app_store_button

google_play_button

DK - Details page - Device banner - 894x1036

Nyd den ubegrænsede adgang til tusindvis af spændende e- og lydbøger - helt gratis

Lyt når som helst, hvor som helst 

Politiken

Med Politikens daglige podcast ’Du lytter til Politiken’ i ørerne får du på 20 minutter én særligt udvalgt, aktuel historie leveret som levende lydfortælling.

Politiken-journalisterne Gudrun Marie Schmidt og Nils Thorsen er værter.

Du lytter til Politiken

Den kendte og populære australske strand Bondi Beach blev søndag forvandlet til et gerningssted.
 
15 mennesker blev skudt og dræbt af to gerningsmænd, mens de fejrede den jødiske højtid hanukkah.
 
Efter fundet af et hjemmelavet ISIS flag i gerningsmændenes bil, er angrebet blevet forbundet til Islamisk Stat og en 24-årig er blevet sigtet for terror.
 
I det her afsnit fortæller Politikens Asienkorrespondent Sebastian Stryhn Kjeldtoft, hvad vi i dag ved om angrebet på Bondi Beach.
 
Vi hører gerne fra dig, skriv til: dulyttertilpolitiken@pol.dk

See omnystudio.com/listener for privacy information.

De fejrede hanukkah på Bondi Beach, da to mænd begyndte at skyde

Det er ikke særlig længe siden, at der klappet og hujet, når Israel var med til vores allesammens store sangfest Eurovision.
 
Men de sidste par år er det blevet erstattet med demonstrationer, buhen og boycut..
 
For krigen i Gaza har endnu en gang mindet os om, at politik er alle steder - også i den årlige sangkonkurrence. Og da feltet til næste års Eurovision blev offentliggjort søndag, blev det klart, at Holland, Irland, Island, Slovenien og Spanien ikke vil dele scene og skærm med Israel.
 
Sangkonkurrencen, der skulle fejre festen og forene Europa, splitter nu kontinentet.
 
I dagens afsnit spørger vi Inge Høeg Lauridsen, der er cand. mag. og har skrevet speciale om Eurovision, om Eurovision kan overleve den her krise.
 
Vi hører gerne fra dig, skriv til: dulyttertilpolitiken@pol.dk

See omnystudio.com/listener for privacy information.

Slutter Eurovision-festen, når Israel dukker op?

Er du ved at kaste op, når folk siger, at julen er hjerternes fest? For det kan netop være virkelig hårdt at være sammen med dem, man elsker. Ikke mindst ens partner. 
 
Er det måden, de holder jul på i din svigerfamilie? Lader de Stig Rossen om at synge julesangene? Regner de med, at I bliver i virkelig mange dage?
 
Eller er det faktisk hverdagen, der gør dig rasende på den anden halvdel af dobbeltsengen? Den beskidte trøje, der bare ligger på gulvet? De mange timer på telefonen? Eller er det fordi dit livs kærlighed taler pænere til kassedamen i Netto end til dig? Der er nok at blive træt af, når man er i et parforhold.
 
I dagens afsnit af ’Du lytter til Politiken’ fortæller psykolog og parterapeut, Line Brøgger Mikkelsen, hvordan vi bliver en lidt bedre kæreste.
 
Vi hører gerne fra dig, skriv til: dulyttertilpolitiken@pol.dk

See omnystudio.com/listener for privacy information.

Sådan bliver du en bedre kæreste – også i julen

Har du set VM i fodbold, eller noget af det andet internationale top-fodbold, som FIFA har eneret på at servere for milliarder af fodboldfans verden over?
 
Så har du, hvis vi må have lov at sige det meget kontant, også været med til at gøre præsidenten for FIFA – Gianni Infantino og hans mange venner i verdens økonomiske og politiske elite – endnu rigere og endnu mere magtfulde. 
 
Og måske har du også ligefrem hjulpet autoritære regimer med at præsentere sig fra deres pæneste side. Med flotte stadions. Og prangende slutrunder. Så vi måske glemmer, at de også – når kampene er fløjtet af - undertrykker kvinder og politiske modstandere og behandler migrantarbejder som lønnede slaver. 
 
