Ligestillingen er ved at indfinde sig i de danske hjem, når det kommer til madlavning, men i den professionelle kokkeverden ser det fortsat skævt ud, da den er overrepræsenteret af mænd. Men skyldes det, at mændene er bedst til at lave mad? Det søger Marcus og Cecilie svar på i dagens afsnit af 'Det bedste køn'.
Gæster:
Anita Klemensen, mesterkok og Michellinstjerne-indehaver.
Mette Byriel-Thygesen, etnolog og museumsinspektør ved Nationalmuseet
Timm Vladimir, kok og tv-vært
Sandra Toft, kok og afdelingsleder ved Timm Vladimirs Køkken i Valby
Tak til Timm Vladimirs Køkken for lån og tålmodighed
Værter:
Marcus Eklund & Cecilie Dumanski
Det bedste køn
Er mænd virkelig bedst til at køre bil? Og har kvinder overlegne multitask-evner? Hver uge udfordrer værterne Marcus Eklund og Cecilie Dumanski i radioprogrammet og podcasten ‘Det bedste køn’ de stereotypiske kønsforskelle og undersøger, om vores biologiske køn virkelig er afgørende for vores evner inden for discipliner som kommunikation, sport, madlavning, intelligens m.v. eller om vores kvalifikationer er bestemt af alt muligt andet.
Marcus Eklund er podcastvært, og blev kendt for 24syv-programmet "Marcus og realitypanelet". Cecilie Dumanski er journalist, podcastvært og tidligere radiovært på 24syv.