App Store

Google Play

DK - Details page - Device banner - 894x1036

Nyd den ubegrænsede adgang til tusindvis af spændende e- og lydbøger - helt gratis

Lyt når som helst, hvor som helst 

Politiken

Med Politikens daglige podcast ’Du lytter til Politiken’ i ørerne får du på 20 minutter én særligt udvalgt, aktuel historie leveret som levende lydfortælling.

Politiken-journalisterne Gudrun Marie Schmidt og Nils Thorsen er værter.

Du lytter til Politiken

Efter 40 års politisk modstand mod atomkraft skete der i sidste uge pludselig noget nyt. For regeringen meddelte, at det nu ikke længere skal være forbudt at overveje atomkraft, når man planlægger fremtidens danske energipolitik. 
 
Holdningsskiftet begyndte et overraskende sted langt fra Christiansborg. Så gjorde Liberal Alliance det til sin mærkesag. Og så lagde de andre blå partier sig ellers i slipstrømmen - ét efter ét. I dette afsnit af ‘Du lytter til Politiken’ fortæller journalist Lars Dahlager om holdningsskiftet i dansk politik - og om atomkraft virkelig kan hjælpe Danmark gennem klimakrisen. 

See omnystudio.com/listener for privacy information.

Kan vi få atomkraft i Danmark, eller er det bare noget, de leger på Christiansborg?

I maj måned 2023 kunne Finansministeriet fortælle en rigtig god nyhed.
 
Nemlig at vi i Danmark havde mange flere penge til rådighed i de kommende år, end ministeriets regnefolk havde troet. De havde regnet forkert. 
 
Fire måneder senere kunne ministeriet så fortælle samme gode nyhed. Endnu flere penge til os. Da det blev maj 2024, kunne ministeriet endnu en gang fortælle, at de havde regnet forkert – og at der igen var fundet flere penge. Det var der også i februar i år.
 
Og i denne uge varslede finansminister Nicolai Wammen (S) så, at der inden længe kommer endnu en opjustering af det finanspolitiske råderum, som det hedder.
 
Per Thiemann, der er økonomiredaktør på Politiken, har fulgt med i alle opjusteringerne – med stigende undren. For hvordan kan det komme så meget bag på de dygtigste embedsfolk, at den danske statsøkonomi ser så god ud i de kommende år? Og hvorfor taler regeringen stadig om krise?
 
Endelig er oppositionen begyndt at lugte kardemomme i bageriet – for havde regeringen overhovedet en grund til at sløjfe Store Bededag, når vi nu faktisk har så mange penge?

See omnystudio.com/listener for privacy information.

Vi er stenrige i Danmark. Skal vi have Store Bededag tilbage?

Kolonihavekulturen sammenkobles oftest med køkkenhaver, små træhuse, Dannebrog, der vajer i den blide vind, og duften af friskbrygget kaffe? De her rekreative nyttehaver, hvor byboerne kan tilbringe eftermiddagen eller weekenden efter en hård arbejdsuge i.
 
Derfor kan det måske være svært at forstå dem, der mener, at der skal ryddes op i kolonihaveland. For de taler ikke om lidt for meget haveaffald på grusstierne eller om en nabo, der mangler at få fjernet ukrudt ved hækken. De taler om, at kolonihaverne er blevet det nye tilholdssted for bandernes kriminelle underverden. Og de taler om de voldsomme trusler, der rammer bestyrelsesmedlemmer eller lokalpolitikere, der prøver at gøre noget ved de lovbrud, der har fået lov til at finde sted i årevis.
 
Politikens journalist Michael Olsen har ikke kunnet slippe kolonihaverne, siden han for snart tre år siden begyndte at dække skyggesiden i kolonihaveland. Og nu fortæller han om et parallelsamfund af grusstier, hvor man hurtigt får brug for at lære at slås.

See omnystudio.com/listener for privacy information.

Kolonihaver: Et bandeliv i sus og dus

Mens den almindelige amerikaner kæmper med prisstigninger på dagligvarer, har Donald Trump fået et luksusfly af en oliestat - kvit og frit.
 
Samtidig med at Trump råber op om et opgør med sumpen og korruptionen i Washington D.C. bruger han nu præsidentembedet til at berige sig selv. Det sker med gaver, ved hjælp af hans egen kryptovaluta-bank og via ejendomsprojekter i Mellemøsten. Og det hele er orkestreret af hans sønner, som holder familie-foretagendet i gang.
 
Dagens panel består af vært Nils Thorsen, international kommentator Michael Jarlner og tidligere USA- og mellemøstkorrespondent Marcus Rubin.

See omnystudio.com/listener for privacy information.

Du lytter til USA: What’s in it for Donald? Om kryptovaluta, luksusfly og andre fordele ved at være præsident

Oscar-festen ligner altid noget fra en anden verden med sit overdådige show af skønhed og rigdom. Men da Hollywoods mest glamourøse show søndag gik i luften, var kontrasten til virkeligheden måske allerstørst, da skaberne bag dokumentarfilmen ’No Other Land’ lod sig hylde. For her stod en palæstinenser og israeler side om side og kaldte sig for »brødre«. Og sammen kritiserede de Israels bosættelser på Vestbredden, som filmen dokumenterer.
 
At en palæstinenser og en israeler på den måde rækker ud til hinanden, giver nok ikke for alvor grund til at tro på, at en fredelig fremtid er nær. Men det lillebitte lys af håb, de to filmfolk tænder, er der i den grad brug for. Det fortæller Marcus Rubin, tidligere Mellemøsten-korrespondent, i dette afsnit af ’Du lytter til Politiken’. For – som også filmfolkene peger på – må der være en anden vej frem end død og ødelæggelse.

