App Store

Google Play

DK - Details page - Device banner - 894x1036

Nyd den ubegrænsede adgang til tusindvis af spændende e- og lydbøger - helt gratis

Lyt når som helst, hvor som helst 

Politiken

Med Politikens daglige podcast ’Du lytter til Politiken’ i ørerne får du på 20 minutter én særligt udvalgt, aktuel historie leveret som levende lydfortælling.

Politiken-journalisterne Gudrun Marie Schmidt og Nils Thorsen er værter.

Du lytter til Politiken

Natten mellem torsdag og fredag dansk tid brød forholdet mellem Donald Trump og Elon Musk totalt sammen til skue for hele verden. To vrede mænd sad bag tasterne og spyede angreb ud på henholdvis Truth Social og X, som de hver især ejer. Det blev den foreløbige kulmination på det opgør, som alle har ventet på, siden to ekstremt impulsdrevne og gigantiske egoer fandt sammen i amerikansk politik.
 
I denne uges udgave af ’Du lytter til USA’ hjælper vi dig med at forstå, hvad angrebene handler om, og hvor alvorlige de er for både Trump og Musk. Og så taler vi om, hvor forskellige de to tidligere bro’s visioner for USA i virkeligheden er, men også om hvor meget de faktisk har brug for hinanden.
 
Ugens gæster er Marcus Rubin, tidligere USA-korrespondent, og Musk-kender Sebastian Stryhn Kjeldtoft, som er med fra Taiwan. Vært er Nils Thorsen.

See omnystudio.com/listener for privacy information.

Du lytter til USA: Sådan endte Musk og Trump i slåskamp og anklager om pædofili

Karoline blev anbragt på Sprogø, da hun var 21 år. På kvindehjemmet på den lille ø isolerede man ’moralsk åndssvage kvinder’, og når de ikke opførte sig ordentligt, blev de låst inde i et lille rum. Her lå Karoline i en uge spændt fast til sengen, og den dag i dag kan man stadig se kradsemærker på væggene. Politiken er taget med Karoline tilbage til Sprogø for at se, hvad hun flygtede fra, og for at høre, hvor meget hun egentlig husker fra sit år på Sprogø.
 
Men hvorfor isolerede man overhovedet de her kvinder? Og hvem var de?

See omnystudio.com/listener for privacy information.

Fra arkivet: Hvorfor isolerede man kvinderne på Sprogø? Og hvem var de? (2)

Kolonihavekulturen sammenkobles oftest med køkkenhaver, små træhuse, Dannebrog, der vajer i den blide vind, og duften af friskbrygget kaffe? De her rekreative nyttehaver, hvor byboerne kan tilbringe eftermiddagen eller weekenden efter en hård arbejdsuge i.
 
Derfor kan det måske være svært at forstå dem, der mener, at der skal ryddes op i kolonihaveland. For de taler ikke om lidt for meget haveaffald på grusstierne eller om en nabo, der mangler at få fjernet ukrudt ved hækken. De taler om, at kolonihaverne er blevet det nye tilholdssted for bandernes kriminelle underverden. Og de taler om de voldsomme trusler, der rammer bestyrelsesmedlemmer eller lokalpolitikere, der prøver at gøre noget ved de lovbrud, der har fået lov til at finde sted i årevis.
 
Politikens journalist Michael Olsen har ikke kunnet slippe kolonihaverne, siden han for snart tre år siden begyndte at dække skyggesiden i kolonihaveland. Og nu fortæller han om et parallelsamfund af grusstier, hvor man hurtigt får brug for at lære at slås.

See omnystudio.com/listener for privacy information.

Kolonihaver: Et bandeliv i sus og dus

'Karoline, journal 5305' er en podcastdokumentar i tre dele. Gennem avisartikler, journaler, billeder og små lægenotater forsøger vi at give indblik i et stykke Danmarkshistorie fra 20’erne til slut 50’erne, hvor isolation, tvangsindgreb, racehygiejne, mænd i kitler, spædbarnsfjernelse og spændetrøjer var en del af hverdagen på de mange danske anstalter.
 
Podcasten er fra 2018.

See omnystudio.com/listener for privacy information.

Fra arkivet: Karoline var en af pigerne på Sprogø (1)

Måske er du stødt på Pernille Knudsen i medierne. Hun er viceadministrerende direktør i Dansk Arbejdsgiverforening. Og når hun taler offentligt som en del af sit job, handler det normalt om arbejdsmarkedet.
 
Men i det her afsnit bliver det mere personligt.
 
For her fortæller Pernille, hvordan det er at være hende og sidde som topchef midt i vigtige forhandlinger og få en kæmpe hedetur. Altså sidde og blive helt rød i hovedet, mens vandet løber ned langs hårgrænsen, indtil det drypper ned på papirerne på bordet. Foran alle.
 
Dét fortæller hun om. Hun kan nemlig ikke holde ud at skamme sig over en livsfase, som alle kvinder skal igennem. Så hun siger det højt. Også for at hjælpe andre i samme situation.
 
Hun taler om … overgangsalderen.

See omnystudio.com/listener for privacy information.

»Det var som at køre et godstog ind i en væg. Jeg var i full blown overgangsalder«

Gæsterne stod i kø. Alle lyttede til parret bag. De drømte højt om bæredygtighed, ansvarlighed og permakultur – alle tidens populære pejlemærker.
 
I dag står Stedsans tilbage som en økonomisk ruin og stifterparret er tilsyneladende på skatteflugt. Imens 158 tønder med lort står efterladt midt i naturen.
 
