I løbet af 13 somre i årene 1990-2003 rejste Timothy Treadwell til Alaska for at studere og leve med Grizzly-bjørnene. Mange havde stærke holdninger til Timothy. Hvorfor boede han sammen med bjørnene – ville han blive én af dem? Timothy, en ener, en excentrikker, skør eller genial, blev en berømthed i USA og turnerede landet rundt med foredrag om bjørnene. Og når Tim var i ødemarken tog folk ud for at finde ham. Men til sidst gik det galt for Timothy og hans kæreste Amie. De blev fundet dræbt og spist af en bjørn. Historien gik verden rundt. Nogle mente, at han selv var skyld i det og fik som fortjent. Andre, at han havde kæmpet for at gøre omverden opmærksom på at bjørnene var truede.
Vært: Bjørn Harvig, eventyrer Medvirkende: Bengt Holst, medlem af Eventyrernes Klub og uddannet zoolog. Bengt var i 37 år ansat i Zoologisk Have i København, hvor han blandt andet var videnskabelig direktør. Han er desuden formand for Det Dyreetiske Råd og Den Danske Naturfond Redaktør: Rikke Caroline Carlsen
Podcasten er produceret af Nationalmuseets mediehus Vores Tid i samarbejde med 24syv.