App Store

Google Play

DK - Details page - Device banner - 894x1036

Nyd den ubegrænsede adgang til tusindvis af spændende e- og lydbøger - helt gratis

Lyt når som helst, hvor som helst 

Politiken

Med Politikens daglige podcast ’Du lytter til Politiken’ i ørerne får du på 20 minutter én særligt udvalgt, aktuel historie leveret som levende lydfortælling.

Politiken-journalisterne Gudrun Marie Schmidt og Nils Thorsen er værter.

Du lytter til Politiken

I løbet af bare 14 dage er to danske kvinder blevet skudt og dræbt – den ene af sin mand. Og faren til deres to børn.
 
Den anden af sin ekskæreste, som ellers havde et tilhold, der skulle forhindre ham i at nærme sig hende.
 
I de senere år har vi oplevet i gennemsnit syv partnerdrab om året.
 
Men alene i løbet af de første fem en halv måned af 2025 har vi allerede haft otte.
 
Hvad er det, der sker?
 
I en række medier – og især måske på de sociale – kan man få det indtryk, at antallet af drab på kvinder bare vokser.
 
Men sådan er det faktisk ikke, siger Politikens Line Vaaben, som i mange år har beskæftiget sig med emnet og blandt andet skrevet bogen ’En forudsigelig forbrydelse’ om kvindedrab.
 
Og – siger hun – ligesom vi før var uopmærksomme på, hvor mange kvinder, der blev dræbt af deres partner, overser vi måske nu, at det nogle gange handler om andet og mere end køn.

See omnystudio.com/listener for privacy information.

Otte danske kvinder dræbt i år – hvad er det, der sker?

Da Donald Trump snød alle og kastede USA ind i krigen mellem Israel og Iran ved at smide sine tonstunge bomber mod Irans atomanlæg, ændrede krigen sig dramatisk.
 
For præstestyret i Iran, som nu skal finde ud af, hvordan man bedst slår tilbage mod en livsfarlig og meget stærkere fjende.
 
For Donald Trump og USA, som nu pludselig også har noget at tabe.
 
Og for Israel, hvor Benjamin Netanyahu ser ud til at få det, præcis som han gerne vil have det.
 
Men hvad går det nu ud på for krigens tre centrale parter? Og hvordan kommer vi andre til at mærke det?
 
Det gør dagens gæst i ’Du lytter til Politiken’ os klogere på, som er Politikens tidligere korrespondent i Mellemøsten og USA Marcus Rubin.

See omnystudio.com/listener for privacy information.

Trumps tunge bomber ændrer alting: Her er, hvad der nu kan ske

I år 2040 – om 15 år – vil staten Israel være udslettet. Det har Irans religiøse leder, Ayatollah Ali Khamenei, erklæret. Hvordan det skal ske, har det iranske præstestyre en hemmelig plan for.
 
I Iran har man ligefrem en særlig Timeglas-Festival, hvor man – med mellemrum – tæller ned til Israels forestående kollaps.
 
Men hvorfor er Israels udslettelse så vigtig for præstestyret? Er det virkelig derfor, landet satser hårdt på at udvikle atomvåben?
 
Det her er første del af to om baggrunden for Israels angreb på Iran.
 
I det her afsnit spørger vi Politikens internationale kommentator Michael Jarlner, hvordan Iran forvandlede sig fra et veluddannet, vestligt orienteret samfund til en islamistisk republik – og hvordan præstestyret – længe før Al Qaeda og Islamisk Stat - spredte skræk i Vesten og udfordrede USA.
 
Vi hører gerne fra dig, skriv til: dulyttertilpolitiken@pol.dk

See omnystudio.com/listener for privacy information.

Det slås Mellemøstens ærkefjender i virkeligheden om – Del 1: Irans præstestyre

Hvad nu, hvis vi kan begynde helt forfra, hver gang noget i vores krop eller hjerne går galt? Simpelthen skrue tiden tilbage til før en sygdom opstår og begynde igen ved at erstatte gamle celler, der har fået en skade, som gør os syge, med nye, unge celler.
 
