App Store

Google Play

DK - Details page - Device banner - 894x1036

Nyd den ubegrænsede adgang til tusindvis af spændende e- og lydbøger - helt gratis

Lyt når som helst, hvor som helst 

Politiken

Med Politikens daglige podcast ’Du lytter til Politiken’ i ørerne får du på 20 minutter én særligt udvalgt, aktuel historie leveret som levende lydfortælling.

Politiken-journalisterne Gudrun Marie Schmidt og Nils Thorsen er værter.

Du lytter til Politiken

I dag har 'Du lytter til Politiken' besøg af vores politiske podcast 'Sådan er politik'.
 
Italiens ministerpræsident Giorgia Meloni har rødder i nyfascismen, så hvorfor er hun den perfekte partner for Mette Frederiksen i kampen for et mere retfærdigt Europa? Hvorfor glemmer vi hele tiden de radikale, når vi taler om dansk politik, og – spørger en lytter – er det en god ide at folketingspolitikere nu skal tjene mere end en million kroner?
 
Få svarene i Sådan Er Politik med Elisabet Svane og Noa Redington, som i dag låner kanalen og giver dig ugens seneste nyheder i dansk politik.
 
Vært: Bo Søndergaard
 
Producer: Frederik Gabrielsson
 
Research: Stella Buur Rasmussen
 
Redaktør: Nina Kragh
 
Send dine spørgsmål til Elisabet Svane og Noa Redington på sep@pol.dk

See omnystudio.com/listener for privacy information.

Sådan er politik: Derfor kan Mette lide Meloni

I 50 år har danskerne kunnet få en au pair med kulturudveksling som hovedformål. I dag får en au pair kost, logi og 4.700 kr. i lommepenge mod at skulle hjælpe til i hjemmet hos værtsfamilien. 
 
Men hvordan ser virkeligheden egentlig ud for de unge au pairs i Danmark? 
 
Tilbage i august 2023 fortalte Politiken om kvinder, der arbejder stenhårdt for familier, der taler grimt til dem og kontrollerer deres bevægelser. Journalist Ida Nathan talte dengang med en stribe au pairs og var i den forbindelse gæst i ‘Du lytter til Politiken’. 
 
Nu har Netflix-hittet 'Reservatet' skabt fornyet debat om portrætteringen af overklassen og au pair-ordninger.

See omnystudio.com/listener for privacy information.

Fik du hørt: Au pair: ven af familien eller billig tjenestepige?

Kolonihavekulturen sammenkobles oftest med køkkenhaver, små træhuse, Dannebrog, der vajer i den blide vind, og duften af friskbrygget kaffe? De her rekreative nyttehaver, hvor byboerne kan tilbringe eftermiddagen eller weekenden efter en hård arbejdsuge i.
 
Derfor kan det måske være svært at forstå dem, der mener, at der skal ryddes op i kolonihaveland. For de taler ikke om lidt for meget haveaffald på grusstierne eller om en nabo, der mangler at få fjernet ukrudt ved hækken. De taler om, at kolonihaverne er blevet det nye tilholdssted for bandernes kriminelle underverden. Og de taler om de voldsomme trusler, der rammer bestyrelsesmedlemmer eller lokalpolitikere, der prøver at gøre noget ved de lovbrud, der har fået lov til at finde sted i årevis.
 
Politikens journalist Michael Olsen har ikke kunnet slippe kolonihaverne, siden han for snart tre år siden begyndte at dække skyggesiden i kolonihaveland. Og nu fortæller han om et parallelsamfund af grusstier, hvor man hurtigt får brug for at lære at slås.

See omnystudio.com/listener for privacy information.

Kolonihaver: Et bandeliv i sus og dus

I 2016 forsvandt 17-årige Emilie Meng fra Korsør efter en bytur. Senere samme år blev hun fundet dræbt, men mordet forblev længe uopklaret. Sidste år forsvandt en 13-årig pige efter sin avisrute, og politiet slog alarm med det samme. 

I dag begynder retssagen mod en 33-årig mand, der er anklaget for kidnapninger, voldtægter og drab. I dagens afsnit af ’Du Lytter til Politiken’ fortæller Morten Skjoldager om sagen forfra.

See omnystudio.com/listener for privacy information.

Korsør-sagen: En mulig serieforbryder skal for retten

I dag falder der dom i Korsør-sagen, hvor en 33-årig mand er tiltalt for både drabet på Emilie Meng, overfaldet på en 15-årig efterskoleelev samt bortførelse, mishandling og voldtægt af en 13-årig pige fra Kirkerup. Det sker efter en stærkt omtalt retssag, der har fået mennesker fra flere afkroge af landet til at stå i kø foran retten for at sikre sig en plads i salen. I dette afsnit af ’Du lytter til Politiken’ fortæller journalist Line Vaaben, hvilke typer af ofre og gerningsmænd, der optager os allermest – og hvorfor sulten efter makabre detaljer kan gå hen og blive et problem. 

See omnystudio.com/listener for privacy information.

Dom i Korsør-sagen: Hvorfor vil vi vide alt?

Danske børn og unge trives dårligt. Siger vi.
 
De er utrygge som aldrig før. Plaget af angst, har ADHD, er deprimerede og har lavt selvværd.
 
Og nu har vi efterhånden hørt det så mange gange, at mange af os også selv er begyndt at sige det – og underholde med, hvorfor det efter vores mening er gået så galt.
 
Trivselskrise kalder vi det. Så regeringen har bedt en Trivselskommission finde ud af, hvor galt det står til. Og hvad vi kan gøre ved det. Og nu er kommissionen så vendt tilbage med svar.
 
Og nogen af dem vil nok overraske mange.
 
