Har du prøvet at forslå en anden måde at gøre tingene på uden at blive hørt eller taget alvorligt? At nye måder at løse opgaverne på fader ud og aldrig rigtig bliver til noget?
I denne episode af Det bæredygtige arbejdsliv får du hacks - eller genveje - du kan bruge i dit arbejdsliv. Du lærer, hvordan du får andre med på dine idéer og hvordan du bliver bedre til at sige fra, så du ikke brænder ud. For hvordan siger man egentlig nej, hvis kerneopgaven er at behandle, vejlede og hjælpe andre mennesker, der har brug for dig?
Det får du forfatteren bag bogen "Hack dit arbejdsliv", Julie Odefeys bud på.
Julie Odefey er psykolog og har bl.a. været chef i Mærsk. Hun har gennem mange år beskæftiget sig med strategi, transformationer, omstruktureringer og organisationsdesign. Og så var hun blandt de 100 mest talentfulde i erhvervslivet udvalgt af Berlingske i 2021.
Det kalder på nye løsninger at gøre arbejdslivet mere holdbart i længden. Hvordan kan trivsel og fleksibilitet gå hånd i hånd med effektive arbejdspladser? Det undersøger vi i podcasten Det bæredygtige arbejdsliv.
Nyd den ubegrænsede adgang til tusindvis af spændende e- og lydbøger - helt gratis
Dansk
Danmark