App Store

Google Play

DK - Details page - Device banner - 894x1036

Nyd den ubegrænsede adgang til tusindvis af spændende e- og lydbøger - helt gratis

Lyt når som helst, hvor som helst 

Videnskabernes Selskab

Mød nogle af landets bedste forskere i en underholdende og let tilgængelig podcastserie om, hvordan vores hverdag og samfund er skabt på skuldrene af videnskab. Uden Einstein, ingen GPS, uden Montesquieu, ingen tredeling af magten, og uden kryptering, intet sikkert internet. I hver episode undersøger vi sammen med en fremtrædende forsker ting og steder, der aldrig var blevet til noget uden tidligere tiders originale grundtanker. 

Fotocredit: Alina Grubnyak on Unsplash

Denne podcast er udgivet af Videnskabernes Selskab. Videnskabernes Selskabs formål er at styrke videnskabens stilling i Danmark, herunder at fremme grundvidenskabelig forskning og tværvidenskabelig forståelse. Videnskabernes Selskab modtager årligt støtte fra Carlsbergfondet.

Grundtanker

Podcasten Hvordan ved vi det? besøger Grundtanker. 
I dette afsnit spørger vi: 

Hvad dækker begrebet ”kunstig intelligens” egentlig over? Kan vi sige, at maskiner er intelligente? Og hvornår blev de det i så fald?

Var de allerede intelligente inden seminaret på Dartmouth College i 1956, hvor begrebet ”kunstig intelligens” for alvor fik vind i sejlene? Var det, da det lykkedes skakcomputeren Deep Blue at slå verdensmesteren i skak i 1997? Eller da AlphaGo slog verdens næsthøjest placerede spiller i spillet Go i 2016? Eller er det først med de nye sprogmodeller, at maskinerne er blevet intelligente? Og hvis de er intelligente, er det så det samme som, at de kan tænke?

Sammen med professor i datalogi Susanne Bødker og lektor i sprogteknologi Johannes Bjerva dykker vi ned i historien om begrebet ”kunstig intelligens”.

Gæster: Professor i datalogi Susanne Bødker og lektor i sprogteknologi Johannes Bjerva
Vært: Biolog og videnskabsjournalist Line Friis Frederiksen
Redaktion: Line Friis Frederiksen og Tina Dransfeldt Christensen
Producer: Andrew Davidson, Videnslyd
Introspeak: Rikke Reinholdt Petersen

”Hvordan ved vi det?” er en podcast fra Videnskabernes Selskab og Det Unge Akademi. Podcasten er en del af Videnskabernes Selskabs store formidlingssatsning VidenSkaber, som støttes af Lundbeckfonden, Novo Nordisk Fonden og Carlsbergfondet. Læs mere på videnskaber.dk.

Kan maskiner tænke? Hvordan ved vi det?

DNA er koden for det mest komplekse, vi kender til i universet – selve livet. Tag sammen med Professor Eske Willerslev til søen i Fælledparken i København, som var centrum for Willerslevs første opsigtsvækkende opdagelser, som gav genlyd verden rundt. I episoden fortæller han om DNA’s rolle i at overvåge naturen og i at opklare forbrydelser.
For 25 år siden kæmpede den – nu – verdenskendte danske DNA-forsker og professor ved Københavns Universitets Center for Geogenetik, Eske Willerslev, hårdt for sine idéer om, at ældgammelt DNA kan findes overalt i naturen. Dengang anede han ikke, at han støbte det videnskabelige fundament til en helt ny forskningsgren, der kan beskrive en verden, vi ikke kendte før.

Produceret af Science Report for Videnskabernes Selskab
Medvirkende: Eske Willerslev
Vært: Kristoffer Frøkjær
Tilrettelæggelse, optagelse og redigering: Jens Munch
Speak: Tanja Kjeldgaard
Musik: Carl Frøkjær-Jensen

DNA – et billede af det usynlige. Med professor Eske Willerslev.

