app_store_button

google_play_button

DK - Details page - Device banner - 894x1036

Lyt når som helst, hvor som helst 

RADIO IIII

Naturen er beskidt, politisk og fuld af liv. Alexander Holm og Sebastian Klein diskuterer alt fra klokkefrøer på Bornholm og næseaber på Borneo til naturgenopretning i Nordjylland. For naturen overlever nok – men gør vi?

Naturen som du aldrig har hørt før

Værter:
Alexander Holm og Sebastian Klein

Det billige skidt med Holm og Klein

Et nyt studie viser, at pigerotter skal kildes anderledes end drengerotter, og rotter griner faktisk i det ultrasoniske spektrum. Hvad kan rotter lære os om os selv? Og i DRC er der udbrudt et nyt ebolaudbrud af arten Bundibugyo, som der hverken findes behandling eller vaccine imod.
See omnystudio.com/listener for privacy information.

Rottekildning er en videnskab

Humlebier kan selv finde ud af at bruge redskaber uden træning, viser ny finsk forskning. De slutter sig til en eksklusiv klub med chimpanser, kragefugle og delfiner. Men det stopper ikke der. Humlebier leger også og kan genkende ansigter. Er de mon klogere end vi har troet?
See omnystudio.com/listener for privacy information.

Humlebier opfinder deres egne redskaber

Sebastian Klein er på sommerferie, så Anders Kofoed, Danmarks bedste naturformidler, er gæstevært. Et nyt studie viser, at sugefisk søger tilflugt i en mantarokkers bagdel. Og Dansk Jægerforbund kræver nu vildsvinet tilbage til Danmark. Gæstevært: Anders Kofoed
See omnystudio.com/listener for privacy information.

Mantarokker med ondt i røven og får vildsvinet comeback?

Krig skaber bombekratere og på trods af den sørgelige baggrund, så kan de faktisk være gode for biodiversiteten. Og så trommer chimpanser rytmer der kan høres op til 1.000 meter gennem regnskoven, men rytmerne varierer mellem underarter som en slags dialekt. Østafrikanske chimpanser foretrækker swing, mens vestafrikanske går efter rockmusik. 
See omnystudio.com/listener for privacy information.

Bombekratere hjælper biodiversiteten og chimpanser foretrækker swing frem for rock

Naturen er dynamisk og forandrer sig konstant, men hvordan har store pattedyr egentlig haft det de sidste 10-11.000 år? Professor Eline Lorenzen har undersøgt prøver fra mere end 800 grønlandshvaler og fundet ud af at fire århundreders kommerciel hvalfangst ødelagde 11.000 års bestandsstabilitet. Undersøgelsen blev til en forside i Cell. Vi taler om hvordan man overhovedet får fat i prøver fra flere hundrede hvaler, hvad tidligere tiders klimaforandringer har gjort ved pattedyrbestande, og om der vil være efterdønninger langt ud i fremtiden, selv hvis vi letter presset nu. Gæst: Eline Lorenzen, professor i molekylær naturhistorie ved GLOBE instituttet på Københavns Universitet 
See omnystudio.com/listener for privacy information.

11.000 år med grønlandshvaler: Hvad har hvalfangst gjort ved naturen?

De planetære grænser er et videnskabeligt rammeværk med ni grænser for at sikre stabilitet i biosfæren. Klimaforandringer, tab af biodiversitet, ferskvandsforbrug, skovrydning og kvælstofforbrug er allerede overskredet. Men hvad er de ni grænser egentlig, og hvordan hænger det hele sammen? Vi taler med professor Katherine Richardson, en af verdens førende eksperter i bæredygtighed og en af kernepersonerne bag formuleringen af de planetære grænser. Gæst: Katherine Richardson, professor ved Københavns Universitet
See omnystudio.com/listener for privacy information.

De 9 planetære grænser: Hvad sker der, når vi overskrider dem?

Ecuador har verdens højeste biodiversitet per areal sammen med Peru, og nu er der gode nyheder. Forskere har undersøgt Chocó-regnskoven, hvor landbrug er stoppet og naturen har fået lov at indtage landet igen. Resultaterne er slående: 90% af biodiversiteten er tilbage på blot 30 år, og kompositionen er 73% identisk med gammel skov. Det er vanvittigt hurtigt og giver håb!
See omnystudio.com/listener for privacy information.

Megafedt studium fra Ecuador: Regnskoven kommer sig hurtigt!

For første gang nogensinde er en ø blevet frittefri: Rathlin Island ud for Nordirland brugte 4,5 millioner pund og en enøjet labrador til at fjerne invasive fritter, der åd havfugleæg. Træerne i Amazonas vokser hurtigere på grund af øget CO2, men det betyder ikke klimakrisen er god, for skoven tørrer samtidig ud. Og så har USA's præsident trukket stikket på USAID, der støttede biodiversitetsprojekter for 300 millioner dollars årligt i alt fra tigerreservater i Bangladesh til chimpansebeskyttelse i Liberia. Det er Alexander meget ked af. 
See omnystudio.com/listener for privacy information.

"Dear Mr. President. Please don't cut USAID"

Kasuarer har UV-lysende hjelme, ligesom næbdyr, flyveegern og isbjørne lyser under UV-lys. Vi mennesker kan kun se tre farver, mens fx knælerrejer kan se 16 forskellige bølgelængder. Hvordan ser verden ud for dem? Men der er et andet problem med at se forkert. AI fremstiller naturgenopretning som idylliske landskaber med hjorte under blå himmel. Ingen ulve, ådsler eller mudderhuller. Forskere advarer om, at AI-billeder af rewilding er alt for tamme. Virkeligheden er voldsom og mindre romantisk, end vi tror.
See omnystudio.com/listener for privacy information.

Kasuarer lyser under UV-lys og AI gør naturgenopretning for pæn

Svampe er ekstraordinært vigtige! 80-90% af alle planter lever i symbiose med dem, og de fikserer en tredjedel af den CO2 den fossile brændstofsektor udleder. Værdien af svampenes goder er opgjort til over 350 billioner kroner globalt. Men kun 10% af verdens svampehotspots er beskyttede. Nu introducerer Chile og UK "the fungal conservation pledge" på COP17, hvor svampe skal anerkendes på lige fod med flora og fauna. 13 lande har allerede skrevet under. Det er en fungal awakening.
See omnystudio.com/listener for privacy information.

Bombekratere hjælper biodiversiteten og chimpanser foretrækker swing frem for rock

Lyt når som helst, hvor som helst

Other podcasts you might like ...