App Store

Google Play

DK - Details page - Device banner - 894x1036

Nyd den ubegrænsede adgang til tusindvis af spændende e- og lydbøger - helt gratis

Lyt når som helst, hvor som helst 

Politiken

Med Politikens daglige podcast ’Du lytter til Politiken’ i ørerne får du på 20 minutter én særligt udvalgt, aktuel historie leveret som levende lydfortælling.

Politiken-journalisterne Gudrun Marie Schmidt og Nils Thorsen er værter.

Du lytter til Politiken

I næsten to timer stod Donald Trump i den amerikanske kongres og skiftevis pralede og lovede. Men lytter man godt efter hans første store tale siden sin tiltrædelse, kan man måske også høre noget andet. En vis nervøsitet ved udsigten til den handelskrig, han selv truer verden med. En lille åbning for, at fred i Ukraine også skal være »retfærdig«. Og så fik han – måske utilsigtet – tilhørerne til at grine… ad Grønland.
 
I dagens afsnit spørger vært Nils Thorsen musikredaktør og USA-kender Simon Lund og udlandsreporter Jesper Thobo-Carlsen, om Donald Trump endelig er blevet bange for følgerne af sin egen politik. Og hvilke af sine valgløfter han ikke kan tåle at svigte.

See omnystudio.com/listener for privacy information.

Trumps første store tale: Måske ryster han alligevel lidt på hånden ved udsigten til global handelskrig

Demokraatit - et parti, vi i Danmark dårligt nok har hørt om, blev valgets helt store vinder i Grønland. Men hvorfor stemte så mange grønlændere på det social-liberale parti, der indtil tirsdag havde en forholdsvis beskeden størrelse? Og hvad kommer valget til at betyde for, hvordan Grønland nu vil håndtere Donald Trumps kontante frieri? I dette afsnit af ‘Du lytter til Politiken’ fortæller nordisk korrespondent Claus Blok Thomsen, hvad valgresultatet kan bringe med sig. For han oplevede selv valgnattens overraskelser på allernærmeste hånd.

See omnystudio.com/listener for privacy information.

Jordskredssejr: Hvad betyder valget for Grønland, Danmark og USA?

Der er EU-topmøder, som vi kender dem.
 
Altså hvor 27 statschefer mødes og kindkysser, flytter nogle kommaer, får tyskerne til at betale og bliver enige om at være uenige om, hvad det europæiske fællesskab egentlig skal bruges til. Og så er der topmødet torsdag. Det første i en forandret verden. Og det er nødt til at blive helt anderledes.
 
EU har taget verdens længste tilløb. Men nu skal der springes. For i løbet af et par uger har den amerikanske præsident trukket sig fra Europa, vendt Ukraine ryggen og antydet, at han ligefrem ser EU som en fremtidig modstander, han gerne vil underminere.
 
Så nu skal regeringscheferne finde ud af, hvordan Europa kan klare sig uden USA. Forsvare både Ukraine og os selv. Og begge dele på rekordtid.
 
Men hvordan gør man det? Det spørger vi EU-korrespondent Karin Axelsson om i dagens afsnit af Du Lytter Til Politiken.

See omnystudio.com/listener for privacy information.

Kan Europa klare sig uden Trump? Det bliver afsløret på et møde i dag

Hver dag vågner vi i Europa til nye chok. Til nye voldsomme trusler fra Donald Trump. Vilde idéer. Og åbenlyse løgne. Nu siger han, at det var Ukraine selv, der begyndte krigen imod den russiske invasionshær. Og Volodomir Zelenskyj? Han er en diktator, siger Trump. Den slags udtalelser har fået europæerne til at tage sig til hovedet og endnu engang konstatere, at nu står verden virkelig ikke mere.
 
Men hvad siger amerikanerne selv? Hvorfor går de ikke på gaden i hundredtusindvis? Er der noget ved amerikanerne, vi europæere simpelthen ikke forstår? Det taler vi om i denne uges afsnit af ’Du lytter til USA’.

See omnystudio.com/listener for privacy information.

Trumps femte uge: Europæerne er i chok. Hvorfor protesterer amerikanerne ikke?

Fredag aften stod journalist og podcastvært Bo Søndergaard i sit køkken, mens 'Bezzerwisserne' kørte på TV2 News. Pludselig blev programmet afbrudt, og skærmen blev fyldt med en gul bjælke og billeder han aldrig glemmer.
 
I det Hvide Hus sad Ukraines præsident Zelenskyj på kanten af en fin gylden stol og skændtes med USA’s præsident, Trump, og hans vicepræsident, JD Vance.
 
Det var – og er stadig – svært at forstå, hvad der egentlig skete.
 
For hvad betyder det for den blodige krig midt i Europa? Og for den virkelighed, vi troede, vi levede i?
 
Det, der skulle have været begyndelsen til et møde om en fred i Ukraine, blev til noget, der lignede begyndelsen på enden af USA’s støtte til Zelenskyj. Og en gave til Vladimir Putins Rusland.
 