Husker du…? At kunne huske, da man blev student, fik sit første barn, eller bare, hvad man så i biografen forleden, er essentielt for at være et menneske. Uden erindring ville vi ikke vide, hvem vi sover i dobbeltsengen med, hvorfor der ligger en hund ude i gangen eller genkende vasen, der står i vindueskarmen.

En normal erindring tager 10-15 sekunder at huske på. I hjernesammenhæng er 10-15 sekunder som et tog i snevejr: ufattelig langsomt. Meget hurtigere er til gengæld de spontane erindringer, som professor Dorthe Berntsen forsker i. De opstår nærmest ud af det blå og får os til at huske farfars osteånde, en høj trætop vi kravlede op i som barn eller myrerne, vi brændte med forstørrelsesglasset. Spørgsmålet er, hvorfor de opstår, og hvad de gør godt for. Lyt med!

Produceret af Marie Hougaard for Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab
Vært: Kristoffer Frøkjær
Medvirkende: Professor Dorthe Berntsen
Musik: Carl Frøkjær-Jensen

Spontane erindringer – en genvej til fortiden. Med professor Dorthe Berntsen.

Internettet er en kolossal strømsluger. Man anslår, at det står for cirka ni procent af verdens elektricitetsforbrug og omtrent to procent af det menneskeskabte CO2-udslip. Samtidig vokser datatrafikken med omkring 20 procent om året, og derfor risikerer vi, at internettets elektricitetsforbrug vil eksplodere. Kort sagt, så har vi brug for bedre og mere energieffektiv teknologi. Det får vi for eksempel ved at lave mere effektive lasere, der kan sende utrolige mængder data over lange afstande – samtidig med, at de bruger mindre strøm.

Professor Leif Katsuo Oxenløwe og hans kolleger på Institut for Elektroteknologi og Fotonik på DTU har verdensrekorden i at overføre data via laserlys. De arbejder intenst på at gøre nogle af internettets kerneteknologier langt mere energieffektive, så vi også i fremtiden kan streame video og holde onlinemøder – og anvende nye tjenester som kunstig intelligens – uden at forværre den i forvejen truende klimasituation.

Produceret af podLAB for Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab
Vært: Kristoffer Frøkjær
Medvirkende: Professor Leif Katsuo Oxenløwe
Musik: Carl Frøkjær-Jensen

Laserlys og fiberkabler i fremtidens bæredygtige internet. Med professor Leif Oxenløwe.

Det danske sprog udvikler sig hele tiden. I denne episode hører vi om, hvordan dansk opstod, og hvordan sproget udviklede sig fra før middelalderen og frem til det sprog, vi taler i dag. På det Kongelige Bibliotek i København bladrer vi i nogle af vores ældste tekster, fx Jyske Lov fra år 1241, der kan fortælle, hvordan vi talte og skrev dengang. Men vi kigger også på de susende computere, som i dag gennemtrawler og samler tekst fra den danske del af internettet. Eksperten i Grundtanker er denne gang Marita Akhøj Nielsen, projektleder i Det Danske Sprog- og Litteraturselskab.

Produceret af Marie Hougaard for Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab 
Vært: Kristoffer Frøkjær 
Medvirkende: Professor Marita Akhøj Nielsen 
Musik: Carl Frøkjær-Jensen

Fra Jyske Lov til Netarkivet – sådan kortlægges det danske sprogs historie. Med projektleder Marita Akhøj Nielsen.

DNA er koden for det mest komplekse, vi kender til i universet – selve livet. Tag sammen med Professor Eske Willerslev til søen i Fælledparken i København, som var centrum for Willerslevs første opsigtsvækkende opdagelser, som gav genlyd verden rundt. I episoden fortæller han om DNA’s rolle i at overvåge naturen og i at opklare forbrydelser.
For 25 år siden kæmpede den – nu – verdenskendte danske DNA-forsker og professor ved Københavns Universitets Center for Geogenetik, Eske Willerslev, hårdt for sine idéer om, at ældgammelt DNA kan findes overalt i naturen. Dengang anede han ikke, at han støbte det videnskabelige fundament til en helt ny forskningsgren, der kan beskrive en verden, vi ikke kendte før. Produceret af Science Report for Videnskabernes Selskab

Medvirkende: Eske Willerslev
Vært: Kristoffer Frøkjær
Tilrettelæggelse, optagelse og redigering: Jens Munch
Speak: Tanja Kjeldgaard
Musik: Carl Frøkjær-Jensen
**Denne episode er en genudsendelse af episode 1, sæson 1, af podcasten Grundtanker.

