Der var tiltrækning fra begge sider, da Jonas og hans ekskæreste mødte hinanden for snart ni år siden.
14 dage efter kalder de hinanden for kærester. Jonas møder også meget hurtigt hendes to børn. Og et par uger senere, sidder Jonas’ kæreste med en positiv graviditetstest i hånden.
Jonas indvilliger i at få barnet, selv om han synes, det går for stærkt, og gennem kærestens graviditet eskalerer de vredesudbrud, som han allerede har set en flig af. Også kontrollen tager til. Og en dag beskylder kæresten Jonas for at slå hende.
Efter fødslen eskalerer den psykiske vold, og da kæresten har en affære med naboen, ender Jonas med at flytte.
I podcasten, som er den første af to episoder, kan du høre, hvad der skete, da han gav forholdet endnu en chance.
Podcastserien ”Frem i lyset” er skabt i samarbejde med organisationen Lev Uden Vold og er støttet af Offerfonden.
Tilrettelæggelse: Eva Frydensberg Holm Udgivet af Socialt Indblik
Læs mere om, hvad psykisk vold er på psykiskvoldervold.dk.
Har du brug for hjælp og rådgivning, kan du kontakte Lev Uden Volds rådgivning på 1888
Nyd den ubegrænsede adgang til tusindvis af spændende e- og lydbøger - helt gratis
Dansk
Danmark