Er det også natur at sætte dyr ud bag hegn? Hvorfor kan sommerfuglen blodplet ikke leve uden den giftige plante engbrandbæger? Hvad er natur – og hvad har den og kunsten at sige hinanden? Og er noget natur mere naturligt end andet?
Det diskuterer vi i dette afsnit af DM Biosfæren, hvor vi også besøger Danmarks første, kommende bynære naturnationalpark Kalvebod Fælled.
Natur og biodiversitet er et vidt begreb, og vores natursyn ændrer sig med vores kultur og vores måde at leve på. Mennesker ændrer landskaberne – og det gør dyrene også.
Sommerfugle er naturens poesi på vinger, siger biolog Michael Stoltze. Sommerfuglene er også en slags barometer for, hvordan det går med biodiversiteten.
Det er svært at være sommerfugl i dag. Men vi savner ikke kun sommerfuglen i den vilde natur. Før mennesket holdt elefanter og bisoner planterne i skak – i dag har vi brug for heste, køer og hjorte, hvis vi vil have vild natur og varierede landskaber. Hør, hvor meget de store dyr gavner biodiversiteten.
Gæster: Michael Stoltze, selvstændig biolog, foredragsholder og forfatter til bl.a. den prisvindende Danske Dagsommerfugle. Jens-Christian Svenning, professor og leder af Center for Ecological Dynamics in a Novel Biosphere ved Institut for biologi på Aarhus Universitet, medlem af Biodiversitetsrådet.
Værter: Mikael Bent Hansen, biolog og redaktør i DM Bio, samt Bille Sterll, journalist og podcastproducent.
Jingler: Raehan Sarjou.
DM Biosfæren er en podcast om alt det, der vokser og gror. Den udgives af DM Bio, som er et fagligt fællesskab under fagforeningen DM. Se mere på dm.dk/bio
Nyd den ubegrænsede adgang til tusindvis af spændende e- og lydbøger - helt gratis
Dansk
Danmark