app_store_button

google_play_button

DK - Details page - Device banner - 894x1036

Nyd den ubegrænsede adgang til tusindvis af spændende e- og lydbøger - helt gratis

Lyt når som helst, hvor som helst 

Politiken

Med Politikens daglige podcast ’Du lytter til Politiken’ i ørerne får du på 20 minutter én særligt udvalgt, aktuel historie leveret som levende lydfortælling.

Politiken-journalisterne Gudrun Marie Schmidt og Nils Thorsen er værter.

Du lytter til Politiken

Der var engang, hvor alle ville besøge Noma – og hvor gastroturister strømmede til restauranten.
 
Den blev et nationalklenodie, det fineste af det fineste. En ægte eventyrfortælling for dansk gastronomi – og stjernekokken i spidsen hed René Redzepi.
 
Men som succesen voksede, strømmede der også andre fortællinger ud om restauranten. For hvad foregik der egentlig i køkkenet bag den fine facade?
 
Vi spørger journalist på Politiken Johanne Lerhard, hvorfor fine dining slet ikke er så fint, når man ser ordentligt efter, og om det er tid til at bruge pengene på noget andet.

See omnystudio.com/listener for privacy information.

Hvad foregik der egentlig i køkkenet på Noma?

Hvorfor får kvindelige politikere i Trumps regering – og kvinder i Trumps indercirkel – lavet deres ansigt om, så deres træk kommer til at ligne hinanden?
 
Med store læber, glat hud, høje kindben og et yngre look, der er skulptureret og forandret ved hjælp af dyre plastikoperationer og injektioner med botox og filler.
 
I det her afsnit udfolder kulturjournalist på Politiken Camilla Stockmann fænomenet, der er blevet døbt Mar-a-Lago-face, altså Mar-a-Lago-ansigt, opkaldt efter præsident Trumps resort, Mar-a-Lago, i Florida.
 
Camilla Stockmann har blandt andet interviewet en amerikansk professor, som har kigget dybt i de forandrede ansigter. Professoren, der er kønsforsker og forfatter, byder ind med et svar på, hvorfor de kvindelige Trump-støtter ligner hinanden.
 
Det handler om at gå efter at få et ansigt og et look, som er politiseret – og som giver adgang til magt.

See omnystudio.com/listener for privacy information.

Store læber og lange vipper: Hvorfor ser kvinderne omkring Trump ud på en særlig måde?

I 1960’erne marcherede danskere i tusindvis i protest mod atomoprustningen i Europa. Og i 1980’erne ønskede et flertal i Folketinget, at Norden skulle være atomvåbenfri zone. Danmark ville ikke engang tillade amerikanske krigsskibe at have våbnene ombord, når de lagde til i danske havne. For atomvåben kan måske nok – hvis man er heldig – afskrække fjender og forhindre konventionelle krige, men de kan også koste os alle sammen livet.
 
Så hvad er det, der sker nu? Hvor vi – måske – ikke længere kan regne med, at amerikanernes atomvåben beskytter os mod russiske angreb. Og alene tvivlen gør os mere udsatte.
 
Nu vil Frankrig måske træde i stedet med sine atomvåben. Men skal vi danskere så til at elske atombomben? Kan Frankrig virkelig beskytte Europa? Og hvad kommer det til at betyde for Nato?
 
Det spørger Nils Thorsen Politikens forsvarsredaktør Jakob Hvide Beim om i dagens afsnit af 'Du lytter til Politiken'.

See omnystudio.com/listener for privacy information.

Skal de franske A-våben nu beskytte Europa?

Lige siden Donald Trump vandt præsidentvalget i 2024, har Demokraterne forsøgt at finde ud af, hvordan de kan slå hans MAGA-bevægelse og få magten tilbage. 
 
Skal de satse på en rødglødende debattør, der taler til kernevælgerne med budskaber fra partiets venstrefløj? Eller skal de søge mod midten og tage en kandidat, de fleste amerikanere har det fint med - men som måske ikke ligefrem begejstrer græsrødderne? 
 