Hvor mange af de alvorlige sygdomme, vi slås med i dag, vil vi så kunne kurere?
 
Det spørgsmål prøver forskere rundt om i verden for fuld kraft at finde svar på.
 
En af de sygdomme, som er blandt de mest oplagte kandidater, er muligvis Parkinson's – og nogle af de forskere, som er længst fremme i forsøg med at bruge stamceller imod Parkinsons, er danske.
 
Det gør dagens gæst i ’Du lytter til Politiken’ os klogere på, som er Politikens videnskabsredaktør Lasse Foghsgaard.

See omnystudio.com/listener for privacy information.

Er de vores nye mirakelkur? Andrew har fået stamceller sprøjtet ind i hjernen.

Da en psykisk syg mand 3. juli 2022 skød og dræbte tre mennesker i shoppingcentret Field's på Amager, var det – for os andre – en voldsom begivenhed og en offentlig tragedie, som i dagevis fyldte medierne. Med klip af kampklædte betjente med automatvåben og skræmte mennesker, der forlod centeret i løb. Men så gik livet videre. 
 
For Esther og hendes familie var det en hel verden, der holdt op med at eksistere. Og en ny, der begyndte. For hendes søn på 17 år var en af de dræbte. Og siden den dag har hun levet i en parallelverden, fortæller hun i bogen 'Den første dag', som er skrevet under pseudonymet Esther Leuran.
 
Hun er dagens gæst i 'Du lytter til Politiken' og fortæller her om, hvad sådan en sorg kan gøre ved ens måde at være i livet på.
 
 

See omnystudio.com/listener for privacy information.

Hun mistede sin dreng i Field’s: »Nu prøver jeg at finde ud af, hvordan man er mor for et dødt barn«

I dag har vi udvalgt en oplæst artikel til dig fra os på Politiken. Nemlig det essay om kannibalisme, som Felix Thorsen Katzenelson og Victor Skov Jeppesen skrev tidligere på året. For hvad er det ved vores samfund, der gør, at der igen og igen bliver spist mennesker i kulturen i disse år? Hvad er det kannibalerne vil os lige nu? Det undersøgte de to kulturskribenter i artiklen, hvor de inviterer dig til middag med fire kannibaltyper.
 
 
------------
 
Og husk: Artiklen er bare en af de mange artikler, vi læser op, og som kan høres direkte i Politikens podcast-app, så snart de udkommer. Du skal være abonnent for at lytte med. Og det kan du nemt blive ved at gå ind på politiken.dk/shop

See omnystudio.com/listener for privacy information.

WEEKEND. En helt særlig slags kød er tilbage på menuen

I de næste dage vil titusindvis af unge danske gymnasieelever tage huen på, stige på studentervognene og køre ud i trafikken. Glade over endelig at være færdige med gymnasiet. Men under studenterhuen er der noget, der ikke er, som det plejer. Årets årgang er den første, som i alle tre gymnasieår har kunnet bruge kunstig intelligens, når de løste opgaver. Det har gjort meget af det, de afleverede, bedre. Men de er ikke nødvendigvis selv blevet bedre. Gør AI studenterne klogere eller dummmere? Det spørger vi journalist Jakob Sorgenfri Kjær og Freja Sinclair, som bliver student i denne uge, om. 

See omnystudio.com/listener for privacy information.

ChatGPT-generationen bliver studenter. Men hvor meget har de lært?

I 2000’erne var Mastodonterne et af Danmarks mest succesfulde amatørteatre. De solgte 50.000 billetter om året, selveste Sebastian skrev forestillingerne og de opførte dem i Cirkusbygningen og Tivolis Koncertsal.
 
Men udenfor scenen handlede det også om noget helt andet. Miljøet i foreningen var stærkt seksualiseret med jævnlig druk og rituelle strip-lege.
 
Piger helt ned til 15 år oplevede seksuelle tilnærmelser fra op til 20 år ældre mænd. Og flere af de ældre medlemmer havde seksuelle relationer til de unge.
 
I dag er pigerne voksne kvinder. Men flere af dem er stadig plaget af det, der skete. Og sidste år besluttede tre af dem sig for at gå til politiet.
 