Genudsendelse: DNA – et billede af det usynlige. Med professor Eske Willerslev.

Podcasten Hvordan ved vi det? besøger Grundtanker. 
I dette afsnit spørger vi: 

Med udviklingen inden for kunstig intelligens bliver techgiganternes muligheder for at udnytte vores følelser og vores biologi stadigt mere avancerede. Men hvilke konsekvenser har det for vores sociale relationer, vores demokrati og vores samfund, at store virksomheder ved hjælp af kunstig intelligens kan kapitalisere på vores følelser og manipulere os til at blive hængende på deres platforme?

Hør professor i statskundskab Rebecca Adler-Nissen og professor i sprogteknologi Anders Søgaard i en samtale om kunstig intelligens’ betydning for vores sociale liv og politiske engagement.

Gæster: Professor i statskundskab Rebecca Adler-Nissen og professor i sprogteknologi Anders Søgaard
Vært: Biolog og videnskabsjournalist Line Friis Frederiksen
Redaktion: Line Friis Frederiksen og Tina Dransfeldt Christensen
Producer: Andrew Davidson, Videnslyd
Introspeak: Rikke Reinholdt Petersen

”Hvordan ved vi det?” er en podcast fra Videnskabernes Selskab og Det Unge Akademi. Podcasten er en del af Videnskabernes Selskabs store formidlingssatsning VidenSkaber, som støttes af Lundbeckfonden, Novo Nordisk Fonden og Carlsbergfondet. Læs mere på videnskaber.dk.

Kampen om intimiteten: Hvordan ved vi det?

Podcasten Hvordan ved vi det? besøger Grundtanker. 
I dette afsnit taler vi om grøn bølge: 

Grøn bølge, det er skønt. Man sætter foden på speederen og sørger for at køre præcis den tilladte hastighed. Og så glider man bare lige gennem alle lyskrydsene uden at skulle sætte farten ned, speede op eller bremse. Sådan er ideen om grøn bølge i hvert fald, men virkeligheden er bare som regel en anden. Selv hvis man kører alene på en strækning klokken tre om natten, er det, som om det der grøn bølge ikke rigtig spiller.

Hør professor i datalogi Kim Guldstrand Larsen og lektor i trafikforskning Harry Lahrmann samtale om, hvordan kunstig intelligens kan bidrage til klogere trafikstyring, mindre trængsel og lavere CO2-udledning.

Gæster: Professor i datalogi Kim Guldstrand Larsen og lektor i trafikforskning Harry Lahrmann
Vært: Biolog og videnskabsjournalist Line Friis Frederiksen
Redaktion: Line Friis Frederiksen og Tina Dransfeldt Christensen
Producer: Andrew Davidson, Videnslyd
Introspeak: Rikke Reinholdt Petersen

”Hvordan ved vi det?” er en podcast fra Videnskabernes Selskab og Det Unge Akademi. Podcasten er en del af Videnskabernes Selskabs store formidlingssatsning VidenSkaber, som støttes af Lundbeckfonden, Novo Nordisk Fonden og Carlsbergfondet. Læs mere på videnskaber.dk.

Skal vi give kunstig intelligens grønt lys i trafikken? Hvordan ved vi det?

Podcasten Hvordan ved vi det? besøger Grundtanker. 
I dette afsnit spørger vi: 

Hvad gør det ved os som mennesker, hvis maskiner er lige så gode eller måske endda bedre til at kommunikere, end vi er? Og ser vi ind i en fremtid, hvor robotter optræder som konfliktmæglere, og hvor romaner er skrevet af generativ kunstig intelligens?

