App Store

Google Play

DK - Details page - Device banner - 894x1036

Nyd den ubegrænsede adgang til tusindvis af spændende e- og lydbøger - helt gratis

Lyt når som helst, hvor som helst 

Politiken

Med Politikens daglige podcast ’Du lytter til Politiken’ i ørerne får du på 20 minutter én særligt udvalgt, aktuel historie leveret som levende lydfortælling.

Politiken-journalisterne Gudrun Marie Schmidt og Nils Thorsen er værter.

Du lytter til Politiken

Det er strafbart at afgive falsk vidneforklaring.
 
Ikke desto mindre er det præcis det, politifolk tilsyneladende instruerer deres meddeler i at gøre på en skjult lydoptagelse, som hele Danmark har kunnet høre siden onsdag morgen, hvor TV 2 havde premiere på to nye afsnit af dokumentarserien ’Den Sorte Svane’.
 
Og meddeleren, som politifolkene efter alt at dømme instruerer i at lyve, når hun skal afhøres som vidne i en straffesag, er seriens kontroversielle hovedperson, Amira Smajic.
 
Siden seriens første fem afsnit blev sendt sidste år, er den blevet set af 2,2 millioner seere, hvilket gør den til den mest dokumentar nogensinde. Den har afsløret forbindelser mellem over- og underverdenen i Danmark og kastet lys over kriminelle forhold, som nu efterforskes af en række myndigheder.
 
Men Den Sorte Svane har også været genstand for en voldsom debat, som man til tider nærmest har skullet være tidligere graverchef på Politiken for at kunne overskue. Derfor er det netop John Hansen, der i dagens afsnit zoomer ind på sagens tre vigtigste parter – nemlig TV2, politiet og Amira Smajic – for at gøre os klogere på, hvad de villet, hvad de har vundet, og hvad de har tabt.

See omnystudio.com/listener for privacy information.

Den sorte svane er landet: Hvem har vundet, og hvem har tabt?

I år 2040 – om 15 år – vil staten Israel være udslettet. Det har Irans religiøse leder, Ayatollah Ali Khamenei, erklæret. Hvordan det skal ske, har det iranske præstestyre en hemmelig plan for.
 
I Iran har man ligefrem en særlig Timeglas-Festival, hvor man – med mellemrum – tæller ned til Israels forestående kollaps.
 
Men hvorfor er Israels udslettelse så vigtig for præstestyret? Er det virkelig derfor, landet satser hårdt på at udvikle atomvåben?
 
Det her er første del af to om baggrunden for Israels angreb på Iran.
 
I det her afsnit spørger vi Politikens internationale kommentator Michael Jarlner, hvordan Iran forvandlede sig fra et veluddannet, vestligt orienteret samfund til en islamistisk republik – og hvordan præstestyret – længe før Al Qaeda og Islamisk Stat - spredte skræk i Vesten og udfordrede USA.
 
Vi hører gerne fra dig, skriv til: dulyttertilpolitiken@pol.dk

See omnystudio.com/listener for privacy information.

Det slås Mellemøstens ærkefjender i virkeligheden om – Del 1: Irans præstestyre

Det er stik imod ønsket fra Californiens demokratiske guvernør Gavin Newsom, da Trump i weekenden indsætter nationalgarden mod demonstranter i Los Angeles. Og det er også stik imod ønsket fra byens borgmester, Karen Bass. Men Trump stopper ikke der. Han indsætter derimod også elitesoldaterne fra marinen.
 
Newsom og Bass ønsker ikke præsidentens indblanding. Det er deres stat, deres by, og demonstrationerne er relativt fredelige. Man skal ikke bekæmpe grafittimalere med marinesoldater, siger Bass.
 
At præsidenten vælger at overtrumfe guvernøren i en amerikansk stat og indsætte nationalgarden mod statens borgere er meget usædvanligt. Det er sket siden 1960’erne, fortæller Jacob Fuglsang. Han er Politikens korrespondent i USA, dagens gæst i ’Du lytter til Politiken, og så har han fulgt demonstrationerne i Los Angeles, og magtkampen i de politiske lag, tæt.
 