See omnystudio.com/listener for privacy information.

Det krævede en Oscar-film at få Israel og Palæstina til at finde sammen

Siden den kolde krigs afslutning har værnepligten været til at overskue.
 
I fredstid er soldater, populært sagt, mere nice to have end need to have – og for de rekrutter, der i de seneste årtier er kommet i trøjen i Danmark, har der kun været tale om fire måneders tjeneste.
 
Forsvaret har i de seneste årtier haft brug for så få, at militærnægterforeningen for nogle år siden nedlagde sig selv. Når ingen blev tvunget til værnepligt, var der heller ingen til at nægte.
 
Men tiden med fred og ro på den geopolitiske bagsmæk er forbi. Nu står vi midt i en historisk oprustning.
 
Og det får store konsekvenser for de unge mennesker, der skal være værnepligtige.
 
Det skifte er bare ikke gået op for mange af de forældre og unge mennesker, fortæller Politikens forsvarsredaktør, Jakob Hvide Beim, i dagens podcast.
 
Me værnepligten bliver meget længere, alle unge kvinder får fremover en indkaldelse i e-Boks. Og er man værnepligtig, skal man ikke kun lære at være soldat – man skal være soldat.
 
Vi hører gerne fra dig, skriv til: dulyttertilpolitiken@pol.dk

See omnystudio.com/listener for privacy information.

Ny værnepligt: Sådan bliver den unge generation krigsparat

Da en psykisk syg mand 3. juli 2022 skød og dræbte tre mennesker i shoppingcentret Field's på Amager, var det – for os andre – en voldsom begivenhed og en offentlig tragedie, som i dagevis fyldte medierne. Med klip af kampklædte betjente med automatvåben og skræmte mennesker, der forlod centeret i løb. Men så gik livet videre. 
 
For Esther og hendes familie var det en hel verden, der holdt op med at eksistere. Og en ny, der begyndte. For hendes søn på 17 år var en af de dræbte. Og siden den dag har hun levet i en parallelverden, fortæller hun i bogen 'Den første dag', som er skrevet under pseudonymet Esther Leuran.
 
Hun er dagens gæst i 'Du lytter til Politiken' og fortæller her om, hvad sådan en sorg kan gøre ved ens måde at være i livet på.
 
 

See omnystudio.com/listener for privacy information.

Hun mistede sin dreng i Field’s: »Nu prøver jeg at finde ud af, hvordan man er mor for et dødt barn«

En af de mest velbeskrevne massakrer under folkemordet i Rwanda i 1994 fandt sted i en kirke i byen Nyamata. 25 år senere, i 2019, beskrev fotograf Jan Grarup i et essay i Politiken, at han dengang ankom til kirken, mens en ”flod af blod” strømmede ud. En lille pige på fem-seks år kom kravlende ud mellem de døde, fortæller Grarup. 

Men Jan Grarup var slet ikke i Rwanda på det tidspunkt, massakren fandt sted.

Det er et eksempel på de fejl og usandheder, der indgår i den undersøgelse af Jan Grarups arbejde og udtalelser i Politiken, som blev offentliggjort i fredags.

I dagens afsnit af ‘Du lytter til Politiken’ fortæller John Hansen, Politikens tidligere graverchef og nu fast freelancer, hvad hans undersøgelse af dele af Jan Grarups arbejde har vist. 

See omnystudio.com/listener for privacy information.

Jan Grarup: Hvad viste undersøgelsen af fotografens arbejde?

For præcis 20 år siden fik verden pludselig en helt ny måde at tale sammen på. Et socialt medie, hvor milliarder af mennesker kunne mødes. Facebook. Et sted på nettet, hvor enhver kan finde nogen at skændes med, prale overfor og dele alt med – fra feriebilleder til fordomme.

Men der var en dansker, der under ingen omstændigheder skulle nyde noget. Forfatteren og debattøren Knud Romer, som ellers i årevis havde siddet klistret til sin skærm og drømt om en verden, hvor alle endelig frit kunne komme til orde. Men Facebook blev et monster, mener han. Som i stedet for at sætte ordet og menneskene frie har gjort os til slaver. 

I anledning af Facebooks fødselsdag er Knud Romer i studiet. Vi spørger ham, hvad der gik galt. Hvorfor det gør ham så rasende. Og om han virkelig slet ikke har nogen profil på Facebook.

See omnystudio.com/listener for privacy information.

Derfor er Knud Romer (næsten) ikke på Facebook

Lørdag eftermiddag gik dansk politik i stå, da nyheden om Søren Pape Poulsens død ramte hårdt og pludseligt. I denne særudgave af vores politiske podcast ’Uden for Citat’, som også bliver sendt ud i ’Du lytter til Politiken’s kanal, fortæller politisk analytiker Elisabet Svane om den konservative leders dramatiske karriere. Og om det første lidt specielle interview, hun lavede med ham for 10 år siden. 

Dagens udgave af ’Uden for Citat’ er produceret af Jonas Schrøder-Andreasen. Bo Søndergaard er vært og Elisabet Svane fortæller.

See omnystudio.com/listener for privacy information.

Hun mistede sin dreng i Field’s: »Nu prøver jeg at finde ud af, hvordan man er mor for et dødt barn«

Lyt når som helst, hvor som helst

Other podcasts you might like ...