App Store

Google Play

DK - Details page - Device banner - 894x1036

Nyd den ubegrænsede adgang til tusindvis af spændende e- og lydbøger - helt gratis

Lyt når som helst, hvor som helst 

Politiken

Med Politikens daglige podcast ’Du lytter til Politiken’ i ørerne får du på 20 minutter én særligt udvalgt, aktuel historie leveret som levende lydfortælling.

Politiken-journalisterne Gudrun Marie Schmidt og Nils Thorsen er værter.

Du lytter til Politiken

Det er strafbart at afgive falsk vidneforklaring.
 
Ikke desto mindre er det præcis det, politifolk tilsyneladende instruerer deres meddeler i at gøre på en skjult lydoptagelse, som hele Danmark har kunnet høre siden onsdag morgen, hvor TV 2 havde premiere på to nye afsnit af dokumentarserien ’Den Sorte Svane’.
 
Og meddeleren, som politifolkene efter alt at dømme instruerer i at lyve, når hun skal afhøres som vidne i en straffesag, er seriens kontroversielle hovedperson, Amira Smajic.
 
Siden seriens første fem afsnit blev sendt sidste år, er den blevet set af 2,2 millioner seere, hvilket gør den til den mest dokumentar nogensinde. Den har afsløret forbindelser mellem over- og underverdenen i Danmark og kastet lys over kriminelle forhold, som nu efterforskes af en række myndigheder.
 
Men Den Sorte Svane har også været genstand for en voldsom debat, som man til tider nærmest har skullet være tidligere graverchef på Politiken for at kunne overskue. Derfor er det netop John Hansen, der i dagens afsnit zoomer ind på sagens tre vigtigste parter – nemlig TV2, politiet og Amira Smajic – for at gøre os klogere på, hvad de villet, hvad de har vundet, og hvad de har tabt.

See omnystudio.com/listener for privacy information.

Den sorte svane er landet: Hvem har vundet, og hvem har tabt?

Karoline blev anbragt på Sprogø, da hun var 21 år. På kvindehjemmet på den lille ø isolerede man ’moralsk åndssvage kvinder’, og når de ikke opførte sig ordentligt, blev de låst inde i et lille rum. Her lå Karoline i en uge spændt fast til sengen, og den dag i dag kan man stadig se kradsemærker på væggene. Politiken er taget med Karoline tilbage til Sprogø for at se, hvad hun flygtede fra, og for at høre, hvor meget hun egentlig husker fra sit år på Sprogø.
 
Men hvorfor isolerede man overhovedet de her kvinder? Og hvem var de?

See omnystudio.com/listener for privacy information.

Fra arkivet: Hvorfor isolerede man kvinderne på Sprogø? Og hvem var de? (2)

'Karoline, journal 5305' er en podcastdokumentar i tre dele. Gennem avisartikler, journaler, billeder og små lægenotater forsøger vi at give indblik i et stykke Danmarkshistorie fra 20’erne til slut 50’erne, hvor isolation, tvangsindgreb, racehygiejne, mænd i kitler, spædbarnsfjernelse og spændetrøjer var en del af hverdagen på de mange danske anstalter.
 
Podcasten er fra 2018.

See omnystudio.com/listener for privacy information.

Fra arkivet: Karoline var en af pigerne på Sprogø (1)

Når de fleste tænker på sidste skoledag, tænker de på kostumer og karameller og fis og ballade. Ti år i folkeskolen er gået – og det eneste der mangler, er afgangsprøverne og drømmene på den anden side. 
 
Sådan er det for de fleste, der går til folkeskolens afgangsprøve i de her uger.
 
Men flere og flere danske skoleelever dumper 9. klasse. Så mange at antallet af elever, der dumper, er det højeste i ti år. 
 
I det her afsnit fortæller uddannelsesredaktør Cecilie Lund Kristiansen, hvordan det kan være – og hvorfor dumpeprocenten er steget mest blandt pigerne.
 
Vi hører gerne fra dig, skriv til: dulyttertilpolitiken@pol.dk

See omnystudio.com/listener for privacy information.