Nu breder protesterne sig til andre byer.
 
Hvad er Trumps grund til at bruge sin magt, som han gør? Hvad risikerer han ved at gøre det? Og er konflikten i virkeligheden en gave for Gavin Newsom, som mange demokrater ser som en kommende præsidentkandidat?

See omnystudio.com/listener for privacy information.

'Bring in the Marines': Trumps rå magt mod demonstranterne

Statsministeren er et yndet motiv, når bladtegneren fortolker det politiske landskab med sin velkendte og spiddende streg. Lyt med, når Roald Als og Danmarks statsminister igen møder hinanden på Politikens scene til Folkemødet for at diskutere det forgangne år på Christiansborg med udgangspunkt i Roalds mange spiddende portrætter af Mette Frederiksen.
 
Programmet er optaget live på Politikens scene til Folkemødet i Allinge.
 
Politiken udgiver det bedste fra deres scene på Folkemødet på lyd i podcastfeedet 'Politiken Live', som kan findes i Politikens podcastapp, og hvor du ellers plejer at høre podcasts.

See omnystudio.com/listener for privacy information.

Live fra Folkemødet: Året i satiretegninger med Mette Frederiksen og Roald Als

Pave Frans er død, og derfor genudsender vi det portræt af paven i Rom, som vi producerede i slutningen af februar i år, da han blev alvorligt syg. 
 
Hvad ville Jesus have sagt, hvis han havde levet i dag?
 
Det er der sikkert mange, der selv mener, at de godt kan sjusse sig frem til. Men der er kun én, som over en milliard mennesker lytter til, når han vejer tidens store spørgsmål på kristendommens vægt. Nemlig Paven i Rom.
 
Så når han bliver indlagt, som i de her dage, er der mange verden over, der holder vejret. Det er nemlig alt andet end ligegyldigt, hvem der sidder i Vatikanet og udstikker den katolske kurs i en omskiftelig verden. 
 
Har homoseksuelle lige så meget ret til at blive gift i kirken – eller til at blive præster som heteroseksuelle? Skal præster leve i cølibat – med risiko for, at flere misbruger børn seksuelt? Og skal man afsløre dem eller gå stille med dørene for ikke at støde flere fra kirken? Og er et kapitalistisk samfund, hvor springet mellem rig og fattig ser ud til kun at vokse, overhovedet foreneligt med den kristne tro?
 
Disse spørgsmål – og et par mere – stiller vi vores korrespondent i Italien, Søren Mikael-Hansen, i dagens afsnit af 'Du lytter til Politiken'. 

See omnystudio.com/listener for privacy information.

Pave Frans: En rockstjerne ud i næstekærlighed?

Da en psykisk syg mand 3. juli 2022 skød og dræbte tre mennesker i shoppingcentret Field's på Amager, var det – for os andre – en voldsom begivenhed og en offentlig tragedie, som i dagevis fyldte medierne. Med klip af kampklædte betjente med automatvåben og skræmte mennesker, der forlod centeret i løb. Men så gik livet videre. 
 
For Esther og hendes familie var det en hel verden, der holdt op med at eksistere. Og en ny, der begyndte. For hendes søn på 17 år var en af de dræbte. Og siden den dag har hun levet i en parallelverden, fortæller hun i bogen 'Den første dag', som er skrevet under pseudonymet Esther Leuran.
 
Hun er dagens gæst i 'Du lytter til Politiken' og fortæller her om, hvad sådan en sorg kan gøre ved ens måde at være i livet på.
 
 

See omnystudio.com/listener for privacy information.

Hun mistede sin dreng i Field’s: »Nu prøver jeg at finde ud af, hvordan man er mor for et dødt barn«

Karoline kan ikke tilgive den danske stat. Den danske stat har frarøvet hende det, hun ønsker sig allermest: børn. Nu vil hun vil have en undskyldning, og i seriens sidste afsnit skriver Karoline derfor et brev til Mai Mercado - og får svar. Politiken taler også med advokat i Godhavn-sagen, Bjørn Elmquist, om, hvorfor det er så svært at få en undskyldning af den danske stat.

