter og alt det andet, der hører til et moderne liv? Mette Birkedal Bruun er professor i kirkehistorie på Københavns Universitet, og hun har især beskæftiget sig med, hvordan middelalderens munke har trukket sig tilbage fra verden i bøn. Men hun undersøger også, hvordan privathed har udviklet sig gennem historien, og hvordan begrebet er under forandring i dag. 

Produceret af Anders Høeg Nissen for Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab
Vært: Kristoffer Frøkjær
Medvirkende: professor Mette Birkedal Bruun
Musik: Carl Frøkjær-Jensen

Er man nogensinde rigtigt alene? Historien om privathed. Med professor Mette Birkedal Bruun.

Hvert år bliver omkring flere millioner mennesker bidt af giftslanger. Over 100.000 af dem dør, mens næsten en halv million får permanente skader og risikerer amputationer af arme eller ben. Et af problemerne er, at modgiftene er dyre, langsomme og besværlige at fremstille – og sjældent tilgængelige i de områder, hvor risikoen for at blive bidt er størst. Men der er håb forude, for på DTU arbejder forskerne på at revolutionere fremstillingen af modgifte. I spidsen for arbejdet står professor Andreas Hougaard Laustsen-Kiel, hvis arbejde med antistoffer ikke “bare” kan bruges til at lave nye modgifte til slangebid, men også potentielt kan transformere behandlingen af en række andre sygdomme. 

Produceret af Anders Høeg Nissen for Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab
Vært: Kristoffer Frøkjær
Medvirkende: professor Andreas Hougaard Laustsen-Kiel
Musik: Carl Frøkjær-Jensen

Billigere og bedre modgift kan redde tusinder af slangebidsofre. Med professor Andreas Hougaard Laustsen-Kiel.

De fleste af os lever efterhånden i en virkelighed, der er en sær blanding af det
analoge og det digitale. Vi er sammen med vores familie ved middagsbordet, men
har også mobilen i hånden og lægger fotos på Instagram, mens vi spiser.
Sådan er det også i det globale fællesskab af diplomater og ambassadører, der
arbejder med det, man kunne kalde ‘internationale relationer’.
Man taler ligefrem i den sammenhæng om det digitale diplomati – og det skal vi høre
meget mere om i denne episode af Grundtanker, hvor vi er på besøg hos Rebecca
Adler-Nissen, der er professor i international politik på Københavns Universitet.
Det digitale diplomati handler om fortrolige samtaler og møder i lukkede rum i
ministerierne, men også om diplomater, der skriver frit på Facebook og X, eller
uploader billeder af forhandlingsbordenes kaffekopper.

Produceret af Anders Høeg Nissen for Det Kongelige Danske Videnskabernes
Selskab
Vært: Kristoffer Frøkjær
Medvirkende: Professor Rebecca Adler-Nissen
Musik: Carl Frøkjær-Jensen

Det digitale diplomati. Med professor Rebecca Adler-Nissen.

I denne episode af Grundtanker sidder vi i de fine gamle lokaler på Niels Bohr
Institutet og fornemmer historiens vingesus. Man kan nemlig trække en lige linje fra
den forskning, der fandt sted her for 100 år siden, og så op til nutidens mest
avancerede diagnosticering og behandling af kræft inden for det felt, der hedder
nuklearmedicin.

Speciallæge og professor Liselotte Højgaard har udover sit daglige arbejde med
behandling og forskning også gravet dybt i historien bag de videnskabelige
fremskridt, som har givet os røntgenbilleder, PET-scannere og andre i dag helt
uundværlige redskaber i sundhedsvæsenet – en historie, der på mange måder
begyndte med den adelige ungarske videnskabsmand George de Hevesy og hans
arbejde netop på Niels Bohr Institutet.

Produceret af Anders Høeg Nissen for Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab
Vært: Kristoffer Frøkjær
Medvirkende: Speciallæge og professor Liselotte Højgaard
Musik: Carl Frøkjær-Jensen

Fra elementarpartikler til avanceret kræftbehandling. Med speciallæge og professor Liselotte Højgaard.

Ser I X Factor sammen i sofaen eller sidder I med hver jeres iPad? Går børnene til håndbold eller klaver? Tager I på museum eller til bageren, når I skal hygge jer? Familiens fælles aktiviteter – og hvor planlagte, de er – er i høj grad med til at bestemme, hvordan børn udvikler sig, og lægger på mange måder grundstenene til deres senere liv.

Man taler om familiernes læringsmiljø – en blanding af hverdagsaktiviteter, samtaler, kulturelt forbrug, følelsesmæssigt klima, struktur og ikke mindst forældrenes forventninger til deres børn. I denne episode af Grundtanker dykker vi ned i en række store studier af de danske familiers læringsmiljøer, i selskab med professor Mads Meier Jæger fra Københavns Universitet.

Produceret af Anders Høeg Nissen for Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab
Vært: Kristoffer Frøkjær
Medvirkende: Professor Mads Meier Jæger
Musik: Carl Frøkjær-Jensen

Hvilken slags familie er I? Med professor Mads Meier Jæger.

Korrelation, stikprøve, falske negative og andre af statistikkens principper er udviklet gennem århundreder og har større betydning i vores hverdag, end de fleste forestiller sig. For eksempel har coronapandemien givet os en syndflod af data, prognoser, undersøgelser og grafer, men hvordan fremkommer de, og hvad betyder de? 
Professor Susanne Ditlevsen guider os igennem statistikkens historie – det handler både om læger, der ikke vasker hænder, og om sømænd med skørbug – og om hendes egen forskning, der blandt andet undersøger narhvaler ved Grønlands kyst.

Produceret af podLAB for Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab
Vært: Kristoffer Frøkjær
Medvirkende: Professor Susanne Ditlevsen, Institut for Matematiske Fag, Københavns Universitet
Tilrettelæggelse, optagelse og redigering: Anders Høeg Nissen
Speak: Rikke Reinholdt Petersen
Musik: Carl Frøkjær-Jensen

Statistik: Når tal fortæller. Med professor Susanne Ditlevsen.

Statistik: Når tal fortæller. Med professor Susanne Ditlevsen.

Lyt når som helst, hvor som helst

Other podcasts you might like ...