Det tænker man selvfølgelig ikke på, når bolden ruller. For det er jo bare. Hvis du vil se med, når de største turneringer og kampe i verdens mest udbredte sportsgren afvikles, er der ingen vej udenom FIFA. 
 
Men hvorfor er det sådan? Og hvad er det, han bruger den magt til – FIFA’s præsident Gianni Infantino – som forleden strammede skruen en ekstra tand, da han overrakte en ny fredspris – FIFA’s egen – til en person, ikke alle fodboldfans i verden nok synes fortjener sådan en.

See omnystudio.com/listener for privacy information.

Er fodboldpræsidenten ved at forvandle FIFA til en politisk magt i verden?

Er julen noget fanden har skabt? Julen er i hvert fald den farligste tid på året. Det mener Politikens Felix Thorsen Katzenelson og Victor Skov Jeppesen, og det skriver de en klummeserie om her i julemåneden. Og i denne uges udgave af weekendpodcasten kan du høre tre af klummerne læst op. De handler henholdsvis om julefrokoster, om selve juleaften og om julegaveindkøb. Og det lyder jo egentlig ganske tilforladeligt. Men er det nu også det?
 
------------
 
Og husk: Artiklerne er bare nogle af de mange artikler, vi læser op, og som kan høres direkte i Politikens podcast-app, så snart de udkommer. Du skal være abonnent for at lytte med. Og det kan du nemt blive ved at gå ind på politiken.dk/shop
 
 
 
 

See omnystudio.com/listener for privacy information.

WEEKEND. Til julefrokosten kyssede jeg med en, jeg ikke skulle

Hvor i kroppen kan du først mærke, at det bliver jul? I øjnene? I næsen? Eller måske i smagsløgene? Svaret er sådan set ret lige til. Nemlig: Ingen af stederne. For det er selvfølgelig i ørene, at julen først dukker op og giver sit til at lirke i låsene ind til alt det, vi husker som jul. Og derfor stadig forbinder med jul. Julestemning er en slags tidsrejse. Et ormehul til dengang i vores liv, hvor der ikke fandtes noget bedre. Og den korteste vej går gennem sangene. Julesangene. Men hvad er det, der gør en julesang god? Og hvad er de bedste julesange?
 
Det har Politikens musikredaktør Simon Lund og musikkritiker Pernille Jensen sat sig for at finde ud af. Og her skal vi høre DERES bud på – verdens 10 bedste julesange.

See omnystudio.com/listener for privacy information.

Er det her de 10 bedste julesange i verden?

Der er mange ting, alle unge, der begiver sig ud på den store dannelsesrejse i Asien, godt ved, at de skal passe på. Og ellers skal deres forældre nok minde dem om det.
 
Men der er noget endnu farligere, som hverken de eller deres forældre har været opmærksomme nok på, før den 20-årige Anne-Sofie Ørkild Coyman og hendes veninde og rejsefælle Freja Vennervald Sørensen på 21 for et år siden på et hostel i Laos efter alt at dømme fik serveret alkohol med metanol og døde af det.
 
Oven i sorgen føler forældrene sig svigtet og har flere spørgsmål end svar. Så hvad var det egentlig, der skete? Det spørger jeg Politikens Asienkorrespondent Sebastian Stryhn-Kjeldtoft om. Han har besøgt Nana Hostel, som nu igen gør klar at servere drinks til unge rejsende.

See omnystudio.com/listener for privacy information.

For et år siden døde Freja og Anne-Sofie af metanol-forgiftning. I dag føler deres forældre sig svigtet

År efter år gav Irma-pigen underskud. Og i januar 2023 valgte ejerne i Coop at sælge de sidste 68 Irma-butikker i Hovedstadsområdet. Set fra Jylland og Fyn var de væresteder for kvalitetsbevidste københavnere i den øvre middelklasse, som havde råd til at betale lidt ekstra, og som nu blev ramt af en akut følelse af hjemløshed
 
Men der var ingen, der ville købe butikkerne. Så Coop valgte det, de så som den næstbedste løsning. De blev simpelt hen ved med at sælge særlige Irma-varer i deres andre supermarkeder. Og over hele landet. Og nu er der sket noget, som ingen havde forudset.
 