Sammen med professor i filosofi Johanna Seibt og professor i litteraturhistorie Mads Rosendahl Thomsen tager vi temperaturen på Turing-testen og diskuterer, hvad kunstig intelligens betyder for, hvordan vi kommunikerer med hinanden.

Gæster: Professor i filosofi Johanna Seibt og professor i litteraturhistorie Mads Rosendahl Thomsen
Vært: Biolog og videnskabsjournalist Line Friis Frederiksen
Redaktion: Line Friis Frederiksen og Tina Dransfeldt Christensen
Producer: Andrew Davidson, Videnslyd
Introspeak: Rikke Reinholdt Petersen

”Hvordan ved vi det?” er en podcast fra Videnskabernes Selskab og Det Unge Akademi. Podcasten er en del af Videnskabernes Selskabs store formidlingssatsning VidenSkaber, som støttes af Lundbeckfonden, Novo Nordisk Fonden og Carlsbergfondet. Læs mere på videnskaber.dk.

Vi har sprunget buk over Turing-testen: Hvordan ved vi det?

Podcasten Hvordan ved vi det? besøger Grundtanker. 
I dette afsnit ser vi nærmere på, hvad kunstig intelligens kan gøre for naturen:

Der er milliarder af træer i verden, og det er menneskeligt umuligt at tælle dem. Men hvis vi skal bekæmpe klimaforandringerne, skal vi have overblik over, hvordan vores økosystemer - herunder verdens skove - forandrer sig over tid. Det har et hold forskere med professor i geovidenskab Rasmus Fensholt i spidsen sat sig for at løse.

Mængden af tilgængelige satellitdata er eksploderet inden for de seneste 10 år, hvilket giver mulighed for at kortlægge jordens naturressourcer med en hidtil uset præcision, helt ned til det enkelte træ i den private have.

Hør Rasmus Fensholt i samtale med professor i datalogi Christian Igel fortælle om, hvordan de ved at kombinere satellitbilleder med kunstig intelligens har udviklet en metode, som bl.a. kan bruges til at overvåge om køb af CO2-kreditter har positiv effekt på antallet af træer i verden.

Gæster: Professor i geovidenskab og naturforvaltning Rasmus Fensholt og professor i datalogi Christian Igel
Vært: Biolog og videnskabsjournalist Line Friis Frederiksen
Redaktion og tilrettelægning: Line Friis Frederiksen og Tina Dransfeldt Christensen
Producer: Andrew Davidson, Videnslyd
Introspeak: Rikke Reinholdt Petersen

”Hvordan ved vi det?” er en podcast fra Videnskabernes Selskab og Det Unge Akademi. Podcasten er en del af Videnskabernes Selskabs store formidlingssatsning VidenSkaber, som støttes af Lundbeckfonden, Novo Nordisk Fonden og Carlsbergfondet.

Kan kunstig intelligens redde naturen? Hvordan ved vi det?

Tag med på opdagelsesrejse ind i vores sind, hvor bevidsthed, selv og opfattelsen af verden smelter sammen. Fænomenologien har som filosofisk retning haft stor medvind de seneste år. Den trækker på nogle af fortidens store filosoffer og bruges både i hjerneforskning og i behandlingen af psykisk syge.

Produceret af Science Report for Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab
Vært: Kristoffer Frøkjær
Medvirkende: Dan Zahavi, professor ved Københavns Universitet og Oxford University. 
Julie Nordgaard, psykiater og lektor ved Københavns Universitet.
Tilrettelæggelse, optagelse og redigering: Jens Munch
Speak: Tanja Kjeldgaard
Producer: Tor Arnbjørn
Musik: Carl Frøkjær-Jensen 
**Denne episode er en genudsendelse af episode 6, sæson 1, af podcasten Grundtanker.

Genudsendelse: Fænomenologi – når filosofi behandler psykisk syge. Med professor Dan Zahavi.

Lyt når som helst, hvor som helst

Other podcasts you might like ...