I sidste uge holdt de politiske partier i USA deres første primærvalg, for at finde kandidater til efteråret midtvejsvalg. Og alle øjne var rettet mod Texas. Her endte Demokraterne med at vælge en mand, der kan holde en tale, som får publikum på fødderne. En mand, der måske ved, hvordan man kan vinde over Trumps MAGA-parti. 
 
Politikens Anders Tornsø Jørgensen var i Texas og er vores gæst i dag. 

See omnystudio.com/listener for privacy information.

Kan en nyvalgt teolog være svaret på demokraternes bønner?

Socialdemokratiets top var tilbage på plejecenter Sølund, hvor Mette Frederiksen præsenterede Arne-pensionen og lønløftet til de offentligt ansatte. Nu handler fortælling om en mere retfærdig pension, noget der måske ligner en ny efterløn. Er det en realistisk ide, og hvad gør pressemødet på Sjølund ved valgkampen?
 
Og – nu til noget helt andet – er det godt tv at sende 12 partilerede på højskole, og er det godt for demokratiet? Få dommen fra vores anmelder og politiske analyser i vores podcast ’Sådan Er Politik’, som under valgkampen udkommer to gange om ugen – mandag og torsdag. 
 
Vært: Bo Søndergaard
 
Gæster: Elisabet Svane, Noa Redington og Henrik Palle
 
Producer: Jonas Schrøder-Andreasen
 
Research: Marie Maschoreck
 
Redaktør: Nina Kragh
 
Send dine spørgsmål til Elisabet Svane og Noa Redington på sep@pol.dk

See omnystudio.com/listener for privacy information.

Valget: Arne er gået på pension, nu er det (næsten) alle andres tur

Det siges – skrev den store svenske avis Expressen i sidste uge – at det ville tage ni år at læse hele Palme-efterforskningen igennem i ét stræk. Så omfattende er opklaringsarbejdet.
 
Men i 40 år er alle teorier om mordet faldet fra hinanden en efter en. Det fortæller Politikens Hans Davidsen-Nielsen i dagens afsnit af 'Du lytter til Politiken'.
 
På et kontor i en baggård i indre København er opslagstavlen plastret til med billeder, bykort, plakater og avisartikler om sagen. Her har Hans Davidsen-Nielsen mødt de to tilrettelæggere af podcasten ’Det Hemmeligste Af Det Hemmelige’.
 
Anders Christiansen og Christian Kirk Muff har nemlig skrevet en ny bog, hvor de lancerer deres egen teori om, hvem der var ansvarlige for mordet på Sveriges statsminister.
 
Deres nørdede detektivarbejde er det seneste forsøg på at finde svar på det spørgsmål, der opstod en februarnat i 1986 i Stockholms gader:
 
Hvem myrdede Olof Palme?

See omnystudio.com/listener for privacy information.

Hvorfor ved vi stadig ikke, hvem der dræbte Olof Palme?

Der ikke nogen eller noget, der kommer ud af ingenting. Det gør det dansk band Aphaca heller ikke, selv om det måske virkede sådan for et års tid siden, da de pludselig var over det hele. 
 
Men hvis man havde haft ørene helt tæt til den københavnske undergrund ville man vide, at Bertram Ask Plauborg, Bertil Engberg Nielsen, Noah Elias Rasmussen og Rumle Hueg Kærså nok er unge, men at de har været på vej i et stykke tid. 
 
Fra den mindste lille scene på deres egen skole til de allerstørste i kongeriget. Nu er deres tredje album ude, og i løbet af året vil de spille deres musik på hundredtusinder af mennesker over hele landet. 
 
Og dem, der møder op, vil høre sange fra et helt særligt sted. I dag taler jeg med Politikens musikskribent Pernille Jensen om Aphaca. Om en generation, der kæmper for et fællesskab de mistede, da de var på vej ud i livet. Om bløde værdier i en hård verden og om en kamp for at nå at leve, når det går virkeligt stærkt. 

See omnystudio.com/listener for privacy information.