Hvad det er, ved dagens gæst, Politikens Michael Olsen. For han og vores fælles kollega Michael Thykier har fået lov at kigge i Coops regnskaber, og der har de set, hvordan Irma-pigen i stedet for at lægge sig til at dø nu er genopstået i en ny skikkelse.

See omnystudio.com/listener for privacy information.

Overraskelsen i Coop: Rygtet om Irma-pigens død var åbenbart stærkt overdrevet

Vi kalder det fredsforhandlinger: Det hektiske forløb, vi i de her dage er vidner til - med samtaler skiftevis i Washington, Geneve og Moskva.
 
Det lyder som slutspurt, hvor vi kun mangler at tilbagelægge de sidste stakåndede meter til en fredsaftale.
 
Men er det overhovedet fred, parterne ønsker – og arbejder for?
 
Eller er den fred, der kan indgås nu, lige uspiselig for russerne, ukrainerne og europæerne?
 
Og hvis ingen af dem egentlig ønsker en fredsaftale nu, hvad er de så ude på?
 
Og hvorfor taler de så hele tiden om konstruktive samtaler og roser Donald Trump for hans lederskab?
 
Hvis man spørger Politikens internationale kommentator Michael Jarlner, som er dagens gæst i 'Du lytter til Politiken', så står svaret måske skrevet i USA's nye nationale sikkerhedsstrategi, som netop er kommet – og har skabt rystelser i Europa. For det ligner afskeden med en gammel verdensorden. Og begyndelsen på en ny og mere skræmmende.

See omnystudio.com/listener for privacy information.

De taler om fred i Ukraine - men det handler om en helt ny verdensorden

Det er fire år siden, at voldsomme billeder fra lufthavnen i Kabul gik verden rundt, da vestlige lande, herunder Danmark, måtte flygte ud af Afghanistan. Efter tyve års krig var det ikke lykkedes at nedkæmpe Taleban-bevægelsen, der overtog magten i landet.
 
Efter flugten fik danske forskere til opgave at undersøge Danmarks militære og civile indsats i landet. 
 
Redegørelsen har været klar i ni måneder. 
 
Men de 1.000 sider ligger stadig på en krypteret computer bag en dør i et særligt sikret lokale i Udenrigsministeriet. 
 
Hvorfor må rapporten om krigen i Afghanistan ikke se dagens lys?
 
Det spørger vi Politikens forsvarsredaktør Jakob Hvide Beim om, der er dagens gæst. 

See omnystudio.com/listener for privacy information.

Mystikken breder sig: Hvorfor må vi ikke læse stor redegørelse om krigen i Afghanistan?

Hvad var det egentlig, der skete – inde i spillernes hoveder – i Glasgow i tirsdags? Hvordan kunne det danske herrelandshold i fodbold spille langt bedre end skotterne – og alligevel tabe 4-2? Og hvordan kunne de få dage forinden spille uafgjort imod Belarus, som de for nylig har lammetævet med 6-0?
 
Er det bare historien om dansk fodbold? At vi er allerbedst til én ting: at overraske. Og at vi gør det ved skiftevis at spille lige op med nogle af de største fodboldnationer i verden, samtidig med vi taber til nogle af de mindste.
 
Eller siger opstandelsen over, at vi nu er gået glip af den direkte billet til VM i USA, Canada og Mexico, i virkeligheden mere om os – alle os mandagstrænere? Simpelthen fordi vi forlanger noget andet og mere af vores landshold, end fodboldfans i mange andre lande?
 
Det spørger vi Politikens sportsredaktør Christian Heide-Jørgensen om i dagens afsnit af 'Du lytter til Politiken'.

See omnystudio.com/listener for privacy information.

Hvad blev der af herrelandsholdets fodbold-magi?

Lyt når som helst, hvor som helst

Other podcasts you might like ...