Dagens gæst i ’Du lytter til Politiken’ er Politikens Emilie Maarbjerg Mørk, som i ni måneder sammen med Ida Herskind og Johanne Lehard har fulgt kvinderne, der valgte at gå til politiet.
 
Lyt med på den første del af to, der handler om, hvad det var for en verden, teenagepigerne trådte ind i, når de begyndte i Mastodonterne.

See omnystudio.com/listener for privacy information.

Mastodonterne: En teaterdrøm for teenagepiger – et seksuelt tagselvbord for mændene (1)

I 2000’erne var Mastodonterne et af Danmarks mest succesfulde amatørteatre. De solgte 50.000 billetter om året, selveste Sebastian skrev forestillingerne og de opførte dem i Cirkusbygningen og Tivolis Koncertsal.
Men udenfor scenen handlede det også om noget helt andet. Miljøet i foreningen var stærkt seksualiseret med jævnlig druk og rituelle strip-lege.
Piger helt ned til 15 år oplevede seksuelle tilnærmelser fra langt ældre mænd. Og flere af de ældre medlemmer havde seksuelle relationer til de unge.
I dag er pigerne voksne kvinder. Men flere af dem er stadig plaget af det, der skete. Og sidste år besluttede tre af dem sig for at gå til politiet.
Dagens gæst i ’Du lytter til Politiken’ er Politikens Emilie Maarbjerg Mørk, som i ni måneder sammen med Ida Herskind og Johanne Lehard har fulgt kvinderne, der valgte at gå til politiet.
Lyt med på den anden del af to, der handler om, hvad det var for en verden, teenagepigerne trådte ind i, når de begyndte i Mastodonterne.

See omnystudio.com/listener for privacy information.

Mastodonterne: En teaterdrøm for teenagepiger – et seksuelt tagselvbord for mændene (2)

På denne dag – 7. oktober – for et år siden indleder den palæstinensiske bevægelse Hamas sit voldsomme terrorangreb i Israel. Raketter bliver sendt afsted mod landet, og Hamas-krigere trænger ind over grænsen i det sydlige Israel, hvor de dræber mere end et tusind mennesker og tager flere hundrede gidsler.
 
Angrebet fører til krigen i Gaza, som foreløbig har kostet omkring 40.000 palæstinensere livet, og som nu er vokset til at være krig i store dele af Mellemøsten. 7. oktober sidste år ændrede verden. Men for de mennesker, der bor i Gaza, i Israel og på Vestbredden, er det livet, der ændrer sig den dag.
 
Nogle af dem har Politikens Michael Jarlner og Bjørn van Overeem talt med, og i det her afsnit er Michael i studiet for at introducere os til fem beretninger om den weekend for et år siden. Det er ikke kildernes egne stemmer, vi hører, men det er deres egne ord.

See omnystudio.com/listener for privacy information.

7. oktober: Sådan ændrede livet sig for Fidaa, Gideon, Nadia, Susanne og Ahmad

I en knap to timer lang telefonsamtale tirsdag ordner Trump og Putin verdenssituationen. Bogstaveligt talt.
 
Donald Trump og Vladimir Putin lægger planer for en våbenhvile i Ukraine, men det er ikke lige den, Ukraines præsident Volodymyr Zelenskyj og hans krigsramte land drømmer om.
 
Samtidig eksisterer der to vidt forskellige referater af, hvad der blev sagt under samtalen. For russerne lægger vægt på, at hele udgangspunktet for at tale om våbenhvile er, at Ukraine ikke længere skal have militær hjælp udefra. Mens Trump siger, at det var slet ikke var på bordet.
 
Så hvad fortæller telefonmødet om magtbalancen mellem USA og Rusland? Og hvad kommer det til at betyde for os i Europa?
 
Det fortæller Politikens Jakob Svendsen i dagens afsnit af 'Du lytter til Politiken'.​

See omnystudio.com/listener for privacy information.

Putin er tilbage ... i røret

Lyt når som helst, hvor som helst

Other podcasts you might like ...