»Du er dumpet«: Det store svigt i folkeskolen

Det er stik imod ønsket fra Californiens demokratiske guvernør Gavin Newsom, da Trump i weekenden indsætter nationalgarden mod demonstranter i Los Angeles. Og det er også stik imod ønsket fra byens borgmester, Karen Bass. Men Trump stopper ikke der. Han indsætter derimod også elitesoldaterne fra marinen.
 
Newsom og Bass ønsker ikke præsidentens indblanding. Det er deres stat, deres by, og demonstrationerne er relativt fredelige. Man skal ikke bekæmpe grafittimalere med marinesoldater, siger Bass.
 
At præsidenten vælger at overtrumfe guvernøren i en amerikansk stat og indsætte nationalgarden mod statens borgere er meget usædvanligt. Det er sket siden 1960’erne, fortæller Jacob Fuglsang. Han er Politikens korrespondent i USA, dagens gæst i ’Du lytter til Politiken, og så har han fulgt demonstrationerne i Los Angeles, og magtkampen i de politiske lag, tæt.
 
Nu breder protesterne sig til andre byer.
 
Hvad er Trumps grund til at bruge sin magt, som han gør? Hvad risikerer han ved at gøre det? Og er konflikten i virkeligheden en gave for Gavin Newsom, som mange demokrater ser som en kommende præsidentkandidat?

See omnystudio.com/listener for privacy information.

'Bring in the Marines': Trumps rå magt mod demonstranterne

Pave Frans er død, og derfor genudsender vi det portræt af paven i Rom, som vi producerede i slutningen af februar i år, da han blev alvorligt syg. 
 
Hvad ville Jesus have sagt, hvis han havde levet i dag?
 
Det er der sikkert mange, der selv mener, at de godt kan sjusse sig frem til. Men der er kun én, som over en milliard mennesker lytter til, når han vejer tidens store spørgsmål på kristendommens vægt. Nemlig Paven i Rom.
 
Så når han bliver indlagt, som i de her dage, er der mange verden over, der holder vejret. Det er nemlig alt andet end ligegyldigt, hvem der sidder i Vatikanet og udstikker den katolske kurs i en omskiftelig verden. 
 
Har homoseksuelle lige så meget ret til at blive gift i kirken – eller til at blive præster som heteroseksuelle? Skal præster leve i cølibat – med risiko for, at flere misbruger børn seksuelt? Og skal man afsløre dem eller gå stille med dørene for ikke at støde flere fra kirken? Og er et kapitalistisk samfund, hvor springet mellem rig og fattig ser ud til kun at vokse, overhovedet foreneligt med den kristne tro?
 
Disse spørgsmål – og et par mere – stiller vi vores korrespondent i Italien, Søren Mikael-Hansen, i dagens afsnit af 'Du lytter til Politiken'. 

See omnystudio.com/listener for privacy information.

Pave Frans: En rockstjerne ud i næstekærlighed?

Kolonihavekulturen sammenkobles oftest med køkkenhaver, små træhuse, Dannebrog, der vajer i den blide vind, og duften af friskbrygget kaffe? De her rekreative nyttehaver, hvor byboerne kan tilbringe eftermiddagen eller weekenden efter en hård arbejdsuge i.
 
Derfor kan det måske være svært at forstå dem, der mener, at der skal ryddes op i kolonihaveland. For de taler ikke om lidt for meget haveaffald på grusstierne eller om en nabo, der mangler at få fjernet ukrudt ved hækken. De taler om, at kolonihaverne er blevet det nye tilholdssted for bandernes kriminelle underverden. Og de taler om de voldsomme trusler, der rammer bestyrelsesmedlemmer eller lokalpolitikere, der prøver at gøre noget ved de lovbrud, der har fået lov til at finde sted i årevis.
 
Politikens journalist Michael Olsen har ikke kunnet slippe kolonihaverne, siden han for snart tre år siden begyndte at dække skyggesiden i kolonihaveland. Og nu fortæller han om et parallelsamfund af grusstier, hvor man hurtigt får brug for at lære at slås.

See omnystudio.com/listener for privacy information.