See omnystudio.com/listener for privacy information.

Fra arkivet: Karoline savner de børn, hun aldrig fik. Hvorfor vil staten ikke sige undskyld? (3)

Når de fleste tænker på sidste skoledag, tænker de på kostumer og karameller og fis og ballade. Ti år i folkeskolen er gået – og det eneste der mangler, er afgangsprøverne og drømmene på den anden side. 
 
Sådan er det for de fleste, der går til folkeskolens afgangsprøve i de her uger.
 
Men flere og flere danske skoleelever dumper 9. klasse. Så mange at antallet af elever, der dumper, er det højeste i ti år. 
 
I det her afsnit fortæller uddannelsesredaktør Cecilie Lund Kristiansen, hvordan det kan være – og hvorfor dumpeprocenten er steget mest blandt pigerne.
 
Vi hører gerne fra dig, skriv til: dulyttertilpolitiken@pol.dk

See omnystudio.com/listener for privacy information.

»Du er dumpet«: Det store svigt i folkeskolen

I Randers er et kæmpemæssigt jordskred af forurenet jord væltet igennem landskabet og har smadret alt på sin vej.

Virksomheden Nordic Waste står midt i en skandale. Den forurening, de er sat i verden til at håndtere, truer med at trænge ned i den nærliggende Alling Å og videre ud i Randers Fjord.

Politikens klima- og miljøredaktør Magnus Bredsdorff er netop kommet hjem fra Randers. I dagens afsnit af ‘Du lytter til Politiken’ svarer han på, hvordan der kunne ske, og hvem der har ansvaret.

See omnystudio.com/listener for privacy information.

Skandalen i Randers: Jorden er giftig

Erhvervsjuristen Amira Smajic er blevet en af de mest omtalte personer i landet, efter hun medvirkede i TV2-dokumentarserien ’Den sorte svane’. En serie, hvor hun – ifølge TV2’s fortælling – går undercover i de kriminelle kredse, hun tidligere har været en del af, for at stille sig til rådighed som lokkedue.
 
Dokumentarserien har for rullende kamera afsløret økonomisk kriminalitet i den danske underverden og den danske oververden. Politianmeldelser, fyringer, undersøgelser og højspændt debat følger i seriens kølvand. Selv statsministeren har takket holdet bag.
 
Men hvem er lokkeduen – som undervejs i serien skifter fra at være medspiller til at blive modspiller? Og hvad driver hende? Det står ikke klart, når man har set ’Den sorte svane’ til ende. Derfor forsøger dagens gæst i 'Du lytter til Politiken', Frauke Giebner, at ringe lokkeduens fortid op og finde ud af, hvem hun ellers har forsøgt at svindle.

See omnystudio.com/listener for privacy information.

Hvis du ringer Amira Smajics fortid op, hamrer de røret på

Behandlingshjemmet Bøgholt blev kaldt ”sidste station før rendestenen” og skulle gribe misrøgtede, udsatte og vanskelige børn. Men for mange blev tiden på Bøgholt en fortsættelse af pinslerne.
 
I 1980’erne og 90’erne og helt frem til 2014 levede børn på Bøgholt i en stærkt skemalagt hverdag, hvor selv den mindste forseelse blev straffet med slag, kvælertag eller regulære overfald. Flere af pigerne blev systematisk misbrugt seksuelt. Det fortæller en lang række tidligere elever i dag i TV2's dokumentarserie ’Bøgholts misbrugte børn’ og i Politiken. 
 
Men hvem har ansvaret for, at man på et respekteret behandlingshjem kan udvikle sine egne grænser for, hvad man kan udsætte børn og unge for? Det fortæller Politikens Frauke Giebner om i dagens afsnit af 'Du lytter til Politiken'.

See omnystudio.com/listener for privacy information.

Nogle fik tæv, andre blev seksuelt misbrugt af deres pædagoger. Og ingen lyttede

Lyt når som helst, hvor som helst

Other podcasts you might like ...