Derfor vil alle have Rumle og de andre Aphaca-drenge

Ayatollah Ali Khamenei, Irans øverste leder, blev i weekenden dræbt efter makkerparret Netanyahu og Trumps fælles angreb på Iran.
 
I hovedstaden, Teheran, gik mange iranere på gaden i jubel over at være sluppet af med den brutale despot, som har slået tusinder af demonstranter ihjel, mens de protesterede over hans benhårde regime. 
 
Andre iranere sørgede offentligt over at have mistet deres religiøse og politiske leder og samledes i gaderne med iranske flag og billeder af Khamenei for at begræde hans død. 
 
Trump har opfordret iranerne til at gå imod præstestyret – men er det på nogen måder realistisk, at krigen kan føre til et demokratisk ledet Iran? Eller vil præstestyret bare erstatte Khamenei med en ny tyran?
 
Det fortæller Politikens seniorkorrespondent Anders Jerichow om i det her afsnit af 'Du lytter til Politiken', hvor han også sætter ord på den dybe splittelse, der hersker i det Iran, der nu (igen) er i krig med USA og Israel – en krig, der breder sig til andre lande i Mellemøsten.

See omnystudio.com/listener for privacy information.

Iran: Tyrannen er død. Står den næste klar i kulissen?

Podcasten blev første gang sendt d. 30. juni 2025. 
 
Engang var Irans øverste åndelige leder Ali Khamenei en ung rebel, der satte sig op imod undertrykkerne. Nemlig Shahens enevældige – amerikansk støttede – og socialt dybt uretfærdige styre.
 
I dag er han – for os i Vesten – næsten mere et billede end et menneske med sit lange hvide skæg og den høje turban. Arketypen på en iransk ayatollah – selve ansigtet på årtiers indædt og brutal religiøs undertrykkelse. 
 
Men der er meget i Iran, vi ikke forstår. Og hvis vi bare ser Khamenei som den sidste kustode i revolutionens vaklende museum, overser vi noget vigtigt.
 
Det mener dagens gæst i 'Du lytter til Politiken’, Shahin Aakjær, der er forfatter, kandidat i Mellemøststudier og halv iraner.
 
Lyt med og bliv klogere på, hvorvidt Israels og USA's angreb kan give Khamenei en ny chance for at vække den gamle fortælling om Vestens forbrydelser imod Iran til live igen.

See omnystudio.com/listener for privacy information.

Fik du hørt: Portræt af Ayatollahen: Han ligner en tør kiks, men engang var Khamenei selv en ung rebel

Mette Frederiksen står midt imellem magten og ingenting. Fem dage inde i en valgkamp, der kan give hende en tredje periode som statsminister.
 
Vi kender hende godt, men måske ved vi ikke, hvem hun er. Hun kom fra venstre og trak sit parti mod højre. Hun er rebellen, der gik imod partilinjen og endte som en stærk, styrende statsminister. Hun har kæmpet mod stormagter på den internationale scene, nu skal hun slås for Lilleskolen på de danske gågader.
 
Det kan lyde som om, Mette Frederiksen er mange ting. Men hun er først og fremmest en ultimativ politiker - på godt og ondt, siger ansvarshavende redaktør på Altinget, Jakob Nielsen. I dagens afsnit fortæller han om politikeren, der igen griber ud efter magten. Og hvad hun egentlig vil bruge den til.

See omnystudio.com/listener for privacy information.

Hvad vil Mette med magten? Vi tegner portrættet

Over en million danskere var inde og se 'Ternet Ninja' i biografen.
Og nu har efterfølgeren, 'Ternet Ninja 2', sat rekord for den
største premiereweekend for en dansk film. Nogensinde. Hvordan kan
man slippe så godt afsted med en børnefilm, hvor helten siger:
»Skrid så med dig, inden jeg smadrer dit grimme pissefjæs, din søn
af en ludfattig luder!”?

See omnystudio.com/listener for privacy information.

Fik du hørt: Hvorfor elsker alle den ternede tøjdukke?

Lyt når som helst, hvor som helst

Other podcasts you might like ...