Er vi tæt på sandheden om ufoer? I en ny film stiller mere end 35 toppolitikere, forskere samt militær- og efterretningsfolk frem, og budskabet er bemærkelsesværdigt klart: UFO'er er virkelige. Ligeledes hører vi nu om spor af liv på Mars og et mystisk interstellart objekt som nærmer sig. Men hvad er op og ned? I denne episode af Flyvende Tallerken taler Frederik med astrofysiker Anja C. Andersen, tidligere jagerpilot Søren Sørensen og chef for Center for luft- og rumoperationer Karsten Marrup om de mange nye udtalelser og opdagelser. Tilrettelægger og vært: Frederik Dirks Gottlieb. Medvært: Anja C. Andersen. Musik: Selina Gin. Foto: Peter Helles. Produceret for DR af Firkantede Øjne IVS.