Og så blev Ukraines præsident smidt ud af Det Hvide Hus.
 
I den her særudgave ringer Bo Søndergaard til tre af sine kolleger og spørger dem om katastrofen i Det Hvide Hus viser, at Trump nu læner sig mod Rusland? Om Ukraine kan klare sig på slagmarken uden amerikansk støtte? Og om Europa kan redde Zelenskyj?

See omnystudio.com/listener for privacy information.

Særudgave: Katastrofemødet i Det Hvide Hus

Der er ikke mange lande i verden, man kan beskylde for, at krigen i Ukraine ligefrem har gjort dem rigere. Men ét sted – ikke langt herfra – kan de ikke løbe fra det.
 
For i takt med, at der blev lukket for russisk gas til Europa, blev der skruet op for den norske. Og hvad der blev sendt den anden vej, var dynger af penge. Mellem 800 og 1000 milliarder danske kroner. Lige så meget som hele Europa har givet Ukraine i løbet af krigens tre år.
 
Alligevel skal man langt ned ad listen over dem, der har støttet ukrainerne mest, for at finde Norge. 17 milliarder kroner blev det til sidste år mod hele 27 milliarder fra lille, olieløse Danmark.
 
Men skylder man virkelig – bare fordi man er rig og har tjent godt på krigen – også at gå i spidsen, når det gælder om at hjælpe med at vinde den? Det spørger vi Politikens EU-korrespondent, Karin Axelsson, om i dagens afsnit af 'Du lytter til Politiken'.

See omnystudio.com/listener for privacy information.

Hvad siger det om Norge, at landet har tjent stort på krigen, men har givet meget lidt til Ukraine?

I dag er der valg i Grønland. Midt i en ny virkelighed, hvor USA’s præsident siger til den amerikanske kongres, at han regner med, at USA ”får” Grønland – på den ene eller den anden måde. Imens kongressens medlemmer griner.
 
Situationen har chokeret Grønland helt op i regeringstoppen, hvor kilder taler om frygten for amerikansk besættelse. Imens bliver andre dog tiltrukket af Trumps løfter om at gøre grønlænderne rige.
 
I det her afsnit fortæller Politikens nordiske korrespondent Claus Blok Thomsen, hvad kampen om Grønland betyder for landets stærke leder, Múte B. Egede, som i flere år netop har lagt afstand til Danmark for også at finde partnerskaber i resten af verden –men som nu direkte kritiserer Trump og måske får brug for Rigsfællesskabet på nye måder. 

See omnystudio.com/listener for privacy information.

I dag er der valg i Grønland. Hvor mange lytter til Trump?

Det er fem år siden, Mette Frederiksen lukkede Danmark ned, og meget er, som det altid har været. Men selv om vi går begge veje rundt om Søerne i København igen, går nogle alligevel rundt med følelsen af, at noget har ændret sig. Og når vi løfter blikket, ser verden også helt anderledes ud.
 
I det her afsnit ser Politikens sundhedsredaktør Lars Igum Rasmussen tilbage på coronatiden. En tid, der har vist forskerne, at vi i Danmark generelt har en høj tillid til hinanden og til systemet. Men der var også en gruppe borgere, som fuldstændigt mistede tilliden til de danske myndigheder under corona. Og de har ikke fået den tilbage.

See omnystudio.com/listener for privacy information.

5 år efter corona: Dem, der mistede tilliden, har aldrig fået den tilbage

I 50 år har danskerne kunnet få en au pair med kulturudveksling som hovedformål. I dag får en au pair kost, logi og 4.700 kr. i lommepenge mod at skulle hjælpe til i hjemmet hos værtsfamilien. 

Men hvordan ser virkeligheden egentlig ud for de unge au pairs i Danmark? 

De seneste uger har Politiken fortalt om kvinder, der arbejder stenhårdt for familier, der taler grimt til dem og kontrollerer deres bevægelser. Journalist Ida Nathan har talt med en stribe au pairs, og hun er dagens gæst i ‘Du lytter til Politiken’.

See omnystudio.com/listener for privacy information.

14. august: Au pair: ven af familien eller billig tjenestepige?

Hollywood er i knæ. Og det er ikke sikkert, at det rejser sig igen – i hvert fald ikke som det Hollywood vi kender. I mere end 100 dage har manuskriptforfatterne strejket, og i juli fik de selskab af 160.000 skuespillere i fagforbundet Sag-Aftra.

Hvad er det, der truer den amerikanske underholdningsmaskine, som i generationer har dikteret vores drømme og fortalt os, hvilke af livets dramaer, der er de vigtigste?

Det fortæller Politikens kulturjournalist Lars Eriksen om i dagens afsnit af ‘Du lytter til Politiken’.

See omnystudio.com/listener for privacy information.

Jordskredssejr: Hvad betyder valget for Grønland, Danmark og USA?

Lyt når som helst, hvor som helst

Other podcasts you might like ...