Politikens Jonas Pröschold har undersøgt det nu forladte naturhotel Stedsans in the Woods. I det her afsnit fortæller han om en drøm, der tog form, imens dansk og international presse så på.
 
 

See omnystudio.com/listener for privacy information.

De fulgte en drøm i skoven, fik skattegæld for millioner og efterlod 158 tønder lort

Når man har siddet 100 dage som amerikansk præsident, er det reglen, at man skal op til en slags mundtlig eksamen. Det er en gammel amerikansk tradition - sådan har det været siden Roosevelts tid. Det er en måling af, hvilken energi man kommer med som ny præsident og hvilken fremdrift, man viser i forhold til den vision, man er blevet valgt på.
 
I den måling har Donald Trump i de første 100 dage, han har siddet som præsident, sprængt skalaen, er der enighed om i Politikens podcast-studie.
 
»Vi vidste godt, at det ville blive dramatisk, når han trådte til, men han har ageret på en måde, der var langt voldsommere, end jeg nogensinde havde forestillet mig«, siger international kommentator Michael Jarlner.
 
Sammen med tidligere USA-korrespondent Marcus Rubin og vært Nils Thorsen går de igennem Trumps første 100 dage og kigger på, hvad han har opnået på immigrationsområdet, i forhold til Ukraine og udenrigspolitikken, USAs økonomi og den kulturkrig, han har sat i gang. Har han levet op til sine valgløfter? Og hvordan skal måden, han har sat sig igennem på, vurderes i forhold til de reelle politiske resultater? Har frygt i virkeligheden vist sig som et mere effektivt redskab for Trump end lovgivning?
 
Med andre ord: Har Trump været en succesfuld eller en katastrofal præsident de første 100 dage?

See omnystudio.com/listener for privacy information.

100 dage: Er Donald Trump en succesfuld eller en katastrofal præsident?

Journalist Anders Tornsø Jørgensen har, fra han var 21, til han nu er 28 år, besøgt samtlige USAs 50 delstater. Langt de fleste på tværs af det gigantiske land med tog og bus. Og han er blevet inviteret hjem til en hel del af de amerikanere, han har mødt på sin vej. Og Jacob Fuglsang er Politikens korrespondent i USA og har boet i landet i to år.
 
I dag spørger vi dem, hvad det er ved USA og amerikanerne, vi ikke forstår? Hvorfor har de nu for anden gang valgt Donald Trump som præsident? Vi følger som besatte de mere end 300 millioner mennesker, der bor i United States, og tror måske, at de ligner os. Bare lidt dummere og mere overfladiske. Hvordan vi tager fejl, taler vi om i dette afsnit af 'Du lytter til USA', hvor vi også spørger, om det overhovedet giver mening at sige noget generelt om en flok mennesker, der i princippet bor i 50 forskellige lande.

See omnystudio.com/listener for privacy information.

This is America: Hvad forstår en dansker, der har besøgt alle USAs stater, som vi andre ikke forstår?

Vi var i Danmark længe om at opdage, at når vi sender danske soldater i krig, kan de komme hjem med brug for hjælp til bl.a. behandling af PTSD. 
 
En vigtig del af den hjælp, vi tilbyder veteranerne, betaler vi den kristne organisation KFUM for at yde. Og støtten til det arbejde er for få år siden sat i vejret.
 
Alligevel betegner både veteraner og tidligere medarbejdere i de såkaldte soldaterhjem behandlingen af veteranerne som nedladende, mangelfuld og upædagogisk – og en veteran siger ligefrem, at han i dag har det værre, end da han flyttede ind.
 
Dagens gæst er forsvarsredaktør på Politiken, Jakob Hvide Beim, som sammen med sin kollega Carl-Emil Arnfred har talt med veteraner, tidligere medarbejdere og undersøgt økonomien i soldaterhjemmene. Vi spørger Jakob Hvide Beim, hvad der er gået galt.

See omnystudio.com/listener for privacy information.

Nedladende og mangelfuld: Hård kritik af hjælp til hjemvendte soldater

I 50 år har danskerne kunnet få en au pair med kulturudveksling som hovedformål. I dag får en au pair kost, logi og 4.700 kr. i lommepenge mod at skulle hjælpe til i hjemmet hos værtsfamilien. 
 
Men hvordan ser virkeligheden egentlig ud for de unge au pairs i Danmark? 
 
Tilbage i august 2023 fortalte Politiken om kvinder, der arbejder stenhårdt for familier, der taler grimt til dem og kontrollerer deres bevægelser. Journalist Ida Nathan talte dengang med en stribe au pairs og var i den forbindelse gæst i ‘Du lytter til Politiken’. 
 
Nu har Netflix-hittet 'Reservatet' skabt fornyet debat om portrætteringen af overklassen og au pair-ordninger.

See omnystudio.com/listener for privacy information.

Fik du hørt: Au pair: ven af familien eller billig tjenestepige?

Når en kvinde søger tilflugt på et krisecenter i Danmark, bliver hun gemt væk fra verden sammen med sine børn. Og antallet af børn på danske krisecentre er mere end fordoblet siden 2017. Børn, der ikke kan komme i skole eller til lægen, uden at deres voldelige forælder får at vide, hvor de befinder sig.
 
Politikens Freja Bøgh Lassen har tilbragt fem dage inde bag det høje hegn og de tonede ruder på et krisecenter i Frederiksværk. Hun har set det det liv, som voldsramte mødre og deres børn lever i skjul, når det er blevet for farligt for dem at bo hjemme.

See omnystudio.com/listener for privacy information.

Flere børn bor på krisecenter. Lucca er et af dem

Lyt når som helst, hvor som helst

Other podcasts you might like ...