S12E3. Helga Larsen og Bodil Christensen: Fra Holbæk til Mexicos højland

0 Anmeldelser
0
Episode
132 of 181
Længde
54M
Sprog
Dansk
Format
Kategori
Historie

I 1919 rejste de to danske søstre Helga Larsen og Bodil Christensen fra Holbæk til Columbia. 4 år senere rejste de videre til Mexico, hvor de slog sig ned.

Søstrene fik hurtigt en stærk interesse for landets fortid og den oprindelige befolkning, og de blev involveret i flere arkæologiske og etnografiske projekter.

Helga Larsen arbejdede i en årrække for mayaarkæologen Morley, med hvem hun rejste ud på en usædvanlig ekspedition til det østlige Yucatan. Målet var landsbyen Xcacal Guradia, hvor ”Det talende kors” blev bevogtet af en gruppe oprørske mayaer.

Begge kvinder var dybt fascinerede af volador-ritualet, hvor fire ”fuglemænd” med et reb om livet kastede sig ud fra en høj pæl. Bodil Christensen deltog selv i et volador ritual, en bedrift som få - hvis nogen andre - etnografer tidligere og sidenhen har medvirket i.

Vært: Bjørn Harvig. Jesper Nielsen, phd. og lektor i Indianske Sprog og kulturer på Københavns Universitet. Jesper har skrevet adskillige videnskabelige bøger om Mesoamerika og er medforfatter til bogen ”Det urolige blod” om mayaforskeren Frans Blom. Under Jespers forskningsarbejde med at få dokumenteret, hvilke danskere der tidligere havde arbejdet i Mesoamerika, stødte han på de to søstre. Han har adskillige gange rejst de samme steder som de to søstre og overværet nogle af de samme ritualer som de beskrev og deltog i. Redaktør: Rikke Caroline Carlsen.

Produceret af Vores Tid, Nationalmuseets mediehus, i samarbejde med 24Syv.

Foto: Bodil Christensen og Helga Larsen på den store monolit i Coatlinchán, Mexiko, 1934. Foto: Sigvald Linné, Stockholm Etnografiske Museum.


Lyt når som helst, hvor som helst

Nyd den ubegrænsede adgang til tusindvis af spændende e- og lydbøger - helt gratis

  • Lyt og læs så meget du har lyst til
  • Opdag et kæmpe bibliotek fyldt med fortællinger
  • Eksklusive titler + Mofibo Originals
  • Opsig når som helst
Prøv nu
DK - Details page - Device banner - 894x1036

Other podcasts you might like ...