Solen bager på Danmark og derfor også på entouraget - inklusive JumboJette, som har haft det lidt for varmt på det seneste. Casper Sloth fortæller historier fra harddisken, flirter med Humac, og William drømmer om et hus i Sydfrankrig. Drømmen udvikler sig, og pludselig taler entouraget dybt og eftertænksomt om fremtiden. Den står selvfølgelig på Mr. Sunshine, nyt nummer af Thomas Evers Poulsen, der drager paralleller til Børne MGP - og så skal vi også tale lidt om en mediefagsvideo, der hedder “At Springe Ud”. Vi taler med sidste uges indstiller, Big Shit, og uddeler denne uges buket til den heldige modtager! Velkommen til Er Du Sunshine? Vært er Mathias Helt og entouraget består af Casper Sloth, JumboJette og William Abrahamsen.
Er Du Sunshine?
Førsteelskeren Mathias Helt og hans entourage, taler om stort og småt og altid fra bagbords point of view. Det er cocktailbærret i en cocktail, som allerede er for meget. Det er krymmel i pangfarver på en softice, som er for stor til at man kan holde den med én hånd.
Mathias Helt (11. september 1989) er en dansk radio- og podcastvært. Efter optagelse på DRs Talenthold, har han været vært på 24syv-radioprogrammerne Er du Sunshine? og BikiniLinjen, DR-radioprogrammerne Absolut Mathias Helt og Et stykke med Bagedysten samt RADIO4-programmet Mathias Helts Talkshow.