Kolonihaver: Et bandeliv i sus og dus

Da en psykisk syg mand 3. juli 2022 skød og dræbte tre mennesker i shoppingcentret Field's på Amager, var det – for os andre – en voldsom begivenhed og en offentlig tragedie, som i dagevis fyldte medierne. Med klip af kampklædte betjente med automatvåben og skræmte mennesker, der forlod centeret i løb. Men så gik livet videre. 
 
For Esther og hendes familie var det en hel verden, der holdt op med at eksistere. Og en ny, der begyndte. For hendes søn på 17 år var en af de dræbte. Og siden den dag har hun levet i en parallelverden, fortæller hun i bogen 'Den første dag', som er skrevet under pseudonymet Esther Leuran.
 
Hun er dagens gæst i 'Du lytter til Politiken' og fortæller her om, hvad sådan en sorg kan gøre ved ens måde at være i livet på.
 
 

See omnystudio.com/listener for privacy information.

Hun mistede sin dreng i Field’s: »Nu prøver jeg at finde ud af, hvordan man er mor for et dødt barn«

Fra nu af er alle danskere over 18 år registreret som mulige organdonorer. Også dig. Men vi skal stadig selv klikke os ind og bekræfte det, før det rigtig gælder.
 
Det er altså ikke den store forandring i forhold til før. Men politikerne håber, at den nye model alligevel vil få flere til aktivt at tage stilling. 
 
I øjeblikket står over 400 danskere i øjeblikket på venteliste til et nyt organ. I 2023 døde 28, mens de ventede. Og hvis du er i tvivl om, hvad du skal gøre, kan du få noget at tænke over ved at høre, hvordan vores kollega her på Politiken – musikredaktør Simon Lund – oplevede de måneder og år, hvor han ikke vidste, om han ville overleve sin hjertesygdom. Og hvad et nyt hjerte har betydet for ham. 
 
Det kan du høre om i podcastserien ’Simons hjerte’ her – og her i dagens afsnit af ’Du lytter til Politiken’, hvor Simon Lund er gæst. 

See omnystudio.com/listener for privacy information.

Simon fik nyt hjerte: »Jeg følte, at jeg ville svigte mine børn, hvis jeg døde fra dem«

Natten mellem torsdag og fredag dansk tid brød forholdet mellem Donald Trump og Elon Musk totalt sammen til skue for hele verden. To vrede mænd sad bag tasterne og spyede angreb ud på henholdvis Truth Social og X, som de hver især ejer. Det blev den foreløbige kulmination på det opgør, som alle har ventet på, siden to ekstremt impulsdrevne og gigantiske egoer fandt sammen i amerikansk politik.
 
I denne uges udgave af ’Du lytter til USA’ hjælper vi dig med at forstå, hvad angrebene handler om, og hvor alvorlige de er for både Trump og Musk. Og så taler vi om, hvor forskellige de to tidligere bro’s visioner for USA i virkeligheden er, men også om hvor meget de faktisk har brug for hinanden.
 
Ugens gæster er Marcus Rubin, tidligere USA-korrespondent, og Musk-kender Sebastian Stryhn Kjeldtoft, som er med fra Taiwan. Vært er Nils Thorsen.

See omnystudio.com/listener for privacy information.

Du lytter til USA: Sådan endte Musk og Trump i slåskamp og anklager om pædofili

I slutningen af året begynder en af de tegnere, som Politikens læsere kender allerbedst, Philip Ytournel, på en myldretegning, hvor han forudsiger sådan cirka alt, hvad der kommer til at ske i det nye år. 
 
Han har forudset revolutioner, naturkatastrofer, dronningens abdicering og Trumps sejre. Og at koldskål bliver en folkelig besættelse i Danmark. Ligesom med håndbold. 
 
Noget er stort, noget er mindre, og noget er direkte absurd. Men egentlig handler tegningen mest om, hvor meget ligegyldigt, vores medier og vi selv går og fylder os med. Og hvor meget af det vigtige, vi samtidig overser. Det fortæller han om i 'Du lytter til Politiken'.

See omnystudio.com/listener for privacy information.

Hvad kommer der til at ske i 2025? Det ved Philip Ytournel, for han har selv tegnet det

Lyt når som helst, hvor som helst

Other podcasts you might like ...