Dagens gæst i 'Du lytter til Politiken' er formanden for Trivselskommissionen, Rasmus Meyer, der til daglig er forstander på Krogerup Højskole. Vi spørger, hvad det er, der er sket med den danske barndom og ungdom. Og hvad han mener med, at børn af stærke forældre overhaler svagere forældre i køen, fordi det nu bare drejer sig om at få en diagnose til deres barn.

See omnystudio.com/listener for privacy information.

Vi har ikke en trivselskrise. Vi har bare glemt at fortælle vores børn, at livet er en pose blandede bolsjer

I dette afsnit taler 'Du lytter til Politiken' med et menneske, der har været nødt til at gøre sig selv til pusher. Alene for at hjælpe sin bror. Det er et menneske, der hverken ønsker at bryde loven eller være med til at finansiere den kriminelle underverden. Men som føler sig tvunget til det. Vedkommende mener, at broren blev stofmisbruger, fordi han blev svigtet af det system, der skulle passe på ham. Og fordi den hash, der lindrer hans smerter, er accepteret overalt i praksis – men ikke formelt af dem, der laver lovene. Derfor føler personen sig tvunget til at gøre velfærdssystemets beskidte arbejde.
 
Det arbejde beskrev vedkommende i et debatindlæg i Politiken i sidste uge – og gør det nu også i dette afsnit. For at hjælpe andre familier, der måtte stå i samme situation. Og: For at råbe de politikere op, som – ifølge dagens gæst – nægter at se virkeligheden, som den er.
 
I det her afsnit er kildens stemme ændret ved hjælp af kunstig intelligens for at anonymisere kildens navn og køn. Politiken har valgt at anonymisere, fordi kilden kaster lys over en problemstilling, der har samfundsmæssig væsentlighed, og samtidig risikerer store konsekvenser ved at stå frem. Redaktionen kender kildens identitet.

See omnystudio.com/listener for privacy information.

»Jeg har fået lorten og udfører samfundets beskidte arbejde. Jeg er min brors pusher«

Hver gang strømmen går i et større område i Europa, er der nogen der nævner… Hybridkrig.
 
Hver gang der er brud på et kabel i Østersøen. Hver gang et russisk jagerfly flyver lidt for tæt på dansk luftrum. Eller hver gang falske nyheder om alt fra udbrud af væggelus i Frankrig og til en dansk politikers bøn til Rusland om hjælp imod Trumps forsøg på at overtage Grønland.
 
Men hvad går hybridkrig overhovedet ud på? Hvad får russerne ud af, at vi går og frygter, at strømmen går eller at vi falder for alle mulige løgnehistorier?
 
Dagens gæst i ’Du lytter til Politiken’ er Politikens Hans Davidsen-Nielsen, som i mange år har fulgt de danske efterretningstjenesters arbejde tæt. Ham spørger vi, hvad hybridkrigen går ud på, og om vi skal være bange for, hvad den kan udvikle sig til?

See omnystudio.com/listener for privacy information.

Putins krig mod Molslinjen

Vi var i Danmark længe om at opdage, at når vi sender danske soldater i krig, kan de komme hjem med brug for hjælp til bl.a. behandling af PTSD. 
 
En vigtig del af den hjælp, vi tilbyder veteranerne, betaler vi den kristne organisation KFUM for at yde. Og støtten til det arbejde er for få år siden sat i vejret.
 
Alligevel betegner både veteraner og tidligere medarbejdere i de såkaldte soldaterhjem behandlingen af veteranerne som nedladende, mangelfuld og upædagogisk – og en veteran siger ligefrem, at han i dag har det værre, end da han flyttede ind.
 
Dagens gæst er forsvarsredaktør på Politiken, Jakob Hvide Beim, som sammen med sin kollega Carl-Emil Arnfred har talt med veteraner, tidligere medarbejdere og undersøgt økonomien i soldaterhjemmene. Vi spørger Jakob Hvide Beim, hvad der er gået galt.

See omnystudio.com/listener for privacy information.

Nedladende og mangelfuld: Hård kritik af hjælp til hjemvendte soldater

I søndags gennemførte Ukraine en tophemmelig militæroperation, som russiske analytikere kalder Ruslands 'Pearl Harbor'.
 
Operationen har fået navnet 'Operation Spider Web', og har ifølge Ukraines præsident Volodymyr Zelenskyj været 18 måneder undervejs, hvor store dele af forberedelserne er foregået på russisk jord.
 
Militæroperationen er så spektakulær, at den ifølge orlogskaptajn Anders Puck, der er militæranalytiker og forsker ved Forsvarsakademiet, går over i historien.
 
I dette afsnit af ‘Du lytter til Politiken’ fortæller orlogskaptajn Anders Puck, der er militæranalytiker og forsker ved Forsvarsakademiet, hvad det var, ukrainerne lykkedes med – og historien om 'Operation Spider Web' og den dronerevolution, som den er en del af.

See omnystudio.com/listener for privacy information.

Zelenskyjs tophemmelige aktion: Sådan blev Ruslands bombefly smadret med droner

Det er ikke kun amerikanerne, der går op i, om USA's næste præsident bliver Donald Trump eller Kamala Harris.
 
Hele verden følger med i præsidentvalget, for det er to meget forskellige syn på fremtiden, der slås om magten. Men hvordan ser verden uden for USA egentlig på Donald Trump?
 
Det fortæller Politikens USA-ekspert Jesper Thobo-Carlsen om i dagens afsnit af 'Du lytter til Politiken'.

See omnystudio.com/listener for privacy information.

Derfor kan store dele af verden ikke lide Donald Trump

Lyt når som helst, hvor som helst

Other